Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Magnus Cort blev nummer tre i en tæt og dramatisk spurt, mens Tim Merlier tog karrierens første sejr på WorldTouren på sjette etape af Tirreno-Adriatico.
Annonce
171 kilometer førte til en klassisk sprinteretape, som ikke bød på nogle overraskelser, da udbruddet ikke kunne snyde feltet for muligheden for endnu en sprinterduel. De fem udbrydere måtte give fortabt med 13 kilometer til mål.
Herefter var der lagt op til den helt store duel, hvor alle sprintermandskaber skulle dyste, og det blev altså til en sejr til Tim Merlier foran Pascal Ackermann og Magnus Cort. Simon Yates (Mitchelton-Scott) har stadig løbets førertrøje.
Etapereferat:
Kort efter starten var det Axel Domont (AG2R La Mondiale), Simon Pellaud (Androni), Josip Rumac (Androni), Fabio Mazzucco (Bardiani), Carl Fredrik Hagen (Lotto Soudal) og Veljko Stojnic (Vini Zabu), som kørte væk fra feltet.
Mazzucco faldt dog fra, og efterfølgende var det et femmandsudbrud, som kørte væk og var dagens afgørende udbrud, da feltet hurtigt faldt til ro og fandt en god rytme under ledelse af Bora-hansgrohe, som sikrede, at udbruddet ikke stak helt af.
Specielt den første del af etapen var forholdsvis kuperet, men den forblev dog uden den store spænding, da Mitchelton-Scott og UAE Team Emirates også hurtigt kom til fronten for at holde udbruddet i elastik.
På dagens hårdeste stigning, hvor gennemsnitsstigningen var på 10 %, var der hårdt tråd for rytterne, som skulle kæmpe om bjergpointene. Carl Fredrik Hagen høstede dagens bjergpoint, mens tempoet i feltet var roligt hen over stigningen.
En noget rolig dag krydres med stærk vind
Tilbage i feltet var der på intet tidspunkt nogen tvivl om, at de ikke vil lade udbryderne køre langt væk. Dagens maksimale forspring nåede tre minutter, før udbruddet igen blev stabiliseret. Jakob Fuglsang (Astana) havde endnu engang en defekt, som han dog hurtigt kom tilbage til feltet fra.
Feltet halede stille og rolig udbruddet ind, da ruten lagde vejen forbi kysten. Her var der dog ikke nogen hjælp at hente for udbruddet, da det skiftede mellem sidevind og modvind, hvilket ikke just forlængede deres levetid i front.
I feltet gav det også anledning til tidlig positionskamp, da ingen ville fanges af et eventuelt temposkifte, som dog udeblev på de første to omgange i finalen, som bød på en ren flad omgang. Det ændrer dog ikke på, at både Alpecin-Fenix og Israel Start-Up Nation også begyndte at tage føringer i fronten af løbet.
Udbruddet hentes - kampen kan begynde
Simon Pellaud blev første mand i udbruddet, som måtte overgive sig til krampe. De sidste fire ryttere kæmpede bravt, men kort efter feltet krydsede målstregen for andensidste gang, kom feltet joggende forbi rytterne, hvor Hagen var den sidste udbryder til at blive hentet.
Vini Zabu-KTM var tidlige til at tage fronten i feltet, mens Mitchelton-Scott kæmpede for at holde deres kaptajn fri af problemer i finalen. Vinden på det sidste stykke gav modvind til feltet, som satte farten ned.
Med tre kilometer til målstregen satte Lotto Soudal tempoet i vejret. EF Pro Cycling kiggede frem med danske Magnus Cort (EF Pro Cycling) kort tid efter, og danskeren sad godt placeret i finalen. Israel Start-Up Nation kom dog bedst ind til spurten.
Spurten blev for alvor startet af Maximiliano Richeze (UAE) for Gaviria, men Tim Merlier (Alpecin-Fenix) trådte et fantastisk tråd i finalen og forbi Gaviria. Han vandt etapen foran Pascal Ackermann (Bora-hansgrohe) og Magnus Cort (EF Pro Cycling).
Sejren er nummer ni i karrieren til belgieren, og den første af slagsen på WorldTouren. Trådet i finalen så decideret ubesværet ud, og Merlier havde sågar overskud til at kigge sig over skulderen for at vurdere, hvor meget han skulle træde i pedalerne.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico
Majka om podieplacering: Ikke så ringe endda
Yates efter sejr: Det bliver på sekunderne
Yates brillerer med flot solo-angreb på finalestigningen i Tirreno-Adriatico
Optakt: 5. etape af Tirreno-Adriatico