Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
BHS-PL Beton Bornholm ryddede bordet ved Sjællandsmesterskaberne i enkeltstart, hvor Martin Toft Madsen tog en ganske suveræn sejr.
Annonce
Martin Toft Madsen bekræftede i dag endnu engang, at formen er, hvor den skal være forud for DM i enkeltstart i Slagelse i starten af næste måned. Han vandt for nylig en afdeling af Norges Cuppen og fulgte i dag op med en sejr ved SM i enkeltstart.
Martin Toft Madsen kørte de 29 kilometer i Nakskov i tiden 33 minutter og 39 sekunder, hvilket var over et minut hurtigere end holdkammeraten Joshua Gudnitz, som sluttede foran en anden holdkammerat Mathias Matz.
’Havde håbet at vinde’
Den tredobbelte danmarksmester i enkeltstart var på forhånd den helt store favorit til løbet, som var den første af slagsen for Toft Madsen i år.
”Det var den første licensenkeltstart, jeg kører i Danmark i år, så det var rart at komme i gang med det. Jeg er godt tilfreds, og jeg havde selvfølgelig håbet på at vinde i dag. På den måde er det ikke en overraskelse. Det gik fint, og benene var rimelig gode,” siger han til Feltet.dk.
Han fortæller, at ruten på de 29 kilometer omkring Nakskov, som blev arrangeret af Nakskov CC, passede ham ganske glimrende, da det primært var en rute, der krævede godt tråd og masser af watt, som jo passer meget godt til BHS-PL Beton Bornholm-rytteren.
”Man kan sige, at det var en ret ligetil enkeltstart. Den var ret flad, og så var den, som jeg godt kan lide den: Hovedet ned og så bare træde derudaf. Det gik, som det skulle,” siger han.
Han var desuden helt forskånet for alle former for problemer med cyklen og ude på ruten, så det var en dag uden slinger i valsen.
”Det kørte rimelig glat. Der var ikke det helt store. Det var en ’ud og hjem’-rute med tre sving hver vej. Det var meget lette hovedvejsbakker, så det var en rimelig jævn rute,” siger han.
Den skal holdes kørende til DM
Sejren i dag og ikke mindst den gode tid er endnu et skud på stammen af gode resultater i en sæson, hvor mange løb er enten aflyst eller rykket grundet coronakrisen. Netop den problematik har gjort det svært at time sin form, fortæller han, selvom det tilsyneladende er lykkes til UG.
”Jeg synes, jeg har fået trænet godt. Det er svært at time sin træning med alle de løb, der bliver aflyst. Man satser på ét løb, og så ender man med at skulle køre et andet eller ingenting endda,” siger han.
Det næste og helt store mål er DM i Slagelse i den første weekend i oktober, og skal man se den nuværende form i det perspektiv, er der ikke meget at sætte fingeren på.
”Jeg er godt kørende, så nu handler det om at holde den kørende frem til DM. Derudover skal jeg se, hvor meget der er i oktober af løb. Jeg synes dog, det går planmæssigt, og jeg er, hvor jeg skal være pt.,” siger han.
Da Feltet.dk spørger Martin Toft Madsen, hvad det kan blive til, afslører han, at han håber på et topresultat. Den ubekendte i ligningen er fortsat rytterne fra udlandet, og hvilken form de kommer hjem i.
”Jeg håber og tror på, jeg kan blande mig i toppen. Det afhænger af, hvem der kommer hjem, og hvilken form de er i. Når det er sagt, så går jeg efter at køre en topplacering hjem,” siger han.
Selv kan han ikke sige, hvad det ender med på forhånd, men sikkert er det, at han vil give den alt, hvad den kan trække på dagen, og så må han se, hvad det ender med.
”Om det så bliver nummer et, to eller tre, må man se på til den tid. Jeg synes, at formen er fin. Det er i hvert fald en dato, jeg ser frem til og tror, jeg kan gøre det godt på,” siger han.
”Så er det altid sådan med en enkeltstart, at man skal køre det bedste, man kan og så se, hvad det bliver til, når man har krydset stregen,” siger han.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Coronarestriktioner rammer dansk løb: 72 ryttere nægtet start
Solosejr til Muff i Hobro: Har været i god form i lang tid
Bronzevinderen Matz efter hårdt år: Det er en sejr for mig
Johansen tager dobbeltsejr i U23-klassen - Danmarksmester på landevej
Irgens: Føler mig blandt de bedste