Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Criterium du Dauphiné-analyse: Da tvivlen blev begravet - for nu

Criterium du Dauphiné-analyse: Da tvivlen blev begravet - for nu

06. juni 2024 13:08Foto: A.S.O./Billy Ceusters

I disse dage køres Criterium du Dauphiné, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 4. etape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Det er sjældent, at der har været så god grund til at glæde sig til en udgave af Criterium du Dauphiné som i år. Mange danskere vil måske hævde, at der var mere at se frem til i 2022 og 2023, hvor Jonas Vingegaard var til start som en af de største favoritter, men man skulle vist havde dansk pas for at kunne dele den vurdering. I 2022 var der måske lidt spænding, om det ville blive Vingegaard eller hans kaptajn, Primoz Roglic, der ville vinde, men det var svært at forestille sig, at sejren i et sjældent svagt felt ikke ville gå til en Jumbo-rytter, og sidste år var Vingegaard så stor favorit, at løbet reelt var afgjort på forhånd.

 

Det var i hvert fald ikke spænding, der skulle få folk til at glæde sig til de otte dage i Frankrig i 2022 og 2023. Det var det heller ikke i 2020, hvor Roglics favoritstatus var gigantisk. Det var det heller ikke i 2019, hvor Chris Froome tårnede sig op som den store favorit, han også var det i 2015, 2016 og 2017. Ja, faktisk har det været et mønster, at vi igennem det seneste årti i langt de fleste tilfælde har haft en så klar favorit, at spændingen har været begrænset.

 

 

Sådan har det bare slet ikke været i år. Selv hvis alle kunne melde sig 100%, ville mange nok få svært ved entydigt at pege på en favorit mellem Primoz Roglic, Remco Evenepoel og Juan Ayuso - og måske kunne man endda tage Carlos Rodriguez med i den ligning. Roglic er nok en bedre klatrer og i hvert fald mere stabil end Evenepoel, der til gengæld ville have klar fordel af den længste enkeltstart siden 2011. Dertil kom så usikkerheden om Ayuso, der stadig er så ung, at man aldrig ved, hvor meget han har forbedret sig siden sidst.

 

En aprildag i Baskerlandet blev den spænding imidlertid endnu større. Her indtraf som bekendt et af nyere cykelhistories mest omtalte styrt, der i hvert fald satte Evenepoel markant tilbage i sine forberedelser. Belgieren har i hvert fald ikke brugt mange kræfter de seneste på at nedtone betydningen af hans skader forud for dette løb, og det har i hvert fald hele tiden stået klart, at han ikke er 100%. Når han samtidig kommer fra et forår, hvor han allerede inden styrtet virkede under sit vanlige niveau, er det ikke mærkeligt, at der var tvivl og spørgsmål.

 

Det var der i den grad også i forhold til Roglic. En for ham historisk svag præstation i Paris-Nice havde i hvert fald accelereret al snak om, hvorvidt det slovenske monster nu definitivt var ved at være færdig, og hans gode enkeltstart i Baskerlandet nåede aldrig at blive omsat til end begravelse al den tvivl, fordi også han var involveret i det så omtalte styrt, der jo heller ikke havde givet ham den helt perfekte forberedelse, selvom skaderne var noget mindre end Evenepoels. Da samtidig Ayuso så i mandags kunne oplyse, at han var syg i sidste uge, da vi jo ved, at han er en langsom starter, der også er betydeligt mere svingende end både Roglic og Evenepoel, er det ikke mærkeligt, at mange havde deres hyr med at pege på en klar favorit. Under det hele lurede jo så endda Rodriguez, der med sin sejr - foran Ayuso - i Romandiet samt 2. plads i Baskerlandet klart havde indikeret, at han måske kunne stjæle det hele som den outsider, der var færrest spørgsmål ved.

 

De første tre dage gav ingen definitive svar. Jo, Roglic lignede på 2. etape en mand, der var tilbage ved vanlig styrke, og det virker sandsynligt, at det var hans position, der kostede ham sin første linjeløbssejr i år. Bedst som tvivlen var ved at blive begravet, sørgede han så for at skabe en ny, da han - nok engang - var involveret i et af de mange styrt, der har præget hans karriere alt, alt for meget. Og Evenepoel og Ayuso gjorde i hvert fald med deres passive kørsel i to finaler, der passede dem fint, intet for at begrave den tvivl, der var i forhold til dem.

