Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Criterium du Dauphiné-analyse: Da den danske stjernetrio fik en uventet hånd

Criterium du Dauphiné-analyse: Da den danske stjernetrio fik en uventet hånd

04. juni 2024 15:22Foto: Sirotti

I disse dage køres Criterium du Dauphiné, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 2. etape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

At dansk cykelsport har ramt en guldåre kan ingen være i tvivl om. Det kan man forvisse sig om ved at se på verdensranglisten, hvor Danmark lige nu er placeret som nr. 2, kun overgået af Belgien, der har langt, langt flere professionelle ryttere, der kan bidrage til pointscoren. Belgierne er også det eneste andet land, der kan prale af at have tre ryttere i den individuelle ranglistes top 12, og sidste år endte Danmark også som nr. 5 på sejrslisten, kun overgået af belgierne, italienerne, hollænderne og franskmændene, der alle er begunstiget af et langt større antal udøvere.

 

Små nationer lukrerer imidlertid meget på få ryttere, hvis de skal nå toppen. Når Danmark figurerer som nr. 3 på verdensranglisten, skyldes det i høj grad den fantastiske trio med Jonas Vingegaard, Mads Pedersen og Mattias Skjelmose, der med hhv. 15, 7 og 7 sejre stod for en stor del af sidste års total og næsten alle de største danske sejre. At bredden er meget større end blot denne trio, kan man forvisse sig om, når Magnus Cort i Giroen, Andreas Kron i Vueltaen, Kasper Asgreen i Touren, Søren Kragh i Frankfurt og Mikkel Bjerg i Dauphiné alle også tog WorldTour-sejre, men man gør nok ingen uret ved at hævde, at den danske succes på det seneste måske har hvilet på lidt færre skuldre, end den gjorde for et par år siden. Det er i hvert fald svært at benægte, at særligt Asgreen, Kragh, Michael Valgren, Jakob Fuglsang og Cort tidligere bidrog med flere topresultater, end de har gjort i de seneste år, hvor de tre danske topryttere til gengæld blot er blevet endnu mere sejrsvante, end de var for nogle år siden.

 

 

Særligt Cort skiller sig ud i den sammenhæng. Det er klart, at sejrstakten uundgåeligt vil falde, når man bevæger sig fra en karriere som sprinter til udbryderkonge, men der er blevet længere mellem de perioder, hvor han har ramt sit tårnhøje topniveau. Egentlig er hans sejrstakt jo ikke faldet voldsomt, når hans to sejre i 2022 og tre sejre i 2023 passer meget fint med det gennemsnit, han har haft igennem sin karriere, men det er et stykke fra de 5, han opnåede i jubelåret 2021. Det handler nok mere om, at der er blevet lidt længere mellem de bedste udgaver af Cort.

 

Særligt det sidste års tid har været lidt bekymrende. Vi skal jo bare tilbage til Algarve i februar i 2023 for at finde den seneste periode med guldform, men hvor mange nok så det som et varsel som en stor 2023-sæson, blev de efterladt skuffede tilbage. Meget skjules jo af, at han opnåede sin store Giro-etapesejr, der sendte ham ind i klubben af ryttere med etapesejre i alle grand tours, men det er svært at benægte, at sidste sæson var en af de ringere i hans karriere.

 

Ja, han fik sin sejr i Italien, men faktisk virkede han slet ikke så overbevisende i den italienske grand tour, som han plejede. Det kunne man nok leve med, for Corts imponerende Vuelta-historik hænger i høj grad sammen med, at han altid er bedst i sin anden grand tour, når motoren er blevet varm. Det blev den bare aldrig sidste sommer. Hans Tour var helt anonym, og jeg kan på stående fod faktisk ikke huske, at han ramte et eneste af de udbrud, der ellers har sikret ham et ry som en af feltets førende udbryderkonge. Hans sæsonstart i 2024 var også milevidt fra det, vi så i 2023, hvor han tog sine to vilde etapesejre i Algarve, og da han styrtede ud af Tirreno, havde han i hvert fald til gode at vise Uno-X, at de ikke havde købt katten i sækken.

 

Den slags er altid lidt alarmerende, når vi taler om en mand i Corts alder. I gamle dage var en alder på 31 jo intet problem, men det er det i moderne cykelsport, hvor langt de fleste opnår deres bedste resultater, inden de kan fejre deres tredje runde fødselsdag. Når en krise varer i et års tid, og det er svært at finde nogen god forklaring på den, kan det i hvert fald ikke undgå at vække bekymring hos folk, der har set et stort antal ryttere tabe niveau, når de har nået nogenlunde samme alder.

