Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Criterium du Dauphiné-analyse: Da de tunge udbrudskonger chokerede i det vanlige Roglic-show

Criterium du Dauphiné-analyse: Da de tunge udbrudskonger chokerede i det vanlige Roglic-show

09. juni 2024 13:16Foto: Sirotti

I disse dage køres Criterium du Dauphiné, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 7. etape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Det er sjovt som ting hurtigt kan blive en vane. Det er jo ikke længe siden, at det var ren rutine at se Primoz Roglic spurte sig til sejre på toppen af et bjerg. Ja, faktisk var det så meget hverdagskost, at det kunne være ret svært altid at finde nye vinkler på hans mange sejre, hvis man var optaktsskribent og skulle skrive analyser.

 

I det sidste halve års tid har det bare slet ikke været nogen vane. Nej, siden det slovenske uhyre tog sig lidt af en skalp ved at slå Tadej Pogacar med sin klassiske forcering op ad San Luca-stigningen i Giro dell’Emilia, havde sloveneren indtil i går kun vundet ét cykelløb. Det var som bekendt enkeltstarten i Baskerlandet, og derfor føltes det næsten helt eksotisk igen at se Roglic udføre det kunststykke, vi ellers har set vel næsten mere end noget andet i cykelsporten i løbet af det seneste lille årti.

 

 

Det var bare i går, at Roglic genfandt sin vane med at vinde cykelløb, og nu føles det allerede som den rutine, det altid har været. I hvert fald kom det som dagens mindste overraskelse, at sloveneren for anden dag i træk udnyttede perfekt forarbejde fra sit lige nu flyvende Bora-mandskab til at føje sejren på kongeetapen til den triumf, han havde taget 24 timer tidligere. Ja, faktisk var det så forudsigeligt, at det er lidt svært at gøre det til hovedtemaet for denne analyse.

 

Det er nu ikke helt rimeligt. Det er trods alt en enorm lettelse at se det slovenske fænomen aflyse alle de nekrologer, jeg selv havde lagt op til, da han præsterede efter sin standard så urimeligt pauvert i Paris-Nice. Det kan kun glæde ethvert cykelhjerte at se ham tilbage, hvor han hører til, for det er aldrig sjovt at se de store mestre pludselig blive forvandlet til noget, de ikke tidligere var.

 

Det er også en gave i forhold til det, der venter senere på sommeren. Touren bliver meget sjovere af, at Roglic også bliver en aktør i den forventede Vingegaard-Pogacar-duel, særligt nu hvor hans hold er så overbevisende, at han også har nogle muskler at spille med. Det ændrer dog ikke på det faktum, at alt fortsat peger på, at alle andre end Tourens to helt store favoritter ender som en eller anden form for statister, for der er stadig intet, der indikerer, at de ikke vil være i deres egen liga.

 

Igen i dag var der nemlig ikke noget spektakulært over Roglics sejr. Man kan sagtens argumentere for, at det også var helt unødvendigt at gøre andet end at vinde via sin spurt, men det er jo ikke den logik, Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard følger. Nej, de har begge flere gange i år leveret store soloridt med en førertrøje på deres skuldre, selvom konventionel logik ville tilsige, at de skulle køre lige så afventende, som Roglic gjorde i dag. Selvfølgelig er Roglic en anden type, der ikke har haft for vane at køre lige så spektakulært som sine to rivaler, men det var i hvert fald i går svært at sidde med indtrykket af, at han kunne have knust sine modstandere på samme måde, som Pogacar og Vingegaard gør det gang på gang.

 

Det ændrer ikke på, at Roglic stadig vil være en gave til juli måneds løb - særligt fordi han allerede én gang er blevet nr. 2 og derfor ikke har noget at miste ved at køre offensivt - men selv når han i morgen forventeligt kan bruge sin anden samlede sejr i Tour-generalprøven som motivation frem mod årets helt store mål, er det svært at se ham som andet end en af de fremmeste kandidater til den sidste plads på podiet.

 

Til gengæld har han noget andet, som i hvert fald Vingegaard måske ikke helt har. Selvfølgelig kan ingen konkurrere med den stjerneparade, der skal sekunder Pogacar senere på sommeren, men Roglic kan efter denne uges løb gå til Touren med en tro på, at han har et hold, der kan vise sig stærkere end Visma. Der er i hvert fald så betydelige spørgsmål ved Sepp Kuss, der stadig er chokerende langt fra sit vanlige niveau, at det ikke virker på månen at forestille sig situationer, hvor en isoleret dansker kan kigge rundt i et lille felt og se et hav af UAE-trøjer og tre Bora-trøjer.

