Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Chaves og Kruijswijk delte gildet på kongeetapen

21. maj 2016 17:34Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Kongeetapen i dette års Giro d’Italia ventede på denne 14. etape. Seks svære kategoriserede stigninger skulle passeres, inden der kunne findes en vinder. Esteban Chaves og Steven Kruijswijk blev de store vindere, da de fordelte etapesejr og førertrøje imellem sig.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens 210 kilometer lange etape blev betragtet af mange som løbets kongeetape. Den førte rytterne fra Alpago til Corvara, og den inkluderede intet mindre end seks stigninger i Dolomitterne.

 

Efter en lang gradvis opkørsel i starten af etapen var der nærmest ikke en meter flad vej. Løbets nøglepunkt blev Passo Valparola, hvis top kom med 19,4 kilometer til mål. Dernæst fulgte en nedkørsel hen til en lille mur med omkring fire kilometer til mål. Derfra steg det med tre procent til stregen.

 

De to forhåndsfavoritter Vincenzo Nibali og Alejandro Valverde viste svaghedstegn på den sidste kategoriserede stigning, Passo Valparola, hvor ingen af favoritterne kunne følge Esteban Chaves og Steven Kruijswijk. Nibali tabte 37 sekunder til Chaves og ligger nu på andenpladsen i den samlede stilling. Valverde tabte tre minutter til etapevinderen, og ligner nu ikke længere en kandidat til at bære den lyserøde førertrøje i Torino.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Etapereferat

De 174 ryttere, som nåede mål i går, var alle med, da feltet rullede mod Dolomitterne i høj solskin. En Dimension Data-rytter var uheldig at punktere i den neutrale zone, men han var tilbage i feltet, inden det gik løs.

 

Lars Bak (Lotto Soudal) var såmænd første mand til at angribe, men som alle andre, der forsøgte sig i starten, kom han ikke væk. Lotto Soudal og Bardiani var begge meget aktive, men det var umuligt at komme fri.

 

Efter 43 kilometer splittedes feltet i to, og afstanden mellem de to dele voksede til 30 sekunder efter en forrygende hurtig første time, hvor 48,5 kilometer blev tilbagelagt. 36 ryttere udgjorde første gruppe, og da feltet gik i stå, voksede afstanden lynhurtigt til 3.26. Samtidig forlod Arnaud Démare (FDJ) løbet af endnu ukendte årsager.

 

Endnu et stort udbrud var sluppet afsted

Første gruppe udgjordes af Axel Domont, Hugo Houle (Ag2r-La Mondiale), Andrey Zeits (Astana), Nicola Boem, Francesco Manuel Bongiorno, Sonny Colbrelli (Bardiani - CSF), Darwin Atapuma (BMC Racing), Moreno Moser, Nathan Brown (Cannondale), Kanstantsin Siutsou (Dimension Data), David De La Cruz, Matteo Trentin (Etixx-QuickStep), Sergey Firsanov (Gazprom-Rusvelo), Stefan Denifl (IAM Cycling), Diego Ulissi, Valerio Conti, Sacha Modolo, Manuele Mori (Lampre-Merida) Tim Wellens, Pim Ligthart, Maxime Monfort (Lotto Soudal), Carlos Betancur, José Herrada (Movistar), Damiano Cunego, Giacomo Berlato (NIPPO-Vini Fantini), Ruben Plaza (Orica GreenEDGE), Georg Preidler (Giant-Alpecin) Egor Silin, Rein Taaramae (Katusha), Twan Castelijns, Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo), David Lopez Garcia, Nicolas Roche (Sky), Laurent Didier (Trek-Segafredo), Matteo Busato and Daniel Martinez (Wilier-Southeast), og på imponerende vis lykkedes det Pavel Kochetkov (Katusha) at lukke hullet, hvormed 37 mand var samlet i front. Med 120 kilometer til mål havde de et forspring på lidt over seks minutter.

 

I feltet var det Movistar, som havde taget teten. Movistar ønskede at forsvare førertrøjen, men inden etapen holdt de stadig fast på, at det var Alejandro Valverde, som var holdkaptajn, selvom det var Andrey Amador, som lå i toppen af det samlede klassement.

 

På toppen af den første stigning, Passo Pordoi, kom Damiano Cunego først over. Den lille italiener opbyggede dermed sin føring i konkurrencen allerede på første stigning. I samme moment angreb David Lopez sammen med Tim Wellens, men på grund af det hårde terræn, var det svært at slippe væk, og derfor var der hurtigt samling igen.

 

Tre nede, tre tilbage

Da Ruben Plaza passerede den tredje stigning som første mand, var han omkring tyve sekunder foran forfølgerne, hvor Atapuma netop havde fået kontakt til De La Cruz og David Lopez. Nu ventede der en længere nedkørsel, inden de tog hul på Passo Campolongo.

 

Med 84 kilometer til mål passerede Plaza målstregen første gang, hvor der var få bonussekunder at køre om. Kort herefter ramte han Passo Campolongo, hvor han havde 38 sekunder til forfølgerne, Lopes og De La Cruz. De store felt efter dem var i midlertidig eksploderet, hvor flere af dem sad en og en.

 

Flere ryttere var det dette tidspunkt stået af, og med 78 kilometer igen var det også slut for Trek-Segafredos Ryder Hejseldal. Canadieren havde problemer med maven, hvor problemerne var så store, at han ikke kunne gennemføre.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

I udbruddet sad Siutsou, som var den rytter, som lå bedst til i klassementet. Hviderusseren var 5.38 minutter efter Andrey Amador inden etapen, og da udbruddet var over otte minutter foran feltet, så var han virtuelt i løbets førertrøje. Rytterne ramte snart Passo Giau, så det skulle blive spændende at se, hvad der ville ske i feltet.

 

Den frygtindgydende Passo Giau

Med præcis 50 kilometer til mål begyndte Ruben Plaza opstigningen til Passo Giau som første mand. Ulissi var imidlertid blevet hentet af feltet, da italieneren igen havde forsøgt at komme i udbrud. Benene var der ikke i dag, så derfor blev det spændende at se, om han røg helt ud af løbet.

 

Hos forfølgerne satte Siutsou et modbydeligt højt tempo i bunden af stigingen. Hviderusseren havde førertrøjen at køre for, så derfor satte han absolut ikke tempoet ned. Han havde minimeret forspring til Plaza, så han nu kun var 40 sekunder foran. I samme moment gik Astana frem i feltet med tre mand plus Nibali.

 

Siutsou viste sig at være fremragende kørende. Han satte de andre forfølgere, hvor de kun var Atapuma, som kunne følge med. De satsede nu alt på at fange Plaza, så de kunne køre med om etapesejren, og med 45 kilometer til mål fangede de spanieren, der ikke kunne følge med.

 

Fuglsang falder fra

Astanas opskruede tempo fik hurtigt lavet en grovsortering i feltet, og desværre kostede det også Jakob Fuglsangs (Astana) chancer i klassementet, da han måtte opgave at følge det tempo, som holdkammeraten Tanel Kangert satte.

 

Halvvejs oppe af Passo Giau kom Andrey Zeits ned forfra, og han satte tempo i den efterhånden meget eksklusive favoritgruppe, der bestod af 12 ryttere. Mens kasakken trak i gruppen måtte Andrey Amador (Movistar) opgive at følge med, og da Bob Jungels (Etixx-QuickStep) også havde måttet give slip, lignede det at etapen ville vende klassementet på hovedet.

 

Imens fortsatte Atapuma og Siutsou det høje tempo, og da de rundede den næstsidste kategoriserede stigning, Passo Giau, havde de fortsat et forspring på fem minutter ned til favoritgruppen med Nibali og Valverde.

 

Nedkørslen fra Passo Giau

Atapuma satte pres på Siutsou på nedkørslen, der så alt andet end tryg ud i svingene. De to udbrydere formåede dog at holde sammen, og på nedkørslen fik de selvskab af Georg Preidler, der fik kontakt til de to forreste. Trioen tog sammen fat på den sidste kategoriserede stigning, Passo Valparola, der over 11,5 km steg med 5,8 % i gennemsnit.

 

Bagved fronttrioen kørte Amador som død og helvede på nedkørslen, og costaricaneren lykkedes med at genetablere kontakten til favoritgruppen.

 

Læs også
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

 

Valverde bliver sat

Kort efter favoritterne tog hul på Passo Valparola, angreb Nibali, og selvom Valverde sad på italienerens hjul, opgav han at følge med. Favoritgruppen bestod nu af blot seks ryttere, der blev udgjort af Rafal Majka (Tinkoff), Rigoberto Uran (Cannondale) Ilnur Zakarin, Vincenzo Nibali (Astana), Esteban Chaves (Orica-GreenEDGE) og Steven Kruijswijk (Team LottoNL-Jumbo).

 

I fronttrioen havde Atapuma i mellemtiden angrebet, og colombianeren fik hurtigt et stort hul til sine forfølgere.

 

Nibali i problemer

I favoritgruppen kørte Kruijswijk kontra på et angreb fra Chaves, og kun Chaves kunne køre op til den stærke hollænder. Nibali lå alene bag Chaves og Kruijswijk og jagtede, men forhåndsfavoritten kunne ikke lukke hullet til de to.

 

På toppen af Passo Valparola kørte Atapuma alene over med et forspring på 37 sekunder ned til Preidler, Siutsou, Kruijswijk og Chaves. Yderligere 30 sekunder efter krydsede Nibali toppen, og en intens jagt gik i gang for italieneren. Tre minutter og 14 sekunder efter Atapuma, kom en gruppe med blandt andre Valverde, Amador, Fuglsang og Pozzovivo over Passo Valparola, og deres rolle så dermed ud til at være udspillet på dagens etape.

 

Nibali, der normalt er en yderst habil nedkører, tabte undervejs yderligere tid på nedkørslen til Chaves og Kruijswijk, der satte alt ind for at distancere Astana-kaptajnen.

 

Katten efter musen

På den korte stejle Muro del Gatto fem kilometer fra mål havde Atapuma stadig 13 sekunder ned til forfølgerne Chaves, Kruijswijk og Preidler, der kunne se den lille colombianer i horisonten.

 

To kilometer fra mål havde trioen dog indhentet den hårdt kæmpende Atapuma, og etapevinderen skulle nu findes i en spurt mellem de fire. Preidler åbnede spurten tidligt, og østrigeren kom først ind i sidste sving. Chaves kom dog stærkt til sidst og tog en flot etapesejr foran Kruijswijk og Preidler.

 

37 sekunder efter Chaves krydsede Nibali målstegen, og han måtte dermed se førertrøjen glippe, der i stedet gik til Kruijswijk. Italieneren er nu 41 sekunder efter hollænderen før morgendagens bjergenkeltstart. Chaves rykkede op på løbets tredjeplads, halvandet minut efter den unge hollænder.

 

Den store taber

De store tabere på dagens etape var Movistar, der havde både Valverde og Amador, som tabte meget tid i klassementet. Valverde kom i mål tre minutter efter etapevinderen, og Amador tabte næsten fire minutter til Chaves. Valverde ligger på fjerdepladsen i den samlede stilling og er nu mere end tre minutter efter Kruijswijk i førertrøjen.

DEL
INFO
Steven Kruijswijk
Nyheder Profil Resultater Statistik
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?