 

Derfor var jeg også stærkt bekymret for Corts sæson. I forvejen var skiftet til Uno-X måske ikke det ideelle. Corts store styrke er i dag hans enorme motor i grand tours, hvor han har fejret sine største triumfer i de seneste år, og den bliver typisk først varm, når han allerede har fået én af slagsen i benene. Nu er han kommet til et hold, der kun kører ét langt etapeløb, hvilket selvsagt udelukker muligheden for at bruge ét af slagsen til at varme op til det næste, og da han samtidig fik ødelagt sit forår af et styrt, der reducerede hans løbskalender til det rene ingenting, nærede jeg ikke de store forhåbninger om, at årets Tour ville blive meget bedre end den foregående.

 

Heldigvis blev jeg glædeligt overrasket over hans resultat i Norge, der var hans blot tredje løb efter comebacket. En samlet 8. plads på en historisk hård rute var langt mere, end jeg havde ventet, men man skulle nok også tøve med at række armene helt op i himlen. Nok var ruten hård, men klatrefeltet var uhyre svagt, og det siger desværre lidt for meget om klatrekvaliteten af løbet, at det blev vundet af en mand, der ganske vist er uhyre holdbar, men indtil nu mest har været kendt som sprinter, nemlig Axel Laurance.

 

Det var i hvert fald noget helt andet, der ventede ham i denne uges Criterium du Dauphiné. Løbet har ry for at være det hårdeste af alle sæsonens ugelange løb - og det siger ikke så lidt - både som følge af en hård rute og et skræmmende højt niveau. På denne tid af året er alle meget tæt på 100% af deres ydeevne, og når samtidig mindst halvdelen af feltet har travlt med at bevise, at dette ikke skal være deres eneste sommeretapeløb i Frankrig, siger det næsten sig selv, at der bliver kørt rasende stærkt.

 

Derfor skulle Cort ikke bare steppe up i forhold til sin præstation i det norske. Nej, han skulle vel nærmest mangedoble sit niveau, hvis han skulle fra denne uge med succes, for man finder ikke mange scener, hvor det er vanskeligere at vinde etape. Årets historisk hårde rute med kun én helt indlysende sprinteretape var ellers guf for en fyr som Cort, for selvom han intet har at komme efter, når vi rammer den brutale afslutning i Alperne, kunne de første fem dage vel ikke designes meget bedre til en fyr som netop ham.

 

Det lugtede bare også af, at han skulle i udbrud, hvis han skulle have noget med hjem. Det er sådan, han har vundet langt de fleste af sine cykelløb i de senere år, mens han jo stort set har droppet sin karriere som sprinter. Det var ellers ret åbenlyst, at de to stigende finaler på 2. og 3. etape kunne ligge til hans højreben, men faktisk har selv de bedste udgaver af Cort haft svært ved at vinde i den slags afslutninger på højeste niveau. Ja, faktisk har han efter min hukommelse aldrig været bare tæt på at vinde et WorldTour-løb i så svær en finale som den, der ventede på Col de la Loge i dag, hvis ikke det er sket via et udbrud. Det tætteste, vi kommer, er vel den let stigende spurt på sidste etape i Paris-Nice i 2021, men udfordringerne her tåler ikke sammenligning med det, der ventede efter den næsten 30 km lange klatretur i dag.

 

 

Derfor skulle det i hvert fald være den bedste Cort, vi skulle se, hvis det skulle blive til hans første sejr i Uno-X-trøjen. Modstanden var nemlig ikke beskeden i et felt, der talte superpuncheurs som Primoz Roglic, Romain Gregoire, Remco Evenepoel og Juan Ayuso. Selvom Cort på papiret er en bedre klatrer end Pedersen, var chancen for en double til Lidl-stjernen vel også større end dansk Uno-X-triumf. I hvert fald har det været Pedersen, der har klatret bedst af de to i den seneste tid, hvad man blandt andet så på 2. etape i sidste års Tour, hvor Pedersen ikke var alt for langt fra overraskende at klare Jaizkibel-stigningen, mens den kriseramte Cort smed mere end 11 minutter på en etape, han må have udset sig som en chance. Når man dertil lægger, at Cort jo altså er på vej tilbage fra en skade, var det måske lidt svært at tro, at det skulle blive i dag, han ville sikre sig en sejr, der med ét ville fremstå som en af de mest imponerende i hans karriere.

 

Men minsandten om ikke det var en Uno-X-trøje, der kom først ud af den tåge, der gjorde det pokkers svært at følge den højintense finale, som den heroisk kæmpende Bruno Armirail skabte. Nu er det grundet den begrænsede sigtbarhed ret svært at sige noget kvalificeret om omstændighederne i den spurt, hvor Cort i hvert fald så ud til at have en lille fordel af et fremragende norsk lead-out, men ingen kan i hvert fald benægte, at han vandt med stor afstand til den næste - og det var altså ikke hr. hvem-som-helst. Nej, det var Roglic, der i sin karriere har vundet betydeligt flere puncheurspurter på højeste niveau end Cort, men denne gang var afstanden i hvert fald større, end da selvsamme Roglic akkurat ikke fik hentet danskeren i den vilde finale på Vueltaens 6. etape i 2021.