 

Selvfølgelig er der også usikkerhed om Aleksandr Vlasov. Han er kendt for sine udsving, og det, han leverer i disse, dage er suverænt det bedste, vi har set siden jubelforåret i 2022. I dag var han ene mand om at kontrollere vel næsten halvdelen af målbjerget, og han kørte tilsyneladende så stærkt, at ingen havde lyst til at forsøge noget som helst. Hvis han holder det niveau hele vejen, har Roglic pludselig sikret sig en uventet god støtte i bjergene. Til gengæld kniber det stadig betydeligt for hans på papiret vigtigste mand, Jai Hindley, men selvom hans arbejde i dag var bekymrende pauvert, er der stadig et vist håb om, at han får motoren varmet op og finder det tårnhøje topniveau, som selv UAE-drengene kan få vanskeligt ved at matche.

 

Jeg ville i hvert fald sove mere roligt, hvis jeg var Roglic, end hvis jeg var Vingegaard - og det leder mig naturligt over til det, der egentlig skulle være hovedfokus for denne analyse. Nu lykkedes det mig heldigvis at give Roglics sejr den anerkendelse og omtale, den fortjener, men den store historie var vel snarere løbets mange enorme overraskelser mere end en forventet slovensk sejr.

 

En af disse overraskelser kan Vingegaard glæde sig over. Nu var Matteo Jorgenson helt sikkert den mindste af dem, for vi så jo allerede i Paris-Nice, at han har forbedret sin klatring helt enormt efter skiftet til Visma. Derfor havde jeg også en mistanke om, at han sikkert ville ende med at præstere bedre, end jeg regnede med, men det er alligevel chokerende at se ham byde Roglic op til dans på så svært og stejlt et bjerg, som den spritnye Samoëns 2000-stigning er. Ja, faktisk var sloveneren på ingen måde overlegen i det, der blev en duel med en rytter fra hans tidligere hold, og det er immervæk lidt af et niveauspring for en mand, der altid har sagt, at han er for stor til at være klassementsrytter i en grand tour.

 

 

Det er han måske også. Jeg vil i hvert fald gerne se ham præstere på dette niveau over tre uger med et hav af bjergetaper, inden jeg definitivt udråber ham som den næste amerikanske grand tour-stjerne, men Vingegaard kan nu glæde sig over, at han potentielt har et andet og meget kraftigt amerikansk våben, hvis hans bedste amerikanske pistol, Kuss, fortsat skulle skyde med løst krudt. Jorgenson har i hvert fald vist en helt uhørt alsidighed, som vi ellers kun finder hos Pogacar, for det er altså kun de to, der kan køre med om sejrene i både Flandern Rundt og i Dauphiné - også selvom der selvfølgelig er ret stor forskel på deres niveau.

 

Heldigvis kan mindre end Pogacars niveau også gøre det, og han kan i hvert fald kalde sig en af løbets positive overraskelser. Han må imidlertid se sig slået af Derek Gee og Oier Lazkano - og det med længder. Jorgenson havde trods alt tidligere vist, at han kunne begå sig som klassementsrytter, men det har hverken Gee eller Lazkano været tæt på. Nej, faktisk har de aldrig tidligere været tæt på at gå i top 10 på en bjergetape i et cykelløb, hvis ikke de har været i udbrud - og nu ender de så begge i top 5 på kongeetapen i det ugelange løb, der er kendt for at være det hårdeste og det endda på et målbjerg, der var uhyggeligt svært.

 

Vi fik allerede chokket i går, men i dag var det næsten endnu større. I går kunne det trods alt måske forklares med den ret lette bjergetape, hvor det mest af alt handlede om at køre stærkt på én relativt kort stigning. I dag præsterede de imidlertid begge helt i top på en rigtig bjergetape med adskillige bjergpas, og Lazkano, der jo endda har vist betydeligt mindre i bjergene end Gee, var endda langt stærkere, end han var det i går. Når man samtidig kobler det med, at de forleden kørte deres livs enkeltstart, tegner der sig pludselig nogle helt, helt nye perspektiver for ro ryttere, der ellers blot har været kendt som utrætteligt udbrudskonger. Spørgsmålet er nu, om de kan gå Thomas De Gendt i bedene. Han var som bekendt også kendt som udbrudskonge, indtil han pludselig endte som nr. 3 i Giroen. Touren har i hvert fald pludselig fået helt nye - og stadig usikre - perspektiver for Israel-PT og Movistar.

 

De var endda slet ikke alene. Mange pudsede nok brillerne en ekstra gang, da de et stykke oppe ad målbjerget, hvor mange gode klatrere allerede var sat af, pludselig så Josh Tarling sidde ved siden af en gruppe ryttere, der var halv størrelse af ham selv. Nok har vi tidligere set, at han skam godt kan klatre og nok skal vi ikke overgøre præstationen, der endte med en placering som nr. 43, men med tanke på hans alder og den vilde udvikling, vi allerede så i Flandern Rundt sidste år, bliver det pludselig interessant at se, om han kan udvikle sig til noget, man ikke rigtigt troede - og nok stadig heller ikke tror - muligt.

