Boganmeldelse: The Secret Race

Bjarne Riis havde direkte tyvstjålet ham fra Lance Armstrong, og alle danske cykelfans så frem til, hvad den lille hårdføre rytter kunne præstere. Dels som løjtnant for holdets store franske stjerne Laurent Jalabert, men også på egen hånd, hvor man allerede vidste, at Hamilton sandsynligvis ville blive kaptajn på Giro d’Italia holdet i 2002.

Stort set inden Ritter var kommet i gang med det introducerende interview blev han afbrudt af Hamilton, der på en ligefrem og ærlig måde undskyldte, at han ikke havde lært at tale lidt dansk, nu hvor han var blevet ansat på et dansk mandskab. Det virkede på ingen måde opstyltet eller falsk. Tvært i mod. Og straks havde den lille amerikaner fået et par hundredtusind nye venner i et koldt skandinavisk kongerige, hvor han aldrig havde sat benene før.

Hamilton levede op til forventningerne. I det sene forår leverede han en rigtig mandfolkepræstation, da han trods omfattende skader alligevel formåede at køre ind på 2. pladsen i klassementet i Giro d’Italia, hvor han også fastcementerede sit kælenavn ”The Master of Pain”.

I foråret 2003 vandt han - efter en mere end bleg og elendig forårssæson for Riis' tropper - Liege-Bastogne-Liege og Tour de Romandie, hvorefter han under sommerens Tour de France først styrtede og brækkede kravebenet på 1. etape men alligevel bed tænderne sammen og fortsatte, vandt 16. etape efter flot solokørsel - og sluttede på en fantastisk 4. plads i klassementet.

Begejstringen ville ingen ende tage, og havde vi kunne gøre Tyler til ridder af Dannebrog og æresstatsborger, så var det blevet gjort. Men Tyler svigtede. Ak ja.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Efter Touren kom det nemlig frem, at han skiftede til det schweiziske Phonak hold, hvor han ville blive ubestridt ene-kaptajn (og dermed ikke skulle dele værdigheden med Carlos Sastre). Det faldt bestemt ikke i danskernes smag.

Faldet fra tinderne

Og det blev da heller ikke nogen god vej for Hamilton, der måtte udgå af Tour de France 2004 på grund af styrt. Dvs. det var den officielle forklaring. I Hamiltons bog ”The Secret Race: Inside the Hidden World of the Tour de France: Doping, Cover-ups and Winning at All Costs” kommer den rigtige forklaring: Han blev syg efter en blodtransfusion med forkert opbevaret blod.

I august 2004 vandt han guld i enkeltstart ved Olympiaden i Athen. Få uger efter vandt han 8. etape i Vuelta a Espana, som var en enkeltstart. Her testede han positiv, og så rullede derouten og The Master of Pain og alle svigermødres drøm var i frit fald.  

Karantæne. Mistænkt i Operation Puerto, hvilket viste sig at være en korrekt mistanke. Comeback hos Tinkoff Credit Systems i 2007 og senere to sæsoner hos det amerikanske kontinentalhold Rock Racing, indtil han fuldt bevidst brugte et kosttilskud, der indeholdt et forbudt stof, for at afhjælpe sin kroniske depression. Og så testede han positiv for anden gang. Denne positive test resulterede i otte års karantæne, og karrieren var dermed slut. Han nåede dog lige at vinde det amerikanske mesterskab på landevej i 2008.

Nedtur

Hamilton gik ned med flaget. Blev skilt fra konen Haven og gik i gang med kigge dybt i flaskerne. Og så blev han kontaktet af FDAs (Federal Drug Agency) chefundersøger Jeff Novitzky, der ville have ham til at vidne i FDAs sag mod Lance Armstrong og US Postalholdet, hvor han havde kørt fra 1996 til og med 2001. Hamilton gik ind til vidneskranken foran FDAs grand jury med det helt klare forsæt at tage sine hemmeligheder med sig i graven, men endte med at åbne alle sluserne og fortælle sin grimme historie om doping og bedrag, der startede helt tilbage i 1997, fra a til å. Og gennem samarbejdet med Daniel Coyle, der også er manden bag pro-Armstrong bogen ”Lance Armstrongs War” kan vi nu alle sammen få indblik i den sandhed - eller hvordan man nu vil vurdere den - som Hamilton fremlagde.

Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Kort fortalt så maler den nu 41-årige Tyler Hamilton et billede af cykelsporten i almindelighed og Lance Armstrong i særdeleshed, som ikke lader Robert Louis Stevensons klassiske roman Dr. Jekyll og Mr. Hyde noget tilbage. Den Armstrong, som står frem på TV, canceroverleveren, faderen til fem børn, folkekanoniseret helgen og adskilligt mere, har ikke meget til fælles med den Armstrong, der styrer et benhårdt dopingregime på US Postal, hvor han også presser holdkammerater fysisk og mentalt samt håner og nedgør sine modstandere. Og har skumle alliancer med daværende UCI-formand Hein Verbruggen og meget meget mere.

Men den primære anklagende pegefinger bliver først rettet mod Hamilton selv. Tilsyneladende ligger han alle kortene på bordet, og der var flere gange, hvor jeg pludselig havde fornemmelsen af deja vu, hvor jeg havde været iagttager til en begivenhed, der undrede mig som fx hans exit fra Tour de France 2004. Nu så jeg samme begivenhed ude fra kulissen og med Hamiltons øjne, og brikkerne i puslespillet faldt pludselig sammen og klikkede.

