Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Anthon Charmig kan se tilbage på en god sæson, der bød på den første professionelle sejr og et spektakulært VM. Sæsonen har bevist, at han kan matche og i nogle tilfælde slå World Tour-profiler.
Annonce
Anthon Charmig har flere store minder fra 2022-sæsonen.
Først og fremmest blev det året, hvor han tog sin første professionelle sejr.
Tilbage i februar tørrede han nemlig gulv med flere World Tour-profiler, da han vandt en etape i Tour of Oman. Her slog han Jan Hirt, Fausto Masnada, Rui Costa og den italienske mester Filippo Zana på målstigningen.
Et øjeblik, han naturligvis fremhæver som højdepunktet i 2022.
”Det var stort at vinde. Oman er måske ikke det største cykelløb, men jeg kan se, at nr 2, 3 og 4 gør det godt resten af året i store World Tour-løb. Så det er super motiverende for mig,” fortæller han i et interview med Feltet.dk.
Generelt mener den 24-årige, at det har været en fin sæson for hans vedkommende, hvor han fik adskillige top-10 placeringer i etapeløb og viste et højere niveau end tidligere i de perioder, hvor han var på toppen.
Men sygdom har alligevel ramt på uheldige tidspunkter og spoleret dele af sæsonen.
”Der har både været op- og nedture. Mange fine resultater, men det har også været præget af lidt sygdom. Især i første halvdel af foråret. Jeg blev syg i Catalonien. Det kostede en måned uden løb. Og så blev jeg syg igen op til Dauphiné. De to største løb på kalenderen rammer jeg ikke, som jeg vil.”
Foruden top-10 placeringer i Oman og PostNord Danmark Rundt var han tæt på at vinde etapeløbet Sazka Tour, og samlet set sidder han tilbage med en god fornemmelse.
”Når jeg har været på toppen, så har jeg lagt niveau på fra 2021. Så længe den udvikling fortsætter, er jeg godt tilfreds.”
Var ikke statist til VM
Det er dog ikke kun i Oman og i Danmark, at Charmig har vist, at han kan være med i den sjove ende.
Han blev efterudtaget til VM på et sent afbud af Søren Kragh, og her leverede danskeren en godkendt præstation.
”Det var kæmpestort. Først og fremmest var jeg glad for, at der blev langt mærke til jeg havde kørt godt i efteråret. Det er en anerkendelse i sig selv. Jeg kom med derned, og det var en stor oplevelse at køre, og jeg hjalp holdet så godt som muligt,” fortæller han.
Charmig kom i mål som nummer 74, men hvis ikke man var tidligt oppe, kunne man fristes til at tro, at den 24-årige udelukkende havde en birolle.
Danskeren viste sig dog frem tidligt i løbet, og sidder efterfølgende med et indtryk af, at han sagtens kunne være med.
”Det synes jeg. Jeg følte godt, jeg kunne udfylde min rolle. Jeg kom med i det store udbrud i starten af løbet på Mount Kiera, som nok egentlig ikke var der, jeg skulle afsted, men det endte sådan. Jeg følte, jeg var en del af cykelløbet, og at jeg ikke var med som statist.”
Eneste dansker i forvirrende udbrud
Charmig refererer til det tidlige offensiv træk, som franskmændene spillede ud på Mount Kiera.
Mount Kiera besteg rytterne som det første i løbet og her var der over 200 kilometer til mål. Derfor kom det også bag på det danske hold, at der allerede blev kørt på stigningen.
” Vi regnede slet ikke med, at der var en gruppe, der skulle køre. Der var 250 kilometer til mål fra stigningen. Vi regnede ikke med, at Mount Kiera skulle i spil, men det ville Frankrig anderledes, og der var det så mig, der lå forrest og måtte køre med,” fortæller Uno-X-rytteren.
En stor gruppe på knap 30 mand kørte væk, og det var med de tunge profiler i blandt. Foruden franske profiler var både Wout van Aert og Tadej Pogacar også at finde i gruppen.
Men danskerne manglede. Charmig var den eneste, der var på dupperne i situationen, og derfor havnede han i det fornemme selskab.
”Det var en forvirrende situation, for det var jo uden radio. Jeg vidste ikke, hvad der skete bagved, hvor mange vi var, og hvad jeg skulle gøre. Der blev rykket i højre og venstre side, og holdet var kommet på bagkant. De rutinerede vidste godt, at det var et langt cykelløb, og det viste sig, at der ikke var grund til panik. Men i øjeblikket var det da et nervøst moment.”
”Man kan godt sige, at jeg måske brugte en tændstik for tidligt, men omvendt var det bedre at jeg brugte den, end en af dem, der skulle køre finale.”
I næste del af vores interview med Anthon Charmig kigger han frem mod 2023, der bliver kontraktår for danskeren, og hvor han hæver ambitionsniveauet.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Cavendish til Uno-X? - Holdchef giver klart svar
Norsk stjerne overrasket over mulig Tour-deltagelse
Eksperten: Disse Uno-X-danskere kan køre Tour de France
Norsk klassementshåb frygtede for karrieren
Fransk fiasko kan blive til norsk Tour-billet