Boganmeldelse: Tyve Tinder i Tour de France

Hvor skal man starte med Tyve Tinder i Tour de France ? Dette ambitiøse, gennemarbejdede og flot illustrerede værk af den hidtil ukendte cykelskribent, Jesper Ralbjerg.

At læse den fra ende til anden er i realiteten unødvendigt, og forfatterens egen begyndelse – idéen om at gennemføre det populære franske motions(bjerg)løb, La Marmotte – forklares først i et af bogens afsluttende kapitler.

Heller ikke rækkefølgen af de bjerge eller bjergryttere, forfatteren selv henholdsvis besejrer og portrætterer synes at indikere et kronologisk påbud, men kommer snarere som perler på en snor.

Når det samtidig er svært at blive helt klog på, hvilken genre denne bog rettelig falder ind under – hverken en rendyrket cykelhistoriebog, en personlig beretning, guide- eller træningsbog, men snarere en særegen kombination – tegner der sig et billede af en cykelbog, der på flere måder er stukket af og har fundet sit eget terræn.

Så hvor skal man starte?

Kør-selv og fascinationsguide
Forfatteren selv gør det ved at sætte rammen. Vi har at gøre med en ”kør-selv-guide” og bliver straks – og kort – introduceret til, hvorfor bjergene egentlig fascinerer os.

Det vil være den røde snor, og allerede her kobles den helt personlige tiltrækningskraft på de historiske vingesus: bjergene i først og fremmest Tour de France. Og hvad skal der i praksis så til, for at man selv kan prøve kræfter med de selvsamme tinder? Det vil bogen også give sine bud på.

Bogens logik er herefter, at Jesper Ralbjerg på egen krop har udsat sig selv for 20 udvalgte Tour-bjerge, kendte såvel som glemte, og beskriver sine oplevelser med disse – samtidig med at han bl.a. præsenterer bjergene, giver kørsels-, oplevelses- og restaurantanvisninger samt glider ind og ud af cykelhistoriske episoder. Ind i mellem bjergene portrætteres udvalgte bjergkonger og -ikoner, suppleret med interviews med danskerne Michael Rasmussen, Rolf Sørensen og Chris Anker Sørensen.

Søger man en sammenhæng mellem det beskrevne og besejrede bjerg og den portrætterede cykelrytter, finder man næppe svaret.

Afslutningsvis har ultratriatleten Kim Grejsen fået mulighed for at opridse de gængse, overordnede regler for struktureret træning og giver et par bud på træningsprogrammer. Disse synes dog ikke at være udviklet specifikt til bjergkørsel og udgøres endog af kombineret cykel- og løbetræning.

Nævnes skal det også, at bogen, efter hvert introduceret bjerg, indeholder en bjergprofil og adskillige nyttige oplysninger, som kan være en hjælp for de, der, som forfatteren selv, vil finde den rette gearing og udsætte sig selv for bjergcykling.

Begejstret og smittende entusiasme
Tilsammen giver alt dette naturligvis et væld af informationer. Og vi tilbydes spændende, givende og berigende læsning – om end en del af det i en eller anden form sikkert er hørt før.

Det gælder for flere af de cykelhistoriske bedrifter såvel som – og ikke mindst – for de personlige beretninger om, hvor ualmindelig hårdt det er at køre i bjerge, og hvor meget man kan hade sig selv for de selvvalgte pinsler. Herved indtager han også den privilegerede position, det er at brokke sig over de ’tosserier’, ingen udover ham selv hverken påtvinger eller (be)lønner ham for!

De praktiske detaljer, som kan bruges, hvis man rent faktisk anvender bogen som en guide, må man plukke ud efter behov og lyst.

Når det hele alligevel på en måde holder, er det først og fremmest, fordi bogen har sin egen charmerende stil og joviale og selvudleverende tone. En begejstret og smittende entusiasme, som i sig selv illustrerer bjergenes tiltrækningskraft.

Sproget flyder lige så sikkert, som asfalten under den berejste forfatter, og trods et til tider overdramatiserende og højstemt sprog (hvornår har man sidst fundet ord som thi, kanske, hin, slige, desforinden og geråder i en nutidig bog?) føres pennen sikkert og tager sit naturlige greb i sin læser.

Elegant og virkningsfuldt er det som regel, når den (imponerende og bredt) vidende forfatter springer frem og tilbage mellem faktuelle noter, egne lidelser og oplevelser og de historiske begivenheder, som med detaljerigdom og fortællelyst konstant stikker frem. Sjældent overbevises man fuldstændigt om, at han rent faktisk kom i tanke om netop det ene eller det andet epokegørende angreb eller legendariske nederlag, mens der optimistisk trampes i pedalerne. Men det gør ikke det store. 

Og når elegancen svigter forfatteren i disse skift fra et scenarie til et andet og tilbage igen – for det gør den! – tillader man det alligevel, al den stund at selvironi på ingen måde er fraværende i bogen. Heldigvis for det.

Tættere på legenderne
Alt efter om man mest er til praktiske anvisninger eller cykelsportshistorie, kan der særligt være godter at hente i (mini)portrætterne – i nogle dog mere end i andre. Mest interessant bliver det, når vi kommer tættere på nogle af de lidt glemte navne – Louison Bobet, José Manuel Fuente, Luis Herrera, Lucien van Impe – og når forfatteren eftersøger svar på, hvad der drev eller motiverede dem og de andre store navne som Gino Bartali, Luis Ocana og Eddy Merckx. Desværre bliver det ofte lige ved og næsten på den front. Man ville gerne være kommet endnu tættere på.

Mindst interessant er det derfor, i denne anmelders øjne, når der 'faldes til patten', når nysgerrigheden indstilles, og vi endnu engang får opremset de historier og begivenheder, vi snart kender til hudløshed. Selvfølgelig bliver historierne ikke mindre gode af at blive gentaget, og slet ikke, når de serveres af en dygtig ’storyteller’, som har gravet noget frem, man ikke vidste. Men alligevel …

De tre interviews med henholdsvis Michael Rasmussen, Rolf Sørensen og Chris Anker Sørensen er af svingende kvalitet, men det er nu alligevel interessant at høre, hvilket forhold de tre ryttere egentlig har til det at køre i bjerge.

Og det er befriende menneskeligt, når Michael Rasmussen opfordrer motionister til at lade det ”forblive en hobby” frem for gentagne lidelsesridt, samt når forfatteren i løbet af bogen tydeliggør, hvorfor dette næppe er muligt: Selv de dødelige motionister vil være en del af cykelhistorien. Blive revet med – og viklet ind.

Små og store fortællinger
På sin vis tager Tyve Tinder i Tour de France livtag med både stort og småt – de store og små fortællinger. I cykelhistorisk forstand og samtidsmæssigt. Bogen omhandler naturligvis bjergene i cykelsporten og ikke mindst i Tour de France. Den forklarer og illustrerer bjergenes fascinationskraft gennem de dramaer og rytterportrætter, forfatteren overlegent og med både indsigt og indlevelse jonglerer rundt med.

Det er altså fortællingen om, hvad bjergene har gjort og stadig gør ved mennesker – ved cykelryttere og ved cykelsporten. Til enhver tid og på et hvilket som helst niveau. Men også en fortælling om, hvad der skaber legender, og hvordan forskellige tidsperioder og historiske omvæltninger kan forandre synet på ikonerne.

Ikke nok med det. For samtidig er det en fortælling om det at blive grebet af at stride sig opad bjergene; noget, vi i det flade land mod nord i tiltagende grad ynder at byde os selv. Ligesom flere og flere danskere (og på samme måde i andre lande) sætter sig store mål for fysiske udfoldelser og med stort engagement og vilje følger strukturerede træningsplaner og køber sig halvfattige i udstyr. Den (meta)fortælling om samtiden bliver bogen – og helt uforvarende også forfatteren – i sig selv et eksempel på og et vidnesbyrd om.

Målsætningen om at kunne gennemføre La Marmotte vokser angiveligt ud af længere tids kærlighed for cykelsporten, men ikke ud af tidligere cykelrejser og prøvelser med bjergene – og bliver den motor for motivationen, som også føder idéen om denne bog og gør, at forfatteren i selskab med et par rejsefæller i sidste ende ikke alene nøjes med den franske alpeklassiker. Straks efter at være kommet i mål begiver de sig nemlig til Italien for dér, allerede dagen efter, at prøve kræfter med endnu et organiseret bjergmotionsløb.

Svaret på det oplagte spørgsmål, hvorfor?, synes her ligeså oplagt og på samme tid grundløst, som når forfatteren forsøger at svare på, hvad det egentlig var, der drev Eddy ’Kanibalen’ Merckx, Federico Bahamontes, Marco Pantani, Fausto Coppi osv.

Bjergene er der og har altid være der – derfor tiltrækker de os, og derfor skal de overvindes. Og derfor bliver de konstante omdrejningspunkter i cykelsporten og skabere af historier, som skal fortælles. Her kan Tyve Tinder i Tour de France være et godt sted at starte. Særligt for de cykelsportsinteresserede, som ikke allerede har læst sig igennem store dele af cykellitteraturen.

Tyve Tinder i Tour de France

Af Jesper Ralbjerg
muusmann' forlag, 2012
396 sider (hardback)

Bogen sælges blandt andet på Feltet.dk’s webshop

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation