Boganmeldelse: Cykelrytter mellem Gud og Djævel

Citationerne inkluderer - ud over cykelryttere, idrætsforskere, franske litteraturteoretikere og præster - ligeledes psykologer, Kristeligt Dagblad, tyske filosoffer, tjekkiske digtere, en perlerække af europæiske forfattere fra for- og nutid, sociologer og cykelromantikere. Og hele smøren indledes endda med et forord af en skuespiller.

At hele baduljen så er samlet af en amatørcykelrytter med en Ph.d. i dansk arbejderidrætskultur, gør ikke udgangspunktet mindre forvirrende. Og temaet: Kan cykling gøre det ud for religion?

Det kan for de fleste virke som et voldsomt emne at beskæftige sig med. At tænke sig en kobling af religion og moderne cykelsport er på en måde … ja, blasfemisk. Og det er da også et tungt emne at beskæftige sig med uanset baggrund, men forfatteren er både cykelrytter og katolik, hvilket giver et godt fundament for at dykke ned i en diskussion om cykling som afspejling af den kristne tankegang.

Bogen er skrevet over 21 kapitler i essayform, der nærmest kan læses selvstændigt, men med samme overordnede tema. Alle kapitler undersøger på hver deres måde eventuelle sammenligneligheder mellem cykelsport og religion både med hensyn til brug af begreber, men også selve måden at agere på i henholdsvis cykelsporten og et religiøst samfund med kristne værdier.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Langt hen ad vejen sidder man faktisk og nikker stiltiende, når man læser Aage Hoffmanns ord og de mange citationer af diverse lærde mænd og kvinder. Man overbevises umiddelbart af de mange ligheder, forfatteren trækker frem, også selvom det nogle gange bliver lidt for søgt - eksempelvis kapitlet omhandlende sprintfinalen ved VM på bane i 1931 mellem Willy Falck Hansen og Julien Michard, hvor denne anmelder undervejs står fuldstændigt af i argumentationen for, hvorfor det i et kristent henseende ikke er interessant at afgøre på målfoto, hvem der egentlig vandt.

Askese, askese, askese

Vinderen af 2012-udgaven af Tour de France, Bradley Wiggins, har selv omtalt sin levestil som en munketilværelse, hvor han måtte lide mange afsavn. Og langt de fleste cykelfans, tror jeg, kan sagtens se ligheden, hvad angår livsstil, mellem et liv som cykelrytter og et liv som stærkt religiøs.

Ordet askese (i betydningen afholdenhed) dukker op i denne sammenligning, og det er også det klart mest benyttede ord i bogen, hvilket naturligvis ikke er så underligt endda, når det nu er den klareste lighed mellem de to verdener.

Hoffman forsøger gennem bogen at komme med en masse andre begreber, som også går igen i de to verdener. Her handler det ikke kun om cykelrytternes måde at leve og isolere sig på, men også den opfattelse af cykelsporten, der er hos dens mange tilhængere, da der også her er punkter, hvor cykling og kristendom minder om hinanden.

Problemet for undertegnede - og det er en generel tendens gennem hele bogen - er, at det nogle gange bliver for søgt. Forfatteren har fundet en sammenhæng og føler sig overbevist herom, og derfor forsøger han med al mulig ihærdighed at overbevise læseren om det samme. Måske man simpelthen skal være en lille smule religiøs for at overbevises af Hoffmans argumenter, hvilket er gunden til, at det ikke lykkes hos denne læser.

Personlige interviews hiver bogen op

Især i den sidste tredjedel af bogen er der rigtig mange interviews med enkelte cykelryttere eller tidligere cykelryttere, og det er en stor styrke ved bogen. Det trækker virkelig niveauet op, når man som læser får en fornemmelse af, hvad der foregår hos cykelrytteren før, under og efter cykelløb og træning.

For en ung læser som undertegnede er det især de mere nutidige referencer og interviews med folk som Niki Byrgesen og Michael Mørkøv, hvor man kommer helt ind i hovedet på rytterne, at det virkelig bliver interessant, og hvor bogen bliver en decideret 'pageturner'. Det trækker gevaldigt op i den samlede vurdering.

Lidt for langt og langhåret

En ting skal der ikke herske tvivl om: bogen er virkelig velskrevet. Sproget er flot og stort og til tider meget varieret, men det betyder også, at bogen bliver rigtig tung at læse. Der er over 300 sider, som alle indeholder filosofiske tanker i et sprog på meget højt niveau, og det er altså ikke alle, der vil kunne tygge sig igennem alle siderne i løbet af et år.

Der står i bogen, at kapitlerne principielt kan læses selvstændigt som små essays, og i den form ville den være fuldstændig fremragende. Et kapitel hver fredag med god mulighed for og tid til at tygge lidt på det, inden man går til næste mundfuld. Og det kan jo sagtens lade sig gøre at læse den "i bidder", hvor man venter lidt med at læse næste kapitel. I hvert fald en anbefaling værd.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Selvom 300 sider ikke er meget, bliver det alligevel for meget i ét stræk, fordi emnet er så komplekst, som det er. Det kræver, at læseren bruger rigtig god tid på hvert eneste kapitel og til at reflektere over de mange tanker, der sættes i gang. Indholdet er fremragende, men det bliver lidt for meget, når man er nået halvvejs. Og det er ærgerligt, for det er spændende læsning, især i sidste halvdel, der giver gode refleksioner hos læseren. I brudstykker.

Cykelrytter mellem Gud og Djævel

Af Aage Hoffmann

Forlaget Alfa 2013

341 sider

Kr. 268,00