Chaves erobrer Lombardiet efter fabelagtigt løb

I dag blev årets femte og sidste monument, Il Lombardia, afviklet over 241 kilometer mellem Como og Bergamo.

På en ualmindelig hård rute blev det et løb, hvor de store kaptajner måtte i aktion de sidste 60 kilometer, og allerede med over 30 kilometer til mål kom Esteban Chaves, Romain Bardet, Rigoberto Urán og Diego Rosa af sted i et afgørende udbrud.

Det holdt hele vejen til mål, og efter en spændende spurt lykkedes det akkurat for Chaves at passere Rosa, der havde kørt en stor del af løbet som hjælperytter, inden stregen, hvorfor han sikrede sig sin karrieres største sejr. Urán blev nummer tre efter, at Bardet var blevet sat på en stigning kort før mål.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Løbsreferat:

Arrangørerne havde i år designet en voldsomt hård rute, der bød på intet mindre end otte væsentlige stigninger, hvoraf størstedelen var mere end fem kilometer lange og med stejle stigningsprocenter, hvorfor det lignede et løb for de rene bjergryttere.

Rutens voldsomhed afskrækkede dog ikke feltet fra at køre aggressivt i starten af løbet, og der gik oceaner af tid, før Stefan Denifl (IAM Cycling), Rudy Molard (Cofidis), Damiano Caruso (BMC Racing Team) og Mickaël Chérel (AG2R-La Mondiale) rev sig fri og for første gang fik skabt ro på løbet.

De fire lykkeriddere fik et stort forspring, der en overgang var oppe på syv minutter, men feltet var selvfølgelig ikke interesseret i at lade dem sejle længere væk, og derfor satte Cannondale, Astana og Lampre-Merida sig frem for at føre feltet og bringe udbryderne tættere på.

Udskilning overalt

På den største stigning i løbet, Valcava, skete der splittelser i frontgruppen, da Denifl og Chérel ikke længere kunne følge med, og feltet blev også allerede kraftigt decimeret her, hvor der stadig var 100 kilometer til mål.

Herefter kom stigningerne ubønhørligt efter hinanden, som den særdeles savtakkede profil bevidnede om, og allerede på dagens fjerdesidste stigning, Sant’Antonio Abbandonato, begyndte der at ske interessante udspil i feltet, da først Matvey Mamykin (Team Katusha) og siden Robert Gesink (LottoNL-Jumbo), David De La Cruz (Etixx-QuickStep), Pierre Latour (Ag2r), Diego Rosa (Astana), Warren Barguil (Giant-Alpecin) og Davide Villella (Cannondale) kørte væk.

Endnu mere interessant blev det kort efter, da Giovanni Visconti (Movistar) angreb, hvilket umiddelbart blev fulgt op af hans kaptajn, Alejandro Valverde, der tvang Fabio Aru (Astana), Esteban Chaves (ORICA-BikeExchange), Rigoberto Urán (Cannondale) og Romain Bardet (AG2R-La Mondiale) til at reagere.

Chaves kørte endda kontra og kom frem til Gesink-gruppen, og lidt senere fik også Aru og Gianluca Brambilla (Etixx-QuickStep) kontakt. Bardet, Valverde og Visconti kom også op sammen Urán, Rodolfo Andrés Torres (Androni-Sidermec), Warren Barguil (Team Giant-Alpecin) og Alessandro De Marchi (BMC Racing Team), mens resten af feltet mistede godt med tid.

Chaves ryster træet

Den udskilning skulle vise sig at være afgørende, og på den næste stigning blev først Molard og siden Caruso kørt op, hvorefter Rosa og Villella tog ansvaret for føringsarbejdet. Der var dog ingen væsentlige angreb på denne stigning, og det virkede til, at favoritterne i frontgruppen var godt tilfreds med situationen, og de syntes ikke, de skulle begive sig ud i et dristigt soloangreb med over 40 kilometer til mål.

Tempoet fik dog tyndet lidt ud i front, og på toppen var der blot 14 ryttere forrest, da de la Cruz, Caruso, Mamykin og Molard alle var blevet sat. På nedkørslen skete der splittelser, da flere ryttere havde problemer i nogle af svingene, og så snart de ramte den næste stigning fyrede Chaves kanonen af, hvilket kun Urán og Bardet kunne svare på.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Rosa viste sig dog for andet år i træk imponerende i løbet, og italieneren satte Barguil, Brambilla, Aru og Valverde fra hjul og satte selv efter de forreste tre, hvor Chaves lavede alt føringsarbejdet. Aru var imidlertid ikke tilfreds med den situation, så han angreb og lukkede hullet op til sin holdkammerat, der igen begyndte at arbejde for Aru.

Situationen ændrede sig dog igen kort efter, da Rosa angreb fra gruppen, og resten af stigningen bød på en spændende jagt mellem fronttrioen og italieneren, der på vanvittigt imponerende vis lykkedes med at komme helt op kort før toppen efter en sand mandfolkepræstation. Nede i gruppen var det Visconti, der lavede størstedelen af arbejdet for Valverde, men de var 40 sekunder efter på toppen, hvor der stadig resterede 28 kilometer, der dog ikke bød på andre stigninger end en lille bystigning med ganske få kilometer til mål.

Finalen

Først skulle rytterne dog forcere en usædvanlig kringlet nedkørsel, der dog ikke kom til at spille nogen stor rolle for løbets udvikling, og i bunden havde de fire forreste omkring 40 sekunder til forfølgerne, der så ud til at have udspillet deres chance i forhold til sejren.

Oppe foran fungerede samarbejdet nemlig glimrende, og det var kun Movistar-duoen, der ville gøre noget ved det i forfølgergruppen, så det var en ulige kamp, der blev kæmpet. Der gik også lidt hat og briller i den i forfølgergruppen, og ved indkørslen til Bergamo var forspringet oppe på et minut og 15 sekunder.

På stigningen i Bergamo var Rosa første mand til at forsøge sig. Chaves lukkede dog hullet med Bardet og Urán på hjul, hvorefter han selv forsøgte sig. Baret måtte slippe, men Urán fik kørt forbi franskmanden og holdt dermed fast i Chaves, mens Rosa også blev sat med ganske få meter, som han kørte op igen på nedkørslen.

Urán havde fronten på nedkørslen, hvor Rosa forsøgte sig med et angreb med 1,5 kilometer til mål, som Cannondale-rytteren dog eliminerede med det samme. Urán fik igen fronten, og så ud til at være i en favorabel position, da Rosa åbnede spurten med lidt over 300 meter til mål.

Italieneren havde dog en del mere at køre med end Urán, og det så ud til, at italieneren skulle tage en helt utrolig sejr, men til allersidst fik Chaves åbnet op for gassen, og ganske få meter før stregen passerede han Rosa og løb dermed af med sejren. Kort efter kom Bardet i mål til en fjerdeplads, mens Villella var stukket af og løb med femtepladsen. I spurten om sjettepladsen var Valverde ikke overraskende hurtigst, og dermed vandt Movistar for fjerde år i træk WorldTour-ranglisten for hold.