Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Børne- og unge-DM blev en sikker succes

Børne- og unge-DM blev en sikker succes

25. august 2014 14:00Foto: Feltet.dk

Middelfart Cycle Club stod for dette års Børne- og unge-DM. Feltet.dk var i lørdags forbi arrangementet, blandt andet for at mærke den øgede sikkerhed, der var lagt ekstra stor vægt på.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Her i weekenden blev der kørt Børne- og unge-DM. Der var tilmeldt over 350 ryttere fordelt på syv forskellige aldersgrupper. De skulle køre løb over to dage - enkelstart lørdag og samlet start søndag.


En stor organisatorisk opgave, som mange cykelklubber kan have svært ved at magte, men Middelfart Cycle Club bød alligevel ind på opgaven i foråret, og den har de klaret til fulde.

 

Feltet.dk var taget til Middelfart i lørdags, da der blev kørt enkeltstart, for at se nærmere på arrangementet - for at tage temperaturen på stemningen og ikke mindst den øgede sikkerhed. Både lørdag og søndag skulle blev der nemlig kørt på en 15,4 kilometer lang rundstrækning med start og mål i den lille by, Strib.

Men det mest bemærkelsesværdige var dog, at det hele foregik på en rute som, var ensrettet hele vejen rundt og med et lukket opløb, hvilket vi beskrev i sidste uge.

 

I massevis af skilte

Feltet.dk’s udsendte tog lørdag sin cykel med ud på ruten, hvor han, som alle andre, hurtigt forstod budskabet; vejen er ensrettet, og der er cykelløb.

Hjemmeværnet var mødt op, der var flagposter der, hvor der var mulighed for komplikationer, og sidst, men ikke mindst så havde kommunen fundet alle deres 'ensrettet'-skilte frem samt en masse andre skilte, som guidede beboerne ude på ruten. Middelfart Cycle Club havde ligeledes været ude med en masse skilte, som hjalp både ryttere og bilister.

Sjældent er der set så mange vejskilte på så lille et areal.
 

Alt dette skabte ifølge Feltet.dk’s udsendte en rute, som sikkerhedsmæssigt ses alt for sjældent på dansk grund.

Der var som minimum opstillet et 'ensrettet'-skilt ved hver sidevej eller vejkryds. I de lidt større kryds var der opstillet flere skilte for at understrege vigtigheden.
 

”Vi alle skal jo være her”

Arrangementet betød jo naturligvis for beboerne i området, at de var mere eller mindre omringet - og indespærret - i to dage. Feltet.dk fangede en familie til en kort vurdering af, hvordan det så var. De var på vej ud af døren, på vej til Aarhus. Umiddelbart ikke noget, der harmonerede med cykelløb og ensrettede veje ved ens hus, men familien tog det pænt.

De var meget forstående over for det arrangement, som stod på lige uden for deres dør, og de fortalte,  at ”vi jo alle skal være her”. De var desuden blevet godt oplyst om foretagenet på forhånd.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

Ikke alle var dog lige så forstående som denne familie. Ude på ruten holdt to biler, hvor førerne bestemt ikke var helt tilfredse med det igangværende cykelløb. Begge skulle de i mod ensretningen, men de frivillige flagposter måtte desværre skuffe dem. Den ene bil havde endda sneget sig fra et hus i mod kørselsretningen, men de frivillige fik dem på rette kurs, og så var vejen igen sikker.

 

Cykelløb i Middelfart er ensrettet fremover

Løbsleder Jan Klinge fra Middelfart CC er en af mændene bag organiseringen af DM-arrangementet, herunder altså den ensrettede DM-rute. Feltet.dk havde altså talt med ham inden, og vi fangede ham også, da det hele nu skulle udfolde sig. Hvordan stod tingene til, nu hvor det ikke længere var streger på et tegnebræt, men vakt til live i virkelighedens verden.

”I forhold til det rent organisatoriske, så er det gået fuldstændig efter planen. Der vil jo altid være nogle småting, som skal falde på plads, men det havde vi jo taget højde for. Så vores racemarchalls og hjælpere har håndteret de problemer og episoder, der opstod,” lød det fra Jan Klinge, inden hans mobiltelefon ringede, og interviewet blev afbrudt. Et mindre problem var opstået, og den travle løbsleder måtte haste videre.


Startrampen var placeret i enden af den helt lukkede opløbsvej.

Inden da havde han, med udgangspunkt i at Middelfart CC sidste år afviklede et normalt linjeløb på dette års DM-rute, gjort klart, at det på ingen måde skulle være en engangsforestilling. Tværtimod havde han været klar i mælet - det her var den nye stil i Middelfart.