 

I den slags spurter er der imidlertid også mange tilfældigheder involveret. Her handler meget også om positionering, og man kan som Evenepoel, der angiveligt havde en siver i gårsdagens finale, også blive sat tilbage af uheld. Det kan man naturligvis også på en enkeltstart, men det er nu alligevel så dejligt befriende med den individuelle disciplin. Her kan man aldrig gemme sig, og undskyldninger fører sjældent ret langt. Det er den ærligste udfordring i cykelsporten, hvor man altid får en masse svar.

 

Derfor vidste vi også, at vi denne onsdag ville blive meget klogere. Sådan er det altid, når der skal kæmpes alene i kampen mod uret, og når så arrangørerne havde skruet tiden tilbage til perioden før ASO med den længste rute i 13 år, var det stensikkert, at svarene ville vælte ud. Det gjorde de i den grad også, da regnebrættet kunne gøres op, og man kunne konstatere, at enkeltstarten havde gjort akkurat så stor skade, som den altid vil gøre, når man giver Evenepoel chancen for at knuse sine rivaler over så lang en distance.

 

Der var i hvert fald en masse tvivl, der blev begravet. Evenepoel fik i hvert fald bevist, at han slet ikke er så langt bagud i forhold til sine forberedelser, som man kunne have frygtet. Endnu en af de magtdemonstrationer, man næsten altid får, når man anbringer ham på hans tempocykel, var udkommet af de små 35 kilometers ensomhed, og dermed kan alle belgiere i hvert fald godt skrue lidt ned for de alarmklokker, hans udtalelser op til løbet måtte have skabt.

 

Alligevel var det ikke i forhold til ham, jeg fik fjernet min største tvivl. Det skulle virkelig være skidt med hans form, hvis ikke han skulle ende i top 2 i dag. Så suveræn har han været på sine enkeltstarter, selv i perioder hvor han ikke har været flyvende. Som bekendt vandt han VM i enkeltstart kort efter en overraskende svag præstation i San Sebastian - som han stadig vandt - og selv i foråret, hvor han ved Gud ikke imponerede i hverken Algarve eller Paris-Nice, knuste han det meste af verdenseliten på enkeltstarten i førstnævnte løb. Nu kom han så endda til Frankrig fra årets første højdetræningslejr, og derfor kunne det ikke gå galt i dag.

 

Nej, dagens resultat var helt som forventet. Det er først i bjergene, vi finder ud af, hvor han står i sin forberedelse, og her er han langt mere sårbar. Her nager tvivlen efter hans passive kørsel og efterfølgende kommentarer i mandags i hvert fald stadig så meget, at dagens resultat ikke gør ham til min favorit til at vinde løbet. Ja, faktisk er han så suveræn i denne disciplin, at det mere var rivalernes præstation, der for alvor kunne ændre på hans potentielle favoritstatus.

 

 

Nu kan man selvfølgelig argumentere for, at han slog Josh Tarling, hvilket i den grad er et kvalitetsstempel. Meget peger nemlig på, at den britiske komet har kurs mod at blive verdens bedste temporytter, og efter hans vilde sæsonafslutning, hvor han slog Evenepoel i Chrono des Nations, og et forår, hvor han i Flandern Rundt viste, at han har udviklet sig enormt siden dengang, kunne meget indikere, at han allerede er det. Det har vi bare ikke fået mulighed for at vurdere, fordi han indtil i dag ikke havde kørt én eneste rigtig enkeltstart, siden vi spiste and og risalamande for efterhånden mange uger siden.

 

Desværre blev vi nok heller ikke alt for meget klogere i dag. Evenepoel slog ham overraskende klart, men fra morgenstunden breakede nyheden om, at der var en god forklaring på, at han tidligere i år er blevet taget af flere startlister. Hans styrt i Roubaix havde åbenbart efterladt ham med så svære knæsmerter, at han slet ikke anså sig selv som favorit, og dermed var det ikke kun Evenepoel, der var et stykke fra 100%. Nej, tværtimod har briten nok været sat endnu mere tilbage. Han har trods alt ikke trænet i højderne frem mod Touren, men har derimod sit blik rettet mod OL, der jo køres nogle uger senere.