 

Det kommer mildt sagt som et lille chok for mig. Én ting er, at Cort er begyndt at vinde cykelløb meget hurtigt efter hans skade - langt hurtigere end ventet. Noget helt andet er, at han med det samme sikrer sig en sejr, der fremstår som en af de mest overbevisende i karrieren. Nok har han leveret nogle helt vilde klatrepræstationer i forbindelse med flere af sine udbrudssejre - særligt på den omtalte Vuelta-etape i 2021 og på Tourens 10. etape i 2022 - men det er altså større, når man slår de bedste fra feltet. Og det gjorde Cort med afstand i dag.

 

Selvfølgelig vil grand tour-etapesejre altid i kraft af deres status rangere højere, men Dauphiné er så svært et løb, at det kræver pokkers meget at vinde fra feltet - i hvert fald hvis man ser bort fra massespurterne, hvor feltet typisk er ret pauvert. Som minimum er det i hvert fald hans største sejr i et kortere etapeløb, selvom han også har vundet både Paris-Nice og BinckBank Tour, og det er ret imponerende, at det kommer nu. Vi taler jo altså om en 31-årig herre, der kommer fra en længere og stærkt bekymrende krise, men som kort efter en skadespause pludselig leverer en præstation, der er en af hans største. Det er i hvert fald svært opløftende frem mod den Tour, der venter.

 

Men måske handler det også om momentum. Det er i hvert fald svært at komme udenom, at Uno-X lige nu rider på en bølge, som de fleste WorldTour-hold vil misunde dem. Den 26. maj vandt Alexander Kristoff i Norge, den 1. juni vandt samme Kristoff i Belgien, d. 2. juni vandt Jonas Abrahamsen en af Belgiens største løb, og i dag tog Cort så den største sejr i holdets historie, nemlig deres første på WorldTouren. Den kom endda efter en dybt imponerende præstation, hvor de sad med hele fire mand til sidst. Ja, faktisk var de så talrige, at man sad og tog sig til hovedet over, at de ikke med det samme kastede nogle folk frem for at jagte Armirail, der havde kurs mod at snyde Cort for sejren.

 

Heldigvis nåede de det akkurat tidsnok til at fortsætte Uno-X-bølgen, men Armirail fortjener nu alligevel en tanke. Den slags grusomme skæbner er altid voldsomme, særligt når man taler om en utrættelig hjælper, der aldrig har vundet andet end enkeltstarter. Hvis det kan være nogen trøst, viste han dog i dag det, vi allerede så i foråret, nemlig at skiftet til Ag2r har gjort ham stærkere end nogensinde. Det kan jo ikke undre i denne sæson, hvor det franske hold har et momentum, som end ikke Uno-X kommer i nærheden af, og hvor Armirail jo faktisk er en af de få, der endnu ikke har vundet. Den sejr skal nu nok komme, hvis han fortsætter den trend, vi har set hele året - og denne risikerer han i hvert fald nok ikke at blive fravalgt til Touren i sidste øjeblik, som han oplevede hos Ag2r sidste år.

 

Det gør Roglic heller ikke, og han har faktisk også al mulig grund til at være optimistisk, selvom dagens resultat utvivlsomt har efterladt ham skuffet tilbage. Ganske vist blev han slået af en dansker, men på 4% vil en tungere fyr som Cort altid have en fordel. Alene det forhold, at han for første gang i år kørte en linjeløbsetape, hvor han lignede sig selv igen, er opløftende efter et Paris-Nice, hvor alle advarselslamper blinkede. Endnu mere opløftende er det, at han må have siddet med pokkers gode ben. Ellers havde han ikke bedt sit hold tage ansvar - og han havde i hvert fald ikke brugt Aleksandr Vlasov og Jai Hindley som slaver til sidst. Når holdet med det samme så klart markerer hierarkiet, må det skyldes, at sloveneren føler sig selvsikker nok til, at det er værd at ofre to stjerner. Ja, faktisk kostede det jo Hindley hans klassement, og det var den store malurt i Bora-bægeret. Han faldt tilbage efter at have taget meget få føringer - langt færre end Vlasov - og det indikerer desværre, at han slet ikke er kommet ud af den krise, der ramte ham efter den lovende sæsonstart.

