Corts holdkammerat vandt Roubaix: En kæmpe overraskelse

Hvis man skulle oddse på Paris-Roubaix forud for løbet, havde man nok truffet et rigtig godt valg, hvis man satte sine penge på Mathew Hayman. Mod alle odds kom den snart 38-årige veteran med frontgruppen ind på velodromen og skulle spurte om sejren.

Det var virkelig intenst, da løbet skulle afgøres, og efter en medrivende spurt kunne Mathew Hayman se sig selv som en opsigtvækkende vinder af monumentet. Hayman var da efterfølgende også selv fuldstændig mundlam, og ORICA-GreenEDGE havde heller ikke selv forventet en sejr, da de sad i holdbussen om morgenen.

”Det kom som en kæmpe overraskelse, for han (Mathew Hayman, red.) har været ude med en brækket arm. Jeg vidste godt, at han har været godt kørende i denne sæson, og han er generelt god i brostensklassikerne,” siger Magnus Cort dagen derpå i et interview med Feltet.dk.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

”Det har dog ikke fungeret de andre år, og det er ikke gået op i en højere enhed for ham før. Det gjorde det så i år,” tilføjer Cort.

ORICA-GreenEDGE kalkulerede heller ikke med, at Mathew Hayman efter løbet ville stå med en brosten i hånden på podiet og blive hyldet af publikummet på velodromen.

"Vi havde ikke regnet med, at Hayman ville vinde. Han var mere en joker, da han ikke har kørt de andre klassikere. Vi kørte slet ikke for ham i starten, og det var heller ikke meningen, at han skulle med i udbruddet. Men det gik jo meget godt,” fastslår Cort og griner lunefuldt.

Intet storhedsvanvid
Hayman blev slet ikke nævnt som en af favoritterne inden løbets afvikling, for hans bedste placering i det franske brostenshelvede før i går var en ottendeplads i 2012, og i hele sin professionelle karriere har han blot vundet én sejr, som faldt i Paris-Bourges i 2011.

Det skabte selvfølgelig stor glæde både for hovedpersonen selv og ORICA-GreenEDGE, da sejren blev fejret med en god middag og et par øl om aftenen.

”Jeg så ham ikke lige efter løbet, men han var selvfølgelig sindssygt glad. Han var stadig nede på jorden, og han hang ikke oppe under loftet af bare glæde. Han tog det stille og roligt,” ekspliciterer den danske ORICA-GreenEDGE-rytter.

”Holdet har kun vundet et par monumenter før det her, så det er rigtig stort. Monumenterne hænger ikke på træet, for der er kun fem af dem om året, så man skal sætte pris på det, når man vinder sådan et.”

Også personlig tilfredshed
Magnus Cort ramte sammen med Mathew Hayman dagens længste udbrud, da de kom afsted sammen med 15 andre ryttere. Bornholmeren føler selv, at det var stort bare at være med i fronten i så stort et løb.

”Det var vildt nok at være med i udbruddet. Specielt da vi ramte det første brostensstykke, gik det op for mig. Der kunne man se alle tilskuerne sidde ned, og de rejste sig op, da vi kom kørende, og de råbte og skreg. Det var en fed fornemmelse,” forklarer Cort.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Udbruddet blev dog hentet af favoritgruppen, hvor ORICA-GreenEDGE sad med yderligere et par ryttere. Da Luke Durbridge punkterede, måtte Magnus Cort hoppe af cyklen og give sit eget hjul videre, hvilket kostede ham enhver chance for at spille en rolle på de sidste 50 kilometer.

”Det er det forbi, og sådan er det. Han har været bedre kørende end mig, men næste år kan jeg bare bevise det modsatte,” forklarer en optimistisk bornholmer.

Efterfølgende kørte Magnus Cort over stregen som nummer 43, lidt mere end 11 minutter efter Mathew Hayman, og det kunne sagtens have været et bedre resultat, bornholmeren havde stået med, hvis ikke Durbridge havde haft et uheld.

”Det kunne godt have være blevet til mere, men jeg ville ikke have kørt skarp finale. Hvis jeg havde haft benene til det, ville jeg ikke have givet et hjul væk. Det kostede jo dyrt, men det må jeg leve med,” afslutter Magnus Cort.

Nu har Magnus Cort et par ugers pauser, inden hans næste løb er Tour of Yorkshire, som afvikles i weekenden fra april til maj.