”Målsætningen må klart være, at når vi fremover afholder cykelløb, så er det ensrettet,” fastslog Jan Klinge.

 

Tilfredse forældre: ”Så optimal, som den kan blive”

Der er selvfølgelig mange forældre til stede, når sådan et Børne- og unge-DM afvikles. Og øget fokus på sikkerheden er så absolut velkomment. To forældre havde massere af roser til arrangementet.


Henrik var den første, Feltet.dk faldt i snak med. Han gik rundt og kiggede efter sønnen, som i dag var til start i U15. Han var positiv og ikke i tvivl:

”Jeg synes, at det giver en stor tryghed at vide, at der ikke kommer modkørende,” sagde han og føjede til med alvorlig mine: ”Løbet i Sorø gav jo lidt stof til eftertanke, og jeg syntes dengang, at der burde blive gjort noget ved det (sikkerheden, red.).”

”Jeg syntes, at det er god måde, som Middelfart gør det på. Det er rart at vide, at der bliver gjort noget, nu når man ikke kan lukke vejene helt.”
 

Tim var til DM for at følge sine børn køre henholdsvis U15 og U17. Også han havde en del på hjerte - og meget positivt at udtrykke.

”De ensrettede veje betyder rigtig meget, specielt til sådan et løb her, hvor alle vil give den fuld gas. Det er meget rart at vide, at der formentligt kun kommer kørsel bagfra. Det er en kæmpe fordel for sikkerheden, at opløbstrækningen er fuldstændigt lukket af, så det er fuldstændig, som det skal være, det er perfekt.”
 

Det er navnlig den dialog, Middelfart CC har anvendt, som begejstrer Tim: ”Dialog er klart en mulighed. Politiet og DCU skal have lov til at sikre løbene. Vi vil alle sammen gerne se Tour de France og alle de store helte, men dem kan vi ikke få, hvis rytterne ikke kan få lov til at cykle i ordentlige rammer, hvor de virkelig kan give den gas. Og så længe, det er ensrettet. så er sikkerheden så optimal, som den kan blive.”



Flagposten guider en utilfreds bilist væk, alt imens en rytter passerer krydset, hvor der er opstillet hele fem skilte af forskellig type - og tre røde trafikpæle.
 

Ingen gas, intet cykelløb

Jo, det handler om at ’give den gas’ - det var trods alt et DM, et danmarksmesterskab. Og dem, som skulle give den gas, det var selvsagt de unge deltagere - en af dem var U15-rytteren Frederik. En glad dreng, der netop havde vundet guld i sin aldersklasse. Men glæden over forholdene virkede nærmest lige så stor.

”Den øgede sikkerhed betyder rigtig meget, for hvis der ikke er nogen ordentlig sikkerhed, så tør du ikke give den alt, hvad du kan, og hvis du ikke kan give den gas, så er der ikke noget cykelløb,” forklarede den nykårede U15-danmarksmester.

 

Han talte utvivlsom på mange rytteres vegne, hvilket også Henrik og Tim, som vi mødte ovenfor, kunne bekræfte. De kunne mærke på deres sønner, at den øgede sikkerhed havde gjort indtryk. Men derfor skal hovedet selvfølgelig ikke slås helt fra, bemærkede Tim.

”De (børnene, red.) siger, at det er dejligt, men som vi siger til dem, og som de sagde i går på ledermødet, så kan der også godt bo en eller anden tosse i Strib, som af en eller anden årsag kommer den gale vej. Bare det er ensrettet, det gør ikke noget, at det ikke er helt lukket, det kan jeg godt leve med, hvis rytterne ellers kører ordentligt selv.”
 

Det samlede budskab fra Middelfart var således ganske klart: Middelfart viste vejen, og den var, til langt hovedparten af de involverede og påvirkedes glæde, sikker.

Det efterlader spørgsmålet, om andre så vil cykle ud af samme vej som Middelfart Cycle Club og Middelfart Kommune. Det vil tiden afsløre. Dialog, forståelse og nytænkning står tilbage som nøgleordene - hvis sikkerheden ved danske cykelløb også i andre dele af landet skal nå samme niveau som det, årets Børne- og unge-DM i Middelfart bød på.

Se resultaterne fra Børne og unge DM-enkeltstarterne her og fra linjeløbene her.

DEL
INFO
Tema: Sikkerhed til debat
Nyheder
Danske landevejsløb
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?