 

Roglic kan også glæde sig over, at hans værste rivaler ikke just imponerede. Kender man ham ret, havde Remco Evenepoel blandet sig i den spurt, hvis han havde følt sig godt kørende, og derfor er dagens 27. plads vel det første tegn på, at han har en grund til at være afventende i forhold til sine chancer som følge af den lange skadespause. Man kunne helt sikkert også have ventet sig mere af Juan Ayuso, der inden løbet endda gav klart udtryk for, at han ville gå efter sejren, men han fik i samme ombæring afsløret, at han var syg i sidste uge. Derudover ved vi, at hans motor jo altid skal varmes op, og hans historik i denne slags finaler er trods alt begrænset. På samme måde havde man ventet mere af den Tao Geoghegan Hart, vi kendte fra sidste år, og selvom man skal passe på med at lægge for meget i dagens 12. plads, kan det være et lille tegn på, at han ikke er helt tilbage på sit bedste fra Giroen - men det niveau var jo også rystende højt.

 

Anderledes opløftende var det hos Visma, der jo også har brug for al den opmuntring, de kan få. Det er ret uhørt at se Matteo Jorgenson blande sig i den slags spurter, og det indikerer igen, at han har udviklet sig helt enormt efter skiftet til det hollandske storhold. Det endelige svar får vi først i de høje bjerge, hvor han er lidt på udebane, men dagens start var opløftende både for ham og Sepp Kuss, der så helt anderledes velkørende ud, end han har gjort i sæsonen indtil nu.

 

 

Han var ikke ene om at overraske. Oier Lazkano fortsætter med at udvide sit repertoire med en præstation i en finaletype, hvor han indtil nu har været ret anonym, og Lukas Nerurkar, der ellers mest lignede en ret klatrer, fik bekræftet, at han har langt mere alsidighed end antaget. Den ellers kriseramte Clement Champoussin bekræftede også den fine fart, han fandt sidste år, og sikrede sig årets første resultat, og så var det opløftende at se Jack Haig, der jo ellers nærmest er blevet sat på enhver motorvejsbro i lang tid i det mindste sidde så langt fremme, at han ligner en mand, der tror på, at han kan rejse sig i dette løb.

 

Det siger dog også sig selv, at denne bløde finale næsten kun kan overfortolkes, når det kommer til klassementskampen. Alligevel fik vi to klare svare. Det ene handlede om Hindley, og det andet handlede om Antonio Tiberi. Hans kollaps kommer dog ikke som noget chok. For Giro-ryttere er Dauphiné altid et enten-eller, og for ham blev udkommet desværre negativt. Det gør det for de fleste, og derfor er der absolut ingen grund til alarm i den arabiske lejr, der stadig kan glæde sig over, at deres komet har fået et stort, stort og meget lovende gennembrud i år.

 

Det har Romain Gregoire ikke. Det fik han allerede sidste år, men i dag så vi, at der stadig er et stykke til den absolutte elite. Denne finale burde have passet ham som fod i hose, og han havde endda selvtillid nok til at kontrollere etapen, men der synes stadig at være lidt vej for den også ret svingende franskmand. Til kontrollen fik FDJ endda hjælp af Israel-PT, der lidt overraskende troede på Dylan Teuns i en finale, der ellers var for let for belgieren. Det viste den sig også at være, men i det lys var resultatet opløftende for en mand, der i forvejen har gang i et fremragende år.

 

Det har Giulio Ciccone ikke, for det har en cyste forhindret. Dagens spurt vidner imidlertid om, at han både er tilbage og stadig er den fornemme puncheur, han udviklede sig til at være, særligt sidste år, hvor han slog Roglic og Evenepoel i en spurt i Catalonien. Desværre - set med danske øjne - blev han bedste Lidl-rytter, for selvom han kæmpede heroisk, blev det akkurat en tand for hårdt for Pedersen. Det var også en etape, han kun burde kunne klare, hvis farten blev mere moderat, men da først Roglic og senere Gregoire signalerede, at de ville vinde og derfor have et hårdt løb, lignede det en svær mission for danskeren, der i det lys kan være svært tilfreds med, hvor langt han kom.

 

Og heldigvis var der jo en anden dansker til at tage over. Det har jo ellers været Vingegaard, Pedersen og Skjelmose, der har været lokomotivet i den danske successtime, men nu er der for alvor grund til at tro, at de får hjælp fra Cort. Det lå ellers ikke i kortene, at han havde kurs mod at komme ud af sin 2023-krise lige med det samme - og slet ikke så tæt på en lang skadespause, der ikke havde givet mulighed for at få hans store motor varmet op. Men når han pludselig lidt ud af det blå kan give den danske stjernetrio en uventet hård med en af sine allermest imponerende sejre, er der al mulig grund til at tro, at han ikke har vundet sit sidste store løb i Frankrig denne sommer.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger