Cort forklarer nøglen bag sine store triumfer

Dette er anden del af Feltet.dk's interview med Magnus Cort. Du kan her læse del 1, hvor danskeren fortæller om sit løbsprogram til i år.

Det var et af cykelårets helt store dramaer.

Efter 157 hårde kilometer i sadlen nærmede Magnus Cort (EF-Education - NIPPO) sig den afsluttende målbakke bola de Callera på 6. etape af årets Vuelta a España.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Med bare en håndfuld sekunder mellem ham selv og favoritterne lykkedes det bornholmeren at gennemføre den umulige mission at holde stjerner som Primoz Roglic og Enric Mas stangen henover de stejle halvanden kilometer, i hvad der blev et af årets helt store finaler ikke bare i Danmark men internationalt.

Feltet.dk satte danskeren i stævne for at høre nærmere om den utrolige dag, hvor danskeren efter mere end 150 kilometers kørsel formåede at levere vilde 485 watt i gennemsnit ifølge hans amerikanske chef Jonathan Vaughters, der var ekstatisk efter etapen.

Ifølge Cort selv var præstationen flot, men at han netop kunne presse så mange watt ud i pedalerne efter en lang dag i sadlen, er ifølge ham selv en del af hans arsenal, når formen er god.

”Jeg tør ikke helt sige hvordan, men det er noget, der kendetegner mig på mine gode dage. Der kan jeg godt inde i et etapeløb og efter en hård etape køre op til mine allerbedste tal. Så på den måde var det ikke nyt for mig, at jeg kunne køre, som om jeg havde friske ben,” fortæller en beskeden Cort.

Hvorfor og hvordan han bevarer den stabilitet, som mange ryttere og også vi andre drømmer om, er svært at sige ifølge Cort, der vandt hele tre etape i sidste års Vuelta.

”En del af det er nok fysiologisk, og så ved jeg ikke, hvor meget af det der er vilje. Det kan godt gøre mere ondt, når man er træt i benene, men på de gode dage formår jeg alligevel at få det samme output. Det er noget, jeg har vidst længe. Det har tit været nøglen til mine sejre," forklarer han.

Plantede bjerggeder på stejl mur

At de bevarede gode ben er et kendetegn ved Cort bliver understreget, når vi vender blikket imod en anden af danskerens sejre sidste år.

I Route d’Occitanie formåede Cort således at plante lette klatrere som Gianluca Brambilla, Tony Gallopin (Begge Trek-Segafredo) og Jesus Herrada (Cofidis) i deres eget terræn på en knap fem kilometer lang stigning, efter at have været i udbrud med dem hele dagen.

Den juni-dags strabadser gjorde således, at Cort kunne slå folk, der ellers var på hjemmebane i bjergene.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Der kan dermed drages paralleller imellem de to etaper for at belyse Corts evne, forklarer han.

”Det var meget det samme, hvor jeg også havde kørt en hård etape, og hvor jeg pludselig godt kunne være med sammen med nogle dygtige klatrere på finalestigninger. Jeg ville normalt være afskrevet i sådan en finale, men hvis jeg stadig er i stand til at køre lige under 6 watt per kilo efter en så hård etape, så har jeg stadig det, der skal til for at vinde,” forklarer danskeren eftertænksomt.

Anede ikke hvor tæt Roglic var på

Tilbage ved den famøse august-dag tæt på Spaniens middelhavskyst forklarer Cort, at en årsag til at han lykkedes med sit vilde ridt op ad stigningen var, at han ganske enkelt glemte at se sig tilbage.

Det kunne han konstatere, da han efterfølgende så sin sejr igen.

"Jeg har set finalen i fjernsynet siden, og det er sjovt, jeg var slet ikke klar over, hvor tæt de var på mig med en kilometer igen," fortæller han og indrømmer, at havde han set, hvor tæt de var på, havde han nok opgivet ævred.

"Det kan godt være, hvis jeg havde kigget mig tilbage, og havde set de sad tre sekunder efter med en kilometer igen, at jeg havde sagt 'Det var det'," forklarer Cort.

Heldigvis for ham selv og de danske samt internationale cykelfans gav danskeren ikke op og gav os i stedet en spektakulær finale.

Læs med i næste del af Feltet.dk’s off-season interview med danskeren, hvor vi fokuserer på et af hans andre nyere våben: Enkeltstarten.