Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Bennett vinder massespurt i Vueltaen - Cort i top ti

23. oktober 2020 17:17Foto: BORA-hansgrohe / BettiniPhoto

Sam Bennett levede op til favoritværdigheden, da 4. etape af Vuelta a España, da etapen blev afgjort i den forventede massespurt. UAE-rytterne Jasper Philipsen blev toer, mens Jakub Mareczko fra CCC blev treer. Magnus Cort (EF) blev nummer ti i spurten.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Sam Bennett (Deceuninck-Quick-Step) greb chancen på fjerde etape af Vuelta a España, som er en af de få etaper hvor sprinterne havde en chance.

 

Et morgenudbrud sad foran det meste af etapen, men sidste rytter fra det dødsdømte udbrud blev hentet med lidt under 20 kilometer fra mål, da sprinterholdene alle arbejde for en massespurt.

 

Bennett vandt foran Jasper Philipsen (UAE) og Jakub Mareczko (CCC).

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Der skete ingen ændringer i det samlede klassementet, selvom Movistar og Ineos forsøgte at skabe forskelle i sidevinden.

 

Løbsreferat

Flot vejr mødte feltet, da de kørte fra Garray. Daniel Martinez (EF) og Simon Geschke (CCC) var dog ikke stillet til start. Etapen startede med et par mindre stigninger, men også meget nedkørsel. Der var ingen bjergpoint på spil på dagens etape, men rytterne skulle igennem en enkelt pointspurt 25 kilometer før målstregen.

 

Ruten var uden de større udfordringer, og det var derfor forventet, at dagen kunne blive en af Vueltaens få muligheder for sprinterne. Det stoppede dog ikke rytterne fra at gå i udbrud.

 

Harry Tanfield (AG2R), Luis Ángel Maté (Cofidis), Jesús Ezquerra og Willie Smit (begge Burgos-BH) kørte væk og sikrede sig et forspring på 30 sekunder allerede efter to km.

 

Forspringet voksede til over tre minutter efter ti kilometer, men derefter begyndte Deceuninck - Quick-Step at føre i feltet, da de havde Sam Bennett på holdet. Vinderen af den grønne pointtrøje i Tour de France var naturligvis en af de helt store favoritter til dagens etape.  

 

Både Trek-Segafredo og Bora-hansgrohe hjalp også til i fronten af feltet, hvilket betød afstanden blev skåret ned til under tre minutter efter 57 kilometer af dagens 191 kilometer lange etape, og udbruddet blev holdt i kort snor af feltet, da Pasckal Ackermann (Bora - hansgrohe) og Matteo Moschetti (Trek - Segafredo) troede på etapesejr i dag, og deres tropper derfor deltog aktivt i føringsarbejdet de næste mange kilometer. Udover førnævnte kunne ryttere som Magnus Cort (EF), Jasper Philipsen (UAE) og Jakub Mareczko (CCC) forventes at deltage i spurten, deres hold tog dog intet ansvar i jagten.

 

Movistar forsøger i sidevinden

Med 99 kilometer igen kom der dog en smule sidevind på dagens etape, og det brugte Movistar til et angreb i sidevinden, Ineos deltog også i angrebet. Enric Mas (Movistar) og Richard Carapaz (Ineos) ville altså stikke lidt de øvrige favoritter. Vinden var dog ikke stærkere end 15 kilometer i timen, og det var ikke nok til, at det spanske hold kunne gøre forskellen.

Jumbo-Visma deltog pludselig også i føringsarbejdet, måske i et forsøg på at lukke Movistar og Ineos ned ved at vise dominans, eller også i deres eget angreb. Primož Roglič (Jumbo - Visma) var tydeligvis opmærksom og klar til at forsvare førertrøjen om nødvendigt.

 

Det førte til en foreløbig våbenhvile, da klassementsfavoritterne alle skruede en smule ned for farten med 82 kilometer igen.

 

Sidevindsdramaet havde dog kraftigt reduceret udbruddets forspring, og med 83 kilometer igen havde udbruddet sølle 21 sekunders forspring, og der var en reel chance for de blev hentet meget tættere på målstregen, end det er kutyme for den slags dødsdømte udbrud. Favoritternes våbenhvile blev dog udbruddets redning, og de begyndte at øge igen.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

De næste mange kilometer holdt klassementsholdene sig forholdsvist nær fronten, og man fornemmede en smule nervøsitet. Feltet kørte dog med bred front, og med 70 kilometer igen havde udbruddet et forspring på et minut og 16 sekunder.

 

Med 58 kilometer igen havde udbruddet beholdt et forspring på lige over et minut. Trek-Segafredo, Bora-hansgrohe og Deceuninck - Quick-Step tog atter ansvar i feltet på dette tidspunkt, men uden at sætte et specielt højt tempo. Senere hjalp også UAE til, da Jasper Philipsen også var blandt favoritterne til etapesejren. EF kom også op til fronten af feltet, sandsynligvis for at beskytte deres kaptajn Hugh Carthy. Den tidligere dobbelt etapevinder Magnus Cort blev naturligvis også passet på af holdet, da han skulle spurte med i dag.

 

Grundlæggende udviklede løbet sig efter drejebogen for den slags sprinteretaper, hvor sprinterholdene holdt udbruddet i kort snor, men hvor de passede på med ikke at hente det alt for tidligt. Seerne kunne heldigvis hygge sig med landskabsbilleder fra det smukke område.

 

Klassementsholdene tog dog også fronten af feltet ved lejligheder, da der til tider var en smule nervøsitet i holdet.

 

Pointspurt

Tanfield snuppede pointene i pointspurten og sikrede derved lidt ekstra præmiepenge til ham selv og de øvrige ryttere på AG2R. Englænderen benyttede lejligheden til at angribe resten af udbruddet, der på dette tidspunkt kun var 27 sekunder foran feltet.

 

Tanfield fik sin tidligere Katusha-holdkammerat Willie Smit med på slæb, og sydafrikaneren plantede Tanfield på den lille stigning efter pointspurten.

 

På bakken efter pointspurten satte Bahrain - McLaren og Movistar tempo, der blev dog ikke skabt forskelle i feltet.

 

Med 19 kilometer igen havde Smit et forspring på 13 sekunder til feltet, med Tanfield hængende på mellemhånd og resten af udbruddet opslugt af feltet. Mens Tanfield blev spist af feltet, så forsøgte Smit sig med en meget aerodynamisk position på cyklen ude foran. Det lykkedes ham dog ikke at holde det jagende feltet bag sig.

 

Finalen

Med 14,8 kilometer igen blev Tanfield spist af feltet, der blev ført an af Movistar. Luis Leon Sanchez (Astana) og andre fra Astana holdt sig også tæt på fronten af feltet, sandsynligvis i begge tilfælde blot for at holde deres klassementsfolk ude af problemer.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Sprinterholdene tog dog hurtigt over, da CCC, Deceuninck - Quick-Step, Trek-Segafredo, Bora-hansgrohe og UAE alle forsøgte at bringe deres folk tættere mod fronten af feltet med otte kilometer igen.

 

Finalen havde ingen tekniske udfordringer og medvind, hvilket forhindrede angreb fra feltet i finalen. Gennemsnitsfarten de sidste ti kilometer var over 60 kilometer.

 

Med tre kilometer igen begyndte adskillige toge at forme sig, hvor Deceuninck - Quickstep var tog fronten med Remi Cavagna, det lignede de det stærkeste tog, dog sad flere Bora-hansgrohe-ryttere sig lige bag Bennett.

 

På den sidste kilometer skete der lidt forvirring for mange af hjælperytterne kunne ikke finde deres sprinter. Deceuninck-Quick-Step og UAE var dog godt positioneret. Philippsen åbnede først og fik et lille hul, men Bennett fik hurtigt snuppet hans hjul og gik forbi til en flot sejr.

 

 

Magnus Cort blev nummer ti i spurten.

DEL
INFO
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?