Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Den tidligere timerekordholder og europamester Victor Campenaerts satser ikke længere på enkeltstartsdisciplinen.
Annonce
Seks af Victor Campenaerts´ ni professionelle sejre er kommet i kampen mod uret.
Men ikke siden marts 2019 har belgieren vundet en enkeltstart. Hans seneste tre sejre er i stedet faldet i linjeløb, og det er ingen tilfældighed.
Lotto Dstny-rytteren har nemlig skiftet fokus, hvilket blandt andet betyder, at man ikke skal regne med at se ham fremme på onsdagens enkeltstart i Criterium du Dauphiné.
”Jeg har absolut ingen ambitioner for enkeltstarten. Det har været et stykke tid siden, at jeg trænede på enkeltstarten. Jeg har fokuseret en hel del på enkeltstarten i min karriere. Timerekorden er højdepunktet. Men nu er enkeltstarten fortid,” sagde Campenaerts til A.S.O. efter 2. etape.
I timerne forinden havde Campenaerts forgæves forsøgt at snyde sprinterne, og netop sådanne projekter fra morgenudbrud er belgierens nye fokus.
”Jeg fokuserer på udbrudsetaper som i dag. Forhåbentlig vil jeg have mere succesfulde udbrudsetaper, hvor feltet giver noget frihed. Jeg ser frem til de dage.”
Campenaerts ramte morgenhugget, der kørte efter godt 20 kilometer og i alt bestod af syv ryttere. Over 100 kilometer senere kørte han og Kenny Elissonde fra de øvrige overlevende, herunder Jonas Gregaard.
Duoen blev opslugt af feltet med 10 kilometer igen, hvorefter Julian Alaphilippe snuppede etapesejren. Ikke desto mindre var mandagens oplevelse en aldeles positiv en af slagsen for Campenaerts.
Den 31-årige kører sit første løb, siden han brækkede ryggen under Bredene Koksijde Classic den 17. marts.
”Jeg var rigtig glad for at være med i front og igen køre på et godt niveau. Jeg var ude foran, men det var åbenlyst, at feltet havde andre planer end at lade udbruddet køre, særligt Quick-Step, og de tog den rigtige beslutning. Tillykke til Alaphilippe.”
”Men jeg havde det sjovt på cyklen i dag, og jeg havde et godt samarbejde med Kenny Elissonde. Vi fik det bedste ud af hinanden. Jeg tror, at jeg vil føle mine ben i morgen (tirsdag, red.),” fortæller Lotto-rytteren, der trillede i mål som nummer 132, 5.29 efter Alaphilippe.
Campenaerts ankom til Frankrig på bagkant af en måneds højdetræningslejr i spanske Sierra Nevada.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 3. etape af Criterium du Dauphiné
Criterium du Dauphiné-analyse: Et kollektivt lettelsens suk
Minut for minut: Stærk dansk start
DSM-rytter med flere brud
Jumbo med dyster opdatering på vigtig Vingegaard-hjælper