 

Det var til gengæld også det positive, der var at sige om Ineos. Nej, vi skal huske at glæde os over, at Laurens De Plus vitterligt synes tilbage på det rette spor efter sin lange krise, men Carlos Rodriguez har altså været en af løbets skuffelser. Heldigvis har han også en dieselmotor, der har godt af at blive varmet op, og der er absolut ingen grund til at tænde alarmklokker i forhold til Touren, men jeg havde håbet på mere fra en mand, der stadig har potentiale til at udvikle sig helt enormt. Det er i hvert fald ikke skræmmende godt at blive slået af Gee og Lazkano på en bjergetape - uanset hvor imponerende de begge var.

 

Så var det mere forventeligt, at han blev slået af Giulio Ciccone, der trods alt er kendt som bjergrytter. Alligevel var det opløftende at se ham i dag, for hans problem har netop været de store bjergdage og konsistensen. Den har det knebet med selv i ugelange løb, men foreløbig har han holdt stand over to dage. Nu kan man håbe, at Tao Geoghegan Hart kommer sig over sine skader - der var betydeligt mere omfangsrige, end jeg vidste, da jeg skrev gårsdagens analyse - for så har Lidl pludselig en ganske spædende duo til juli, selvom Ciccone som langsigtet trussel i klassementet måske ikke er så relevant som hans britiske rival.

 

En anden lille overraskelse stod Santiago Buitrago for. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at han ville rejse sig så flot på en bjergetape, der på papiret passede ham ringere. Det var i hvert fald det i særklasse bedste, vi har set fra ham på en etape som denne, og derfor var jeg måske lidt vel hurtig med at afskrive ham som klassementsrytter. I dag viste han i hvert fald, at han godt kan præstere i de høje bjerge også. Desværre var det alligevel ikke en god dag for Bahrain, der måtte sande, at Jack Haigs genfødsel blev aflyst igen lige så hurtigt, som den var annonceret.

 

Listen over overraskelser tæller også Javier Romo og Callum Scotson. Sidstnævnte havde det vanskeligere end i går, men begge har stadig fået deres helt store gennembrud i dette løb. Særligt for Romo er perspektiverne spændende, fordi hans udvikling er kommet ret hurtigt, og fordi han med sin triatlonbaggrund er ret ny i sporten.

 

Det er Remco Evenepoel jo egentlig stadig også, men desværre kan vi ikke også føje ham til listen over overraskelser. Det vil selvfølgelig også kræve noget ret ekstraordinært for en mand med hans generalieblad, men i lyset af hans forberedelse havde han jo faktisk mulighed for at overraske ved at vise et højere niveau, end han havde lagt op til. Vi må sande, at det er gået akkurat, som man inden løbet kunne frygte, og jeg har i lyset af hans enorme udsving nu endnu vanskeligere ved at se ham som podiekandidat til juli. I det hele taget var det en ret trist dag for Soudal, der også måtte sande, at Mikel Landa stadig har et stykke vej, inden han er tilbage på sit catalanske niveau, og at Ilan Van Wilder er voldsomt forslået efter torsdagens styrt.

 

 

De er ikke det eneste storhold, der har det svært. Pavel Sivakov fik pludselig chancen som kaptajn for UAE efter Juan Ayusos exit, men en skuffende præstation i går og en defekt, der ikke gav ham optimale vilkår, har betydet, at han slet ikke har kurs mod at blive den stjernehjælper i Touren, han havde potentiale til. Alligevel var det tæt på at blive en stor dag for araberne, da Marc Soler greb úd efter lykken og længe så ud til at få chancen af et Bora-hold, der ikke aktivt så ud til at jagte etapen. I sidste ende var han bare for langt fremme i klassementet til at få den frihed, han skulle bruge til at færdiggøre et soloridt, der blev alt for langt.

 

I det mindste gjorde han det bedre end Guillaume Martin og Warren Barguil, der var med i samme udbrud, men hvis krise blot blev udstillet endnu mere. Den franske nedtur fortsætter, men i det mindste kan de glæde sig over, at David Gaudu viser klar fremgang. Der er stadig lang vej til den Gaudu, vi kendte, men fremgangen er i hvert fald til at få øje på, og han er betydeligt bedre, end jeg frygtede efter det meget svage comeback i sidste uge.

 

Det niveau, han viste i dag, burde jo i hvert fald være nok til at slå Gee og Lakzano. Hvis det for nogle måneder siden var blevet foreslået, at han skulle ende som nr. 14 på kongeetapen i Dauphiné og end ikke være tæt på at slå de to udbrudskonger, havde de fleste nok slået en hånlatter op, men det er den overraskende virkelighed, der har åbenbaret sig i dette løb. Derfor er det også svært ikke at se deres vanvidsridt som hovedhistorien efter dagens kongeetape i sportens sværeste ugelange etapeløb. At Roglic igen er begyndt at vinde cykelløb, føles nemlig allerede som den vane, det altid har været.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger