Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Boganmeldelse: Reparation og vedligeholdelse af cykler

Boganmeldelse: Reparation og vedligeholdelse af cykler

11. april 2011 23:27Foto: A.S.O.

Med sin nye bog fuldender Per Henrik Brask den trilogi, som har fornyet den danske cykelbogs-litteratur – af den faglige slags vel og mærke. Her er ikke tale om den ’svære toer’, men om at få afrundet et projekt. Og det må siges at lykkes med denne ’hands-on’ bog, der har været savnet og sagtens kan gå hen og blive en fast del af hjemmecykelværkstedet. Selvom der også er plads til forbedringer i den.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Elsker man at cykle, er det langtfra givet, at man også har samme passion knyttet til det at rode med, pille ved og skrue på sin cykel. At reparere og vedligeholde den. De to ting hænger for mange sammen, men det er bestemt ikke tilfældet for alle. Uanset hvordan man har det med cykelmekanik, kommer man dog ikke udenom i det mindste at bruge noget tid og energi på det – både derhjemme og ude under åben himmel.


For selv hvis man i stor udstrækning benytter sig af de etablerede cykelmekanikere, vil man stadig være afhængig af at kunne håndtere de mest simple reparationer. Ligesom man bør vide, hvordan cyklen bedst plejes og optimeres. Det handler jo om at få alle dens funktioner til ’at spille’ – og om at forlænge dens levetid.

Passioneret og pædagogisk
Per Henrik Brask elsker tydeligvis begge dele, og han ser klart fordelene ved at kunne kombinere viden om cyklens funktionalitet og mekanik med det at få gode oplevelser på den.  Og nok så vigtigt – i denne sammenhæng – har han også sat sig for formidle dette med alle os andre. Med en udtrykt pædagogisk tilgang, som får forfatteren i bogens indledende afsnit til at proklamere, at ”nok forventes basal viden”, så går han ufortrødent til værks med at indføre læseren i de ”væsentligste og umiddelbare reparationer”, man som cykelentusiast bør kunne.

Og bogen kommer godt omkring alle disse, så også øvede hjemmecykelmekanikere som jeg selv kan få ny viden med på vejen. Ingen tvivl om, at har man hidtil undgået at spendere for meget af sin tid med at udskifte, dreje og justere på cyklen, eller slet ikke haft behov for det, er der meget at lære ved at læse i og benytte denne bog. Eller ved at slå op i den, når behovet opstår, hvilket også er den måde, bogen bedst benyttes. I bund og grund er den nemlig ment som et opslagsværk, hvori man finder og opholder sig ved det, man aktuelt står og skal løse ved cyklen.

Hertil skal man nok anvende indholdsfortegnelsen, for bogens kapitler og afsnit er hverken opbygget alfabetisk eller i en anden for mig umiddelbart gennemskuelig  rækkefølge. Dette er ikke at betragte som en svaghed, men fordrer altså, at man tager indholdsfortegnelsen flittigt i brug. Man kan naturligvis også læse bogen grundigt igennem fra ende til anden. Men det anbefales kun, hvis man af interesse og nysgerrighed ønsker at få den brede indføring i alle cyklens forskellige dele.

Personlig introduktion
Set i lyset af, hvad der er sket med cykeludstyr i de seneste årtier, har man virkelig savnet denne bog. Også selvom man, når man bladrer og læser i den, til tider godt kunne have ønsket sig en, der i endnu højere grad gik i dybden, var grundigere og havde et højere detalje- og ambitionsniveau, end det er tilfældet i denne bog på godt 100 sider. Nu har vi trods alt ventet ganske længe på den, kunne man passende sige.

Alligevel synes jeg, det er lykkedes Per Henrik Brask at udarbejde en bog, der på pædagogisk vis hjælper til at udføre de mest almindelige og nødvendige reparationer. Ganske som målsætningen med den har været. Tilmed er det en bog med et smittende engagement, hvori forfatterens egne og forenede passioner tydeligt fornemmes. Her er ikke tale om en tør og upersonlig gør-det-selv bog, men om en bog med en afsender, der bevidst undgår at stille sig op på en piedestal og overlegent fortæller om, hvordan dette og hint nu engang hænger sammen. Nej, her er tale om en personlig og ’nede-på-jorden’ introduktion – ganske som det var tilfældet i de to forrige bøger i trilogien.

Flair en fordel
Det betyder dog også, at tekstmængden visse steder balancerer på kanten af at fylde for meget. Og at siderne bliver lige lovlig mættede med indhold og fremstår en smule rodede. Men hvis man læser anvisningerne, som følger med billederne, vil man opdage, at man får mange gode og hjælpsomme informationer med netop her. Og dem skal man ikke snyde sig selv for. Ganske som man hurtigt vil opdage, at man med billederne alene næppe får hjælp nok til at udføre de simple reparationer – og slet ikke hjælp nok til de mere komplicerede af slagsen. Teksten er nødvendig, det skal ikke være en hemmelighed. For nok er billederne mange, illustrationerne pædagogiske og hele stilen i øjenhøjde, men spørgsmålet er, om reparationer af en vis sværhedsgrad bliver meget nemmere at udføre med denne bog som sin væbner. Det bliver jeg ind i mellem en smule i tvivl om.

Det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at man så absolut bedst er hjulpet af bogen, hvis man på forhånd har en vis flair for den slags arbejde og heller ikke er alt for nervøs for at begå fejl undervejs – og lære af dem. Bogen forudsætter sandsynligvis mere end blot basal viden, men også en grad af den slags fortrolighed, som sidder i fingrende. Men den kommer jo nok før eller siden, hvis man ellers kaster sig ud i det, fx med denne bog.

Overordnet er her altså tale om en motiverende, om end ikke særligt detaljeret introduktion til cykelmekanik. God nok til, at jeg ved læsning også begyndte at spekulerer på, hvorfor jeg flere steder i bogen ønskede mig tingene struktureret, forklaret og vist anderledes. Det vidner primært om bogens høje niveau, at jeg oplevede denne ambition om at kreere videre på ’værket’, da min tilgang til bogen jo er en kritikers, og cykelmekanik ikke er en statisk størrelse. Men det vidner ligeledes om plads til forbedringer. Lad mig give nogle eksempler.

Et par afsavn
Et af bogens rigtig stærke træk er det første rigtige kapitel, hvor der tages udgangspunkt i, at cyklen er leveret 90 % samlet i en papkasse. Netop sådan som ganske mange i dag starter eventyret med deres nye cykel. Herfra guides man trin for trin igennem processen mod at stå med den færdigsamlede cykel, som også er indstillet og justeret korrekt. Det er virkelig godt set med denne guide, og den skal forfatteren have ros for.

Hvad jeg dog efterfølgende kom til at savne, var flere af disse ’temaer’; komplekse situationer som de fleste cykelryttere gang på gang finder sig selv i. Med fare for at lave en del gentagelser kunne man nemt flere steder i bogen have samlet de reparationer og den vedligeholdelse, som udgør et ’tema’. Ligesom det at samle de sidste 10 % af sin leverede cykel er det. Og det kunne fx have været, hvordan cyklen klargøres til sæsonen – eller omvendt forberedes til at gå i ’vinterhi’. Eller der kunne i et ’tema’ være fokuseret på, hvordan man bedst klargør cyklen til en tur i bjerge eller til fx at være redskab i en tidskørsel, uden at der nødvendigvis skal indkøbes en specifik cykel til formålet. Blot et par idéer.

Jeg savnede også en grundigere gennemgang af alle cyklens dele, del for del, samlet ét sted, fx i et af bogens indledende kapitler. Det ville, tror jeg , have givet et godt overblik. Ligesom jeg ærgrede mig en smule over, at det netop i indledningen er kikset med at nummerere billederne, hvor alt det værktøj, som forfatteren anbefaler findes i det ”udvidede hjemmeværksted”, vises. Det havde været rart at få lidt hjælp til at lære, hvordan en skiftenøgle eller fastnøgler på 8 og 10 mm ser ud.

Ingen levende billeder
Men mest af alt savnede jeg faktisk det, som måske ligger udenfor denne bog ærinde – men muligvis ikke burde gøre det: Nogle levende billeder til at vise, hvordan det ser ud, når reparationerne udføres. Jamen, kan der indvendes, dette er jo en bog og ikke en multimedie udgivelse. Per Henrik Brask har jo udarbejdet en bog – ikke for at man skal sidde foran computeren. Og det er skam heller ikke forkert.

Jeg synes alligevel, det er lidt ærgerligt, at man ikke benyttede lejligheden til at filme nogle af de allermest nødvendige eller vanskeligste detaljer ud i reparation, vedligehold og rengøring af cykler og fx vedlagde dem bogen som en CD-rom eller lagde dem på en hjemmeside. Naturligvis er dette omfattende og et sikkert heller ikke gratis projekt. Men så kunne forfatteren i stedet have henvist til udvalgte sider på internettet, hvor de forklarede handlinger bliver gennemgået og i en kvalitet, som Per Henrik Brask kan stå inde for. Således kunne vi være blevet guidet yderligere. Frem for at vi hver især, som det sikkert alligevel ender ud i for mange af os, bruger en masse tid på at finde netop disse optagelser frem på Youtube  eller andre steder på nettet. Ofte har man bare brug for i sammenhæng at se, hvordan det gøres, og i mangel af en skulder at kigge over, tyer man til levende billeder.

Inspirerende afrunding
Denne kritik – som dog er ment mere som en mulig opgradering til et kommende 2. oplag – til trods, er her altså tale om en absolut værdig afrunding på Per Henrik Brask’ projekt, som har udgjort en trilogi af bøger. Disse har villet introducere nye, kommende og allerede flyvefærdige cykelentusiaster til cyklingens verden – hvad enten man er til landevejens endeløse kilometre eller det mere ujævne terræn.

Bogen ”Reparation og vedligeholdelse af cykler” leverer på sine relativt få sider det, den lover, og fungerer samtidig som en god afrunding på trilogien. Samtidig er den lækker både på reolen sammen med ’partnerne’ og i opslået form, og så inspirerer den og vækker lyst til at prøve sine mekaniker-færdigheder af. Det sidste er så langt det vigtigste.

 

 

Reparation og vedligeholdelse af cykler

Af Per Henrik Brask

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011

104 sider
 

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege
DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Anmeldelser
Nyheder
Arkiv: Bøger, magasiner og film
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?