Det giver ikke meget mening at genfortælle bogens indhold. Det vil jeg lade være op til læseren selv at sætte sig ind i. Men historien fik derefter det sædvanlige forløb. Hamilton blev en paria, som folk ikke længere ville ses sammen med. Han følte pludselig, at hans telefon blev aflyttet, og at nogen havde hacked hans computer og fulgte med i al kommunikation. Og det værste af alt: Han var ikke længere cykelrytter:

”Jeg stod ved siden af vejen, og så feltet køre forbi. Jeg følte luften bevæge sig, da de passerede mig. Jeg så, hvor stærke de var, tynde som siv, mens deres kroppe skar sig gennem luften. Det var næsten som om, de fløj. Og jeg så dem efter løbet, hvor de var fuldstændig ødelagte. Sådan var jeg også selv engang”. - (The Secret Race side 261) en beskrivelse fra US Pro Cycling Challenge 2011.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

På et tidspunkt returnerede Hamilton sin olympiske guldmedalje til IOC. Og da hans navn stadig langt tid efter stod opført i annalerne som guldvinder fra Athen, skrev han et brev til IOC-formand Jaques Rogge i forsommeren 2012 og bad ham om at blive slettet, hvilket skete i slutningen af sidste måned.

Masser af research

Det har taget Daniel Coyle og Hamilton over to år at færdiggøre bogen. Mere end 200 timers båndet interview med Hamilton alene. Adskillige rejser til lokationer i både Frankrig og Spanien. Og ikke mindst: Daniel Coyle har brugt masser af tid på at få andre ryttere, ex-ryttere og holdpersonale til at bekræfte Hamiltons udsagn og påstande. Her taler vi om folk som fx George Hincapie, Christian Vande Velde, Dave Zabriskie og Jonathan Vaughters. Der ifølge forfatterne alle bekræfter og blåstempler Hamiltons udsagn. Men da de er pålagt tavshedspligt, indtil FDAs grand jury materiale offentliggøres, hvilket vil ske i forbindelse med USADAs offentliggørelse af deres sagsmateriale mod Lance Armstrong - så er de ikke citeret direkte i bogen.

Coyle og Hamilton blev spurgt i et interview med MSN News om de havde dokumentation for alle påstandene i ”The Secret Race”, hvortil Coyle svarede: ”Vi har ikke bare dokumentation. Vi har bunker af dokumentation”.

Og det vil vi så få at se inden længe.

Troværdighed?

Jeg troede en gang på julemanden. Og påskeharen. Og at sneploven ville komme og rydde Strevelinsvej, inden jeg skulle cykle i skole. Men når det handler om doping og cykelsport, så er alle illusionerne pillet ud af mig. Det er gået op for mig, at mange lyver endnu hurtigere, end de kan cykle. Men derfor tror jeg godt, man kan være et ærligt menneske alligevel. Tyler Hamilton forklarer - måske faktisk den bedste forklaring jeg nogensinde har fået - helt nøjagtig, hvordan man bliver fanget ind i spindet af løgne og bedrag. Hvordan man lærer at leve med løgnen og overbevise sig selv om, at det er helt ok, fordi alle de andre også gør det. Og at vi - uden for i virkelighedens verden - slet ikke forstår deres situation.

Jeg hælder meget til at tro, at vi her for første gang får præsenteret en meget stor del af sandheden. Oplysningerne er legio. De er for nøjagtige. Der er for mange sammenfald med andres tidligere udsagn. Og der ingen tvivl om, at bogen er baseret på særdeles solid research af en dygtig journalist, der ikke bare har taget Hamiltons ord for gode varer. Men den endelige vurdering venter jeg med, til USADA offentliggør deres sagsmateriale, hvor flere af Armstrongs gamle holdkammerater kommer frem på scenen, og deres vidneudsagn kommer på bordet. Det skulle efter sigende faktisk ske i denne uge.

Hamilton har ondt af Armstrong

Lance Armstrong har længe været vidende om, at Hamilton var en del af FDA-undersøgelsen. Og det førte til en meget ubehagelig konfrontation i 2011, da de to ex-venner tilfældigt stødte ind i hinanden på en restaurant i Boulder, Colorado. Her truede Armstrong Hamilton i fuld offentlighed med at ”ødelægge hans liv”, og at Armstrongs advokater ville få Hamilton til at ”se ufattelig dum ud i retten”. Denne historie blev for øvrigt refereret i flere cykelmedier fx cyclingnews.com umiddelbart efter hændelsen, der havde adskillige vidner.

Til trods for det, og de angiveligt mange andre ubehageligheder fra texanerens side, så har Hamilton ondt af den måske snart fuldstændigt detroniserede Tour-mester.

”Lance vil hellere dø end tilstå. Men måske er det at blive tvunget til at sige sandheden det bedste, der nogensinde vil ske for ham”, skriver Hamilton i The Secret Race.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Sandheden skal gøre dig fri. Måske for Tyler Hamilton, der ifølge Daniel Coyle var tæt på at græde, da de mødtes første gang for at tale om bogprojektet. Ikke af angst for fremtiden eller for skammen. Men af lettelse over endelig at kunne lette hjertet og slippe af med den tunge og dystre hemmelighed, han havde båret rundt på i 13 år.

Men hvad vil der ske med Lance Armstrong?

The Secret Race: Inside the Hidden World of the Tour de France: Doping, Cover-ups and Winning at All Costs
Af Tyler Hamilton og Daniel Coyle

Bantam Press, 2012

Læs også Feltet.dks leder om Hamilton-sagen