 

I det lys er Tarlings status ikke blevet mindre. Tværtimod er der al mulig grund til at tro, at han kan vinde både OL og VM. Her skal han stadig slås med en genrejst Filippo Ganna og Evenepoel, men til OL har han i hvert fald den klare fordel, at al historik tilsiger, at belgieren i forhold til enkeltstarten vil handicappe sig selv voldsomt ved ar køre Tour. Nu betyder hans skade, at vi ikke rigtigt fik begravet tvivlen om, hvorvidt han har lukket det hul, der ved VM stadig var i forhold til Evenepoel, men dagens ridt, hvor han først tabte løbet på den sidste del i den modvind, hvor belgieren med sin aerodynamik havde sin store fordel, har i hvert fald ikke mindsket mistanken om, at feltet har fået en ny tempokonge.

 

Den status har Roglic måske aldrig haft, når han ikke har været verdensmester, men det kunne man nu alligevel godt argumentere for, at han i en periode havde. Han har trods alt vundet OL, og uden at have gjort regnskabet op vil jeg tro, at han blandt de nuværende aktive ryttere - måske overgået af Chris Froome - er den, der har vundet flest WorldTour-enkeltstarter. Dem har han i hvert fald spist til morgenmand, siden han choksejrede i Giroen helt tilbage i 2016.

 

Det gør han ikke længere. Selv den bedste udgave af Roglic har aldrig været så vildt et tempofænomen som Evenepoel, og derfor var dagens præstation fra ham for mig at se den, der begravede den største tvivl. I 2022 og 2023 kørte han nemlig pludselig enkeltstarter langt under sit niveau - ikke mindst i sidste års Giro, hvor han var bemærkelsesværdigt langt fra sejrene - og selvom han rejste sig med en flot enkeltstart i Vueltaen, har hans svage sæsonstart naget så meget, at der var en betydelig risiko, at han ville skuffe igen i dag. Den risiko var ikke blevet fjernet af hans sejr i Baskerlandet, for den rute passede ham så godt, at man skulle passe på med en overfortolkning. I 2022 så vi nemlig, at en formsvag og knæskadet Roglic godt kan vinde den slags korte, eksplosive enkeltstarter, endda foran Evenepoel.

 

I dag fik han imidlertid fjernet meget af den tvivl. Jeg havde den klare fornemmelse, at vi i 2023 så den bedste Roglic i Vueltaen, hvor han desværre ikke fik lov at køre sig ud, og det var også her, han kørte sin gode enkeltstart. Derfor var det uhyre opløftende at se ham brage en forrygende præstation i dag. Nej, han kunne ikke måle sig med Evenepoel, og han var også længere fra verdensmesteren end i Vueltaen, men han var så mærkbart bedre end alle andre, at det nu gør mig langt mere tryg ved, at vi nok skal se en stærk Roglic i Touren og ikke den pauvre skikkelse, vi så i Paris-Nice. I første omgang har han i hvert fald klart cementeret sin status som favorit i dette løb.

 

Det skyldes også, at Ayuso skuffede. Der var i hvert fald langt fra dagens 9. plads til sejrene i Romandiet, Schweiz og Tirreno. Ja, faktisk var der også langt til den 2. plads i årets udgave af Romandiet, hvor han uden regnvejr formentlig havde vundet, selvom han i bjergene viste sig endog meget formsvag efter et hårdt forår. Noget chok er det imidlertid ikke. Tværtimod ville det være første gang, han har kørt stærkt i sin forberedelse til en grand tour, og når vi nu skal kaste sygdom ind i billedet også, kan det ikke undre nogen, at det gik ham ilde. Han plejer jo altid at blive bedre og bedre, hvad der formentlig også gælder i resten af denne uge, men det ser ud til, at han stadig har så meget startrust, at sejren ikke bliver hans.

 

Kan den så blive Rodriguez’? Det bliver nok svært, men helt udelukkes kan det vel ikke. Spanieren bekræftede i hvert fald, hvad vi så i Romanduiet, nemlig at han har genfundet tempoevnerne fra Vueltaen i 2022, og at han dermed er blevet den komplette rytter, man havde drømt om. Selvfølgelig vil enkeltstarten aldrig blive et våben, som det er det for Evenepoel, Roglic og Ayuso, men den er så god, at den giver ham en ”fighting chance” på de fleste ruter. Og hvis ikke vi har fået fjernet al tvivl ved de to forhåndsfavoritter, kan man vel ikke helt udelukke, at Ineos vil lykkes med at vinde det løb, de nærmest har haft patent på i årene mellem 2011 og 2021.

 

Til gengæld skal man nok være kreativ for at se andre vindere. Det betyder dog ikke, at der ikke var imponerende præstationer. Det gælder naturligvis særligt Matteo Jorgenson, der nok engang bekræftede, at han har forbedret sig helt enormt siden skiftet til Visma. Det gælder i klassikerne, det gælder på stigningerne, og det gælder nu i særdeleshed også på enkeltstarterne. Det vil dog trods alt være mærkeligt, hvis han i Alperne kan matche de allerbedste, for her taler i om helt andre klatreudfordringer end i Paris-Nice - men fremgangen skal blive spændende at følge. Han er i hvert fald det bedste Visma-bud nu, for selvom Sepp Kuss sagtens kan gøre det godt i bjergene, har han til gode at genfinde den enkeltstart, han pludselig fandt i Vueltaen

 

 

Det var dog ikke Jorgenson, der stod for dagens største amerikanske chok. Det kom derimod fra Neilson Powless. Han sagde ganske vist i søndags, at han havde arbejdet mere på enkeltstarten i denne sæson, men en 3. plads - bag upåagtede Tyler Stites - ved de amerikanske mesterskaber for et par uger siden indikerede ikke just, at hans livs enkeltstart lå og ventede i dag. Den kom imidlertid på så smuk en facon, at vi blev mindet om, at det var som temporytter, han i sin tid bragede ind på scenen i Tour of California, og dermed kan vi nu glemme hans uheldige forår og forvente, at han fortsætter takterne fra det fremragende 2023. Det ændrer bare ikke på, at han trods alt har sine begrænsninger i bjergene.

 

Det har Tao Geoghegan Hart til gengæld ikke - i hvert fald ikke mange. Han lignede sidste år en Giro-vinder, inden han blev ramt af det grimme styrt, og derfor ved vi, hvor god han kan være. Så god er han stadig ikke blevet igen, for den brite, vi så i Italien for et år siden, havde kørt endnu stærkere, end han gjorde i dag, men dagens præstation var opløftende. Nu kan man igen tillade sig at drømme om, at han genfinder sit niveau, og selvom han nok ikke når det helt til Touren, er der en god chance for, at han vil gøre det glimrende i løbet af de tre uger i Frankrig.

 

Andre overraskelser var endnu større. Han gik lidt ned til sidst, men Santiago Buitrago kørte sit livs enkeltstart og satte en fed streg under, at Bahrain virkelig har forbedret sit materiel. Han var endda ikke den eneste colombianske overraskelse, da Harold Tejada, som nu altid har været en hæderlig temporytter, også gjorde det endnu bedre end tidligere. Han var heller ikke den eneste opløftende Bahrain-rytter, da Jack Haig igen efterlod et lovende indtryk, som han har gjort gennem hele løbet, og som giver håb om, at der måske alligevel er lidt liv i ham endnu. Det er der i hvert fald i Laurens De Plus, der fortsætter sit stille comeback efter sin lange krise og nu ser endnu stærkere ud end sidste år - og det er der i den grad også i Callum Scotson, der i de seneste år bare er blevet bedre og bedre, men som i dag tog sin ellers fine kørsel i Ungarn til et helt, helt nyt niveau.

 

Hvor det for Bahrain, Ineos og Jayco var entydigt positivt, var det straks mere blandet hos Bora. Jai Hindley bekræftede den fremgang, vi har set det seneste års tid, men til gengæld kørte Aleksandr Vlasov ikke sin allerbedste enkeltstart. Det siger selvfølgelig lidt om det niveau, han har nået, at en 13. plads kan være lidt skuffende, men i lyset af det, vi så i Vueltaen, kunne man have ventet lidt mere. Omvendt var hans enkeltstart i Romandiet heller ikke oppe at ringe, og det forhindrede ham ikke i at klatre bedre end længe. Man kan håbe, at det gentager sig her.

 

Også for Soudal var billedet blandet, men dog altovervejende positivt. Evenepoel er det svært at brokke sig over, og det er det også med Mikel Landa, der alligevel ser ud til at have fået det logiske boost i sin hadedisciplin af at skifte fra Bahrain til Soudal. Det var i hvert fald hans bedste enkeltstart siden Ineos-tiden og love uhyre godt for bjergetaperne. Malurten i bægeret var den uhyre skuffende præstation fra den ellers i denne disciplin så stabile Ilan Van Wilder, som allerede har set skidt ud de første dage. Man må håbe, at han ikke er på vej ned i det uforklarlige hul, han også var i, da han skuffede så fælt i marts.

 

Anderledes negativt var det for UAE, der vel var en ret entydig taber. Ayuso var ikke så flyvende som ventet, og Pavel Sivakov, der ellers før har fløjet op til sine grand tours, red ikke for alvor med på UAE-bølgen. Det endte heller ikke helt så godt, som det undervejs så ud for Tim Wellens, der dog fik bekræftet sin enorme fremgang, Nils Politt og Marc Soler, og det var således ikke i dag, at den ellers så entydigt positive UAE-bølge, hvor godt materiel har forbedret dem alle, stod allertydeligst frem. Men mon ikke de står skarpt til Touren? Det vil undre, hvis araberne ikke har nogenlunde fod på det. I det mindste kan de glæde sig mere end franskmændene, der fik de forventede lussinger til David Gaudu og Guillaume Martin, der bestemt ikke synes på vej ud af deres respektive kriser - særligt ikke Gaudu.

 

Der bliver i hvert fald lidt at arbejde med i bjergene. Det gør der ikke for Oier Lazkano, Derek Gee og Bruno Armirail, der trods alt ikke er her for at køre klassement, men til gengæld må få folk til at ryste i bukserne inden Touren. Alle tre er de nemlig kendt som udbrudskonger, og i dag satte de en fed streg under, at de er i fremragende form til at jagte etapesejre om nogle uger.

 

Mest vildt er det naturligvis med Lazkano, der nok har vist fine tempoevner, men ikke har nogen vild tempohistorik. At han skulle blive nr. 5, stod ikke skrevet i alt for mange kort forinden, men vidner blot om, at der ikke synes grænser for hans potentiale. Allerede i weekenden bliver han sjov at følge, for selvom han kommer til kort i bjergene, skulle det ikke undre, om han også klatrer på et helt nyt niveau - og så bliver han ekstra farlig i Tourens udbrud.

 

Det gør Gee også. Hans udbrudshistorik i grand tours kender alle, og som jeg beskrev i gårsdagens analyse, peger alt på, at han er klar til at gentage hans vilde Giro-ridt i Touren om nogle uger. Dagens ridt sætter blot en ekstra streg under, at han vitterligt - trods sine udsving - er noget helt særligt, for det kræver immervæk lidt at blive nr. 6 på denne enkeltstart for et hold, der i forhold til materiel i den grad er på udebane. Der er ikke noget, der tyder på, at han også til sommer vil være den evige toer.

 

 

Helt så godt var det ikke for Armirail. Han er trods alt topspecialist, og jeg havde måske ventet mig en anelse mere i lyset af hans seneste præstationer. I lyset af feltets styrke var det dog slet ikke en ringe præstation, og det sætter i hvert fald en streg under, at han efter en periode med problemer har bevæget sig ind i tempoeliten - og han bekræftede igen, at han som så mange andre har fået et stort boost hos Ag2r i denne sæson.

 

Noget boost har Evenepoel eller Roglic ikke fået. Tværtimod er det svært at finde et argument for, at de skulle være bedre i år end sidste år - hvis endelig der er en udvikling, peger pilen vel snarere i den anden retning - men heldigvis kan de klare sig uden. For dem har denne uge først og fremmest handlet om at begrave de mange tvivlsspørgsmål, som styrt og et svagt forår har skabt, og i den proces kom de et pænt stykke i dag. Særligt i forhold til Evenepoel er det først Alperne, der for alvor vil kunne afslutte begravelsesceremonien, men mon ikke Soudal- og Bora-ledelserne går til ro med lidt mindre uro og lidt mindre tvivl, end de gjorde 24 timer tidligere?

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger