Boganmeldelse: Mål, medicin og moral

”Mål, medicin og moral – om eliteatleters opfattelse af sport, doping og fairplay” er i realiteten resultatet af en undersøgelse, der er udført for Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning med arbejdstitlen ”Overvejelser og motiver bag eliteidrætsudøveres fravalg af doping”. Bogen er bygget op om 19 interview med danske og internationale nuværende og tidligere topatleter.

Det er et kompliceret forhold mellem eliteatlet og det omgivende samfund, som de to forfattere stikker fingrene ned i og forsøger at udrede. Uden at citere alt for mange lange videnskabeligheder, kan man koge essensen ned til, at sportsfolk i realiteten lever i to verdener – sporten og samfundet, der hver har forskellige værdier og normer, og det påvirker naturligvis deres bevidsthedsdannelse.

Problemet er, at atleter lever i begge verdener, og at disse verdener er stort set uforenelige. Grænsen går fx ved omklædningsrummet, hvor borgeren bliver til atlet og omvendt. Et andet – og mindst lige så stort problem - er den ene verdens (samfundets) mistolkning af den anden.

Sport er ondskab
Samfundet repræsenteres ved det pædagogiske sigte som fx det olympiske ideal ”det handler ikke om at vinde, men om at være med”, og begreber som ”sportens civiliserende indflydelse, dens bidrag til menneskelig værdighed” m.m. - hvilket klart afvises af sportens verden, hvor en spade kaldes for en spade, eller som forfatterne formulerer det: ”Sport er ret beset en til ondskab grænsende dyrkelse af viljen til sejr”. (side 38).

Denne konstatering bekræftes også adskillige gange af atleterne fx den tidligere danske mesterbokser Tom Bogs, der blev spurgt om hans mening om boksning som ”the noble art of self-defence” og svarede: ”Romantisk pladder. Virkeligheden i ringen er anderledes. Betydelig mere brutal. Det handler om at destruere sin modstander. At uskadeliggøre ham så hurtigt som muligt”. (side 83).

Elitesport er hverken demokratisk eller fair. Og via Nietzshes (joh vi kommer sandelig vidt omkring) tese om ”at kristendommens base er de syges nag, instinktet rettet mod de sunde, mod sundheden” (side 44), så kommer konklusionen ligeså hurtigt, når forfatterne dømmer sporten til at være ukristelig gennem dens foragt for svaghed: ”Vinderne har håneretten. Taberne relegeres. Der er ingen barmhjertighed” (side 44). Sport er ”kompromisløs forfølgelse af egeninteressen” (side 145).

Ud af ovennævnte kan enhver tænke sig frem til, hvorfor doping spiller en så stor rolle, og der er med andre ord rigtig mange gode forklaringer på, hvorfor eliteatleter griber til doping. Dem vil jeg overlade til den potentielle læser selv at efterforske.

Elitesport er heller ikke sund. I bogen fortæller de anonyme atleter om angsten for at få gigt senere i livet og menstruationen, der udebliver, for lavt blodtryk m.m. Og her er det jo Efemiano Fuentes henter sin argumentation, når han siger, at den behandling, han giver sine klienter, i realiteten er med til at sikre deres sundhed. Et argument, som de spanske domstole ikke kunne omstøde i den retssag, der var anlagt mod ham for forbrydelser mod folkesundheden, der som bekendt endte med hans frifindelse.

WADA
Bogens 1. kapitel om situationen efter Festinaskandalen vil givetvis få mange læsere til at finde den eftertænksomme mine frem og måske revurdere deres holdning til de officielle dopingjægere. Her beskrives årsagen til WADAs etablering, og Ask Vest Christiansen og Verner Møller river ubarmhjertigt de sidste rester af barnetro ud af kroppen på de naive og godtroende, der er overbeviste om WADAs altruisme og fremhæver med al ønskelig tydelighed, hvordan ”moralsk oprustning har det med at slå om i umoralske handlinger” (side 20). Læs det!

Den offentlige gabestok
Danskerne er et af de folkeslag, der ser mest alvorligt på brugen af doping. Andre nationer har en mere liberal holdning, som mange sikkert så under årets Giro d’Italia, hvor man på stort set hver etape kunne se folk stå med ”Ivan er den største”- bannere. Ask Vest Christiansen og Verner Møller gik på jagt efter, om danskernes strenge holdning også slog igennem hos de danske eliteatleter. Og det ser det ud til.

Det er dog ikke moralen, der vejer tungest i vægtskålen. Men derimod frygten for at blive afsløret og den efterfølgende SKAM. Eller som Jesper Skibby formulerede det i ”Forstå mig ret”: ”Fordømmelsen og foragten ville være ubærlig for mig”.

Ud over at anbefale en lempelse af reglerne omkring de såkaldte ”gråzoneprodukter”, anviser Ask Vest Christiansen og Verner Møller ikke noget vej frem til ægteskab mellem den ukristelige sport og det pædagogiske samfund, og grunden til det har undertegnede måske overfortolket? ud af et citat side 148, hvor de skriver:

”Så længe der er probat medicin at få fingre i, vil der altid være atleter, der bukker under for fristelsen til at hæve præstationsniveauet ud over det, der kan opnås ved træning alene. At bebrejde dem det, er ret beset at bebrejde dem deres menneskelighed …”.

Endelig: Til alle dem, der gerne vil ha’ et meget mere nuanceret billede af dopingproblematikken og ikke bare vil sidde nede på bodegaen og bevidsthedsløst brøle med i ”Bjarne Riis skal have indvoldene trukket ud og i arbejdslejr på Anholt i 20 år”- koret: Læs denne bog. Nu. Inden Touren starter.

Og til forfatterne: Chapeau!

Mål, medicin og moral
Af Ask Vest Christiansen og Verner Møller
Syddansk Universitetsforlag 2007

BESTIL BOGEN PÅ FELTET.DKS WEBSHOP

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation