Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Chefen Breschel med lovende meldinger om selvtillidsfuld Cort

Chefen Breschel med lovende meldinger om selvtillidsfuld Cort

18. marts 2023 08:43Foto: A.S.O. / Aurelien Vialatte

Læs her vores store optaktsinterview med Matti Breschel til dagens Milano-Sanremo. Den 38-årige sportsdirektør leder et EF-hold med blandt andre Magnus Cort og Mikkel Honoré.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det kan godt være, at EF Education-EasyPost selv har udnævnt at have tre kaptajner til årets Milano-Sanremo.

 

Men er Magnus Cort at finde i eller nær fronten efter Poggio, er der kun én chef: Den 30-årige bornholmer, der efter en perfekt forberedelse tilmed har stor tro på egne evner forud for de 294 kilometer.

 

Det fortalte amerikanernes sportsdirektør Matti Breschel Feltet.dk umiddelbart før fredagens holdpræsentation.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Cort er ankommet til Norditalien med to etapesejre fra Volta ao Algarve og yderligere et par topplaceringer fra Paris-Nice i bagagen.

 

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har Magnus, der er rigtig godt kørende for tiden og har også enorm selvtillid med sejre i baggagen og en gul trøje en enkelt dag i Paris-Nice. Og så er det jo også et stort mål for ham, Milano-Sanremo.”

 

”Han er giftig i spurten og kan køre opad til husbehov. Så han får ikke bedre forberedelse,” siger Breschel og uddyber om Corts øjeblikkelige selvtillid.

 

”Jeg synes, hans resultater taler for sig selv, og det er alt andet lige selvtilliden, der skal til, for at man kan vinde cykelløb i den kaliber. Så den der enorme tro på, at man bare godt kan slå de andre, den er sgu vigtig.”

 

Kaptajnkollegerne og formen

EF Educations to øvrige ledere er klatrestærke Neilson Powless og alsidige Alberto Bettiol. Amerikaneren Powless har skovlet topplaceringer ind i 2023, senest en sjetteplads i Paris-Nice.

 

”Neilson Powless er lidt i samme båd som Magnus (som kaptajn, red.). Men han skal køre løbet mere aggressivt og mere forfra. Det er hans chance. Men hvis tingene viser sig at blive en spurt, så er det Magnus, vi kører for,” fortæller Breschel.

 

Med en etapesejr og en andenplads i Tour Down Under fik den tidligere Flandern Rundt-vinder Bettiol en forrygende start på året. Han var også med helt fremme i Strade Bianche, da han styrtede og udgik med en mindre hjernerystelse.

 

”Der er lidt et spørgsmålstegn ved Bettiol, i og med han ikke fik kørt Tirreno. Men viste jo virkelig gode takter i Strade Bianche og har gjort sine forberedelser. Og fordi han misser Tirreno, er det jo ikke ens betydende med, han har ligget på den lade side. Han har også forberedt sig, dog på en lidt anden måde, end man normalt ville gøre.”

 

Cort vinder 3. etape af årets Volta ao Algarve. Foto: Volta ao Algarve.

 

Læs også
Stjerner hylder danskere og nordmænd

 

Ved Volta ao Algarve var det tydeligt, at Cort, trods en knæskade i januar, var fuldstændig flyvende. Først overspurtede han bjergrytterne fra en ellers håbløs position, før han dagen efter kørte i udbrud og spurtede sejren hjem fra over 300 meter ude.

 

Under Paris-Nice var Cort mere usynlig. Han spurtede sig til en fornem tredjeplads i den anden massespurt og tog førertrøjen efter et stærkt holdløb af EF, men da hans terræn meldte sig på 6. etape, blev etapen sløjfet grundet kraftig vind.

 

Breschel er dog temmelig sikker på, at bornholmeren stadig er lige så skarp, som han var det i Portugal for en måned siden.

 

”Ja, det vil jeg mene. I Algarve kommer han også lidt som et spørgsmålstegn, fordi han har jo haft den her knæskade tilbage i starten af året, som viste sig nok at være en fordel for ham.”

 

”Det var jo ikke sådan, at han var ude i længere tid, men han startede sæsonen op på friskhed. Og han har udover friskheden haft en god form over vinteren, så han har jo kilometerne i banken.”

 

”Så vinder han i Algarve og kører sig egentlig i bedre form. Paris-Nice var hårdt, og det tror jeg var godt for ham. Nu har der været seks dage, hvor han har kunnet restituere, og han virker, som om han er ovenpå pedalerne og er meget fokuseret.”

 

Udfordringerne

Fem gange har Cort kørt Milano-Sanremo uden at slutte blandt de aller-, allerøverste. Med en 15.-, 11.- og ottendeplads har han været tæt på, men kun i 2018 har han klaret Poggio med favoritterne, og her snød en formsvag Vincenzo Nibali hele banden.

 

Feltet.dk´s ekspert, Emil Axelgaard, mener, at den ottedobbelte Grand Tour-etapevinder har en svaghed i positionskampen, hvilken er uhyggelig vigtig i det smalle indløb til den ikoniske stigning kort før mål.

 

I år er det dog hverken positionskampen eller UAE´s formodede vanvidstempo på bakkerne, der ifølge Breschel bliver Corts største udfordring.

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

”Det bliver nok det taktiske spil. Og så selvfølgelig er der jo også ryttere, som er hurtigere på stregen. Jeg vil ikke mene, at Poggio bliver noget problem for ham, ej heller Cipressa.”

 

”Man kan jo læse sig til flere steder, at folk skriver, han er dårlig til positionskampen, men vi har et rigtig godt hold og ryttere til at føre ham ind på Cipressa, og vi har også ryttere til at reparere ting, hvis der skulle opstå uheld eller fejl undervejs. Men det er et kompliceret løb, og det er det for selv de største stjerner.”

 

Matti Breschel er i gang med sit fjerde år som sportsdirektør. Foto: Peter Ebro / Argon 18.

 

Holdet har måske udpeget tre ledere, men Corts status afspejler sig tydeligt, i det faktum at han får hele tre ryttere til at passe på sig på de nærmest utallige flade kilometer frem mod bakkerne på de sidste godt 60 af slagsen.

 

Derfra skal en landsmand træde i karakter og hjælpe Cort gøre Emil Axelgaards ord til skamme.

 

”Vi har tre store motorer i (Stefan) Bissegger, Jonas Rutsch og (Lukasz) Wisniowski, som jo skal passe på Magnus hele dagen og specielt til og med Cipressa. Og så bliver det derfra op til specielt Mikkel (Honoré), som skal guide ham over Cipressa og også nedkørslen og på de kilometer, der er imellem Poggio og bunden af nedkørslen. Og så er det jo op til ham selv, kan man sige.”  

 

Og hvad sker der så på Poggio? Det vil altid være blandt de absolut vigtigste spørgsmål i Milano-Sanremo. Breschel håber, at tempoet bliver så højt, at sprinterne distanceres, og så skal Powless og/eller Cort være med i frontgruppen.

 

”Jeg forventer en angrebsfest på Poggio. Der er flere ryttere, der skal køre sin chance der. Men der har vi Neilson til at gå med i de første hug, og så skal Magnus selv holde sig til.”

 

”Vi så sidste år, at der var ikke mange hen over toppen af Poggio (omkring 17 ryttere, red.), og det kan jo også godt blive splittet på nedkørslen. Det gjorde den også sidste år, og det er ved at være lang tid siden, vi har set en decideret massespurt i Milano-Sanremo.”

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

 

”Der er kommet flere ryttertyper til, som er angrebsivrige og ikke bange for at prøve udefra. Så jeg håber jo også for Magnus, at de store sprintere bliver siet fra.”

 

Finalen af et specielt løb

Med frygten for det taktiske spil på Corts vegne mener Breschel naturligvis de sidste flade kilometer i bunden af nedkørslen, hvor Fabian Cancellara (2008) og Jasper Stuyven (2021) tidligere har afgjort løbet med angreb.

 

I de seneste år er løbet dog oftest blevet afgjort i en spurt fra en mindre gruppe, og hvis Cort sidder med i front, vil eventuelle tilstedeværende holdkammerater efter al sandsynlighed arbejde for atter at gøre det til en realitet.

 

”Så kører vi for Magnus. Det kommer an på, hvor mange der sidder der, og hvad der er sket i løbet. Så der skal man jo ligesom adaptere til situationen. Men historien viser, at der ikke sidder så ufatteligt mange med hen over Poggio. Også medvinden tænker jeg kommer til at spille en rolle,” fortæller Breschel.

 

Cort (i Astana-trøjen) spurter sig til en ottendeplads i 2018, hans hidtil bedste resultat i Sanremo. Foto: Sirotti.

 

10 gange kørte den i dag 38-årige Breschel selv Milano-Sanremo. Et løb, der med sin natur deler vandene, men som har danskeren som en stor fan, også i rollen som sportsdirektør.

 

”Det er en fornøjelse. Det er et privilegie. Jeg har en enormt stor kærlighed til det her løb. Jeg har også elsket det som rytter, uanset om solen skinnede eller om det sneede. Jeg synes, der er noget specielt over det.”

 

”Det er lidt noget andet at starte i Abbiategrasso, men de 15-16 andre gange, jeg har været her - det at stå inde i Milano, og solen begynder at titte frem og stadionhøjtalerne, der står og skratter om morgenen, det er sgu fedt.”

 

I kraft de hele 294 kilometer, eksklusive neutral zone, skal stadionhøjtalerne i den grad tændes tidligt. Starten går allerede ved 10-tiden. Vi er naturligvis med hele vejen.

 

Følg vores liveopdatering af 2023´s første monument. Du kan her læse vores optakt til Milano-Sanremo 2023.

DEL
INFO
Milano - Sanremo
Nyheder Profil Resultater
EF Education - EasyPost
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?