Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Criterium du Dauphiné-analyse: Løjtnantens revanche
15. juni 2019 18:28Foto: A.S.O. / Alex Broadway

I disse dage køres Criterium du Dauphiné, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 7. etape.

Hvilken forskel tre døgn kan gøre! For bare 72 timer siden herskede der gravkammerstemning i hele Cykelengland, efter at Chris Froome på næsten tragisk vis ikke blot blev sendt ud af kampen om sejren i årets Tour de France, men også pådrog sig så alvorlige skader, at man kan blive stadig mere bekymret for hans sportslige fremtid. Bare få timer senere floppede det ellers normalt så suveræne Ineos-hold totalt på enkeltstarten, hvor den nye kaptajn, Wout Poels, smed så megen tid, at det kortvarigt så ud til, at det britiske supermandskab for en gangs skyld skulle spille en birolle i det løb, de ellers har ejet, siden Bradley Wiggins for syv år siden tog den første af deres fem sejre.

 

Der synes dog at være en cykelsportens grundregel, som er umulig at komme udenom. I Dauphiné leverer Ineos altid, for de har en imponerende evne til altid at få deres ryttere til at toppe til verdens største cykelløb, og når de kommer ned fra højderne i begyndelsen af juni, er de altid flyvende. Når Bradley Wiggins skifter fokus til Giroen, tager Chris Froome over, og når den firfoldige Tour-vinder satser på en Giro-Tour-double, står Geraint Thomas klar til at tage over i kaptajnens fravær. Og når Froome sendes til tælling som følge af et styrt, hiver man Wout Poels frem som en kanin, der meget belejligt kan trækkes op af hatten.

 

At kalde Poels’ sejr en overraskelse, er dog en journalistisk stramning. Man skal ikke have set mange af de seneste års store bjergetaper i Touren, Giroen og Vueltaen for at vide, at en formstærk Poels er en af verdens absolut bedste klatrere. Når Froome en sjælden gang har været i krise, har det ofte været hollænderen, der har reddet hans bagdel, og man kan sagtens finde eksempler på, at løjtnanten har set stærkere ud end kaptajnen. For to år siden kørte de endda alle sønder og sammen på Angliru i Vueltaen, og havde de ikke ladet Contador køre væk inden stigningen, er det meget sandsynligt, at Poels der havde vundet på en af sportens sværeste stigninger.

 

Det er derfor heller ikke uden grund, at jeg allerede i optakten til hele løbet for en uges tid siden fremhævede Poels som en potentiel vinderkandidat, hvis Froome skulle vise sig ikke at være på toppen. Problemet med den hollandske superhjælper er bare, at han er så pokkers ustabil, at man aldrig ved, hvor man har ham. Bedre er det ikke blevet af, at han vel reelt set ikke har været på toppen siden det styrt, der sidste år kostede ham en stensikker sejr i Paris-Nice, og efter et skuffende forår var mange vel begyndt at tvivle på, om han stadig havde det niveau, han havde for få år siden.

 

Den tvivl er der imidlertid ikke længere grund til at have. I dag så vi nemlig Poels, som når han er bedst. Længe kørte han ellers afventende, men da først han åbnede for gassen, stod det klart, at han havde et ekstra gear i forhold til de fleste andre. Ikke blot gjorde han det, hverken Thibaut Pinot, Dan Martin eller Adam Yates magtede, nemlig at køre væk fra forfølgergruppen, på ingen tid fik han også lukket hullet til Jakob Fuglsang og Emanuel Buchmann, der ellers så ud til at skulle fordele rovet mellem sig. Og uden nogen tøven gik han direkte forbi og tog sin klart største sejr, siden han for tre år siden blev holdets første monumentvinder i Liege-Bastogne-Liege.

 

Sejren er opløftende af flere grunde. Ikke blot giver det Ineos noget stærkt tiltrængt moral efter nogle svære dage, det viser også, at Poels måske kan blive en joker i Touren. Hollænderen er nemlig kendt for at være en langsom starter, der først finder sine ben mod slutningen af en grand tour, men denne gang er han faktisk flyvende allerede fra sit første løb. Det kan måske åbne muligheden for, at han faktisk kan komme gennem Tourens første halvdel uden at tabe unødig tid, og hvis han så til gengæld kan holde niveauet hele vejen, vil han være en reel vinderkandidat.

 

Det kræver dog, at han får plads. Som udgangspunkter er det nemlig nu Geraint Thomas, der vil være holdets klare kaptajn med Egan Bernal som den beskyttede plan B. På de små ottemandshold er det ikke realistisk at beskytte hele tre ryttere, og derfor kan Poels meget vel ende med at trække nitten, når rollerne skal fordeles om et par uger. Alle forventer nemlig, at Ineos styrer løbet, og det kan selv det britiske supermandskab ikke gøre, hvis de kun har fem mand til at gøre det beskidte arbejde.

 

Poels kan imidlertid styrke sin position betragteligt ved at tage den samlede sig i dette løb. Historien taler nemlig sit tydelige sprog, når det handler om holdets historik i Dauphiné. Uanset om det var Wiggins i 2012, Froome i 2015 og 2016 eller Thomas i 2018, har en Sky-vinder af Dauphiné altid fulgte juni måneds triumf op med også at vinde Touren. Skulle Poels gøre arbejdet færdigt i morgen, vil det på den baggrund være ganske svært at give ham rollen som slagtekvæg, når verdens største cykelløb om et par uger skydes i gang i Belgien.

 

Nu er det imidlertid langt fra givet, at han tager den samlede sejr. Tværtimod er det stærkt usandsynligt, for mellem ham og en samlet triumf står en dansk nød, der ikke bliver nem at knække. Igen i dag viste Jakob Fuglsang nemlig, at hans niveaufremgang fra 2018 og 2019 er kolossal, og at han ubetinget nu skal regnes som en af verdens bedste klatrere, i hvert fald i ugelange etapeløb. Ikke blot kørte han sig i førertrøjen, han gjorde det også på en facon, der gør det muligt med nogen ret at hævde, at han var dagens stærkeste mand. Modsat Poels førte han nemlig uafbrudt i de sidste kilometer, hvor han ene mand knækkede den stærke forfølgergruppe og bragte den ellers meget formstærke Emanuel Buchmann på randen af et kollaps, og havde Poels ikke haft det ekstra gear til sidst, var det formentlig blevet til både sejr og førertrøje for danskeren.

 

Sjovt nok er Fuglsang nu i den stik modsatte situation af den, han befandt sig i, da han vandt løbet for to år siden. Dengang var det nemlig ikke ham, men Richie Porte, der var løbets stærkeste og startede sidste etape i førertrøjen. Et svagt BMC-hold kunne imidlertid intet stille op, da Froome og Sky rullede det tunge skyts frem, og det udnyttede en klog Fuglsang til at køre væk til sidst, da Porte var nødsaget til at koncentrere sig om sin gamle kaptajn.

 

Lighederne mellem de to situationer er ikke svære at få øje på. Ganske vist kørte Astana med Gorka Izagirre og ikke mindst de dybt imponerende Alexey Lutsenko og Magnus Cort en fabelagtig etape, men mod Ineos er de stadig slået. Ikke blot er Poels brølstærk, han har også støtte fra en Michal Kwiatkowski, der i dag lignede en rytter med diamanter i benene. Lægger man dertil, at Dylan Van Baarle fortsætter med at overgå sig selv som klatrer, og at Gianni Moscon langsomt finder benene, har Poels altid de forudsætninger, han skal bruge for at isolere Fuglsang tidligt, akkurat som Froome i 2017 isolerede Porte.

 

Og det betyder, at vi igen kan ende med en overraskende vinder. Skal Fuglsang alene kontrollere løbet, får han sin sag for, og han må derfor udvælge sig sine mål, som Porte gjorde det i 2017, hvor han måtte fokusere på Froome. Klassementet er stadig så åbent, at der er et hav af forskellige rytter, der som Fuglsang for to år siden kan udnytte Fuglsangs og Poels’ potentielle magtkamp til at snige sig væk. Og det bliver bestemt ikke lettere for Fuglsang af, at sidste etape er designet med den sværeste stigning så tidligt, at han kan isoleres langt fra mål, hvorefter den relativt lette finale betyder, at en ensom kaptajn ikke bare kan lade benene tale, selvom han skulle være løbets stærkeste. I den forstand er situationen helt analog til den, vi havde for to år siden, og det må gøre den ellers så velkørende dansker bekymret.

 

Der er nemlig mange, der står klar i kulissen. Mest oplagt er det naturligvis med Buchmann, der igen i dag bekræftede, at han har gjort enorme fremskridt i en sæson, hvor han bare bliver bedre og bedre fra løb til løb. Uanset om det er Mallorca, Emiraterne, Baskerlandet eller Dauphiné, synes tyskeren at kunne overgå sin forrige præstation, og efter at han i onsdags kørte sit livs enkeltstart, lå det i kortene, at han ville være stærk i dag.

 

I teorien kan ærgre sig over, at de dumme udbrud i mandags kostede ham tid, for ellers havde det været ham og ikke Fuglsang, der nu havde været i front. Omvendt ved han af bitter erfaring fra Baskerlandet, hvor svært det kan være at kontrollere en kort, intens afsluttende bjergetape, hvis man har førertrøjen, og han er nok ikke helt utilfreds med, at den opgave denne gang tilfalder Fuglsang. I Spanien var det danskeren, der sammen med Ion Izagirre knækkede tyskeren og frarøvede ham sejren, og han vil helt sikkert elske at få sin revanche i morgen. Han har flere gange i år vist, at han har en eminent evne til at udse sig momentet, og derfor bør Fuglsang ikke kun have øje for Poels i morgen.

 

Der er også andre, der lurer i kulissen. Thibaut Pinot kunne ganske vist ikke helt leve op til meget positive indtryk, han hidtil har givet, men han var stadig blandt de bedste. Og med sit tab på 33 sekunder er det ikke ham, der i første omgang vil være den mest overvågede, og han kan derfor sagtens være en mand, som kan udnytte det taktiske spil, hvis Fuglsang skulle være lidt for ensom.

 

Det samme kan Dan Martin, og han har om nogen næse for at snige sig væk, når man mindst venter det. Ireren skuffede ellers fælt på 2. etape, men i dag rejste han sig i den grad. Faktisk var han den mest toneangivende i jagten på Fuglsang og Buchmann, og han fik dermed vist, at mandagens nedtur bare var en enkelt offday. Martin er altid skarp i Dauphiné, og da han har tabt hele 1.21, vil han være en mand, der har blik på ligesom sidste år at komme tilbage fra et skuffende forår ved at tage sæsonens første sejr i dette løb.

 

Til gengæld ser det lidt mere sort ud for Adam Yates. I forvejen havde briten ikke efterladt det allerbedste indtryk på 2. etape, og i dag var det også tydeligt, at han manglede de få procent, der gjorde det muligt at forsvare trøjen. Dermed blev dagens etape også en af de få gange, vi i år har set reelle svaghedstegn fra en af sæsonens dominerende skikkelser, men det er måske ikke helt uventet. Yates-brødrene har nemlig altid haft deres begrænsninger på disse lange, jævne stigninger, og mens Simon sidste år fik styr på den svaghed, har Adam stadig til gode at vise, at han også kan vinde en etape som denne. Og da han med sin samlede 2. plads fortsat er Fuglsangs nærmeste rival, ser det svært ud for briten, hvis han vil vinde løbet.

 

Langt værre gik det imidlertid for mange andre. Særligt Nairo Quintana fik sig lidt af en mavepuster. Der var ellers lagt op til det helt store, da han selvtillidsfuldt tog kontrol med sit Movistar-mandskab, og han viste da også stort mod ved at iværksætte en tidlig offensiv. Det kostede naturligvis en del kræfter, som er en væsentlig forklaring på den senere nedtur, men med tanke på, at den lille colombianer også i mandags var ude af stand til at holde Froomes hjul, sidder man med fornemmelsen af, at den genfødsel, som hans fornemme forår indikerede, ikke alligevel er på vej. Omvendt var han sidste år flyvende i Tour de Suisse, hvor han leverede en sand magtdemonstration på kongeetapen for siden at falde samme i Touren, og hvis dagens nedtur er udtryk for en bedre timing af formen, er dette nederlag nok noget, han kan tage i stiv arm.

 

Det er til gengæld sværere for Richie Porte. Det er næsten trist at se, hvordan den lille australier stadig er en skygge af det altædende monster, han ellers var for få år siden. Ganske vist var dagens præstation langt bedre end det, vi har set fra ham gennem det meste af sæsonen, men det er stadig bekymrende, at han nu i så lang tid har været milevidt fra sit topniveau. Selv håber han, at han denne gang kan time formen lidt bedre, men man kan ikke undgå at være ganske urolig på hans vegne efter en sæsonstart, der har budt på den ene skuffelse efter den anden.

 

Allerværst gik det for Steven Kruijswijk, der lidt overraskende var den ringeste af topklatrerne. For ham er det dog slet ikke bekymrende, for det er helt normalt, at hans dieselmotor skal bruge nogen tid på at blive varmet op. Sidste år kørte han således også et yderst tamt Tour de Suisse, inden han leverede sit livs Tour, og der er derfor slet ingen grund til bare at overveje at starte alarmklokkerne. Faktisk var der vel nærmest lidt tilfredshed i Jumbo-lejren over, at Sepp Kuss endelig viste det format, han afslørede i sin drømmesommer sidste år. Primoz Roglic ville dog nok have ønsket sig, at han havde fundet diamantbenene et par uger tidligere…

 

Etapen bød også på andre lyspunkter. Mest markant var Tejay van Garderen, der efter den ene nedtur efter den anden, pludselig genfandt nogle klatreben, han vel ikke har vist siden kongeetapen i Romandiet for to år siden. Der var næppe mange, der efter den endeløse serie af nedture, senest i Californien, havde ventet at se ham rejse sig så fornemt. På den anden side overrasker EF jo gang på gang i denne sæson, og vi må vel efterhånden have vænnet os til, at vi altid skal vente os lidt af hvert fra det hold, der ellers tidligere mere var kendt for deres mange fiaskoer.

 

Van Garderen var nemlig ikke den eneste lyserøde rytter, der leverede. Michael Woods kørte endnu en fornem etape, hvor han tilbragte det meste af dagen i udbrud og alligevel kom i mål sammen med folk som Quintana og Porte. Dermed bekræftede han til fulde den flotte kørsel, han også viste i mandags, og han viste således atter, at han også kan forsvare sig på lange stigninger, selvom det er eksplosivitet og stejle procenter, der er hans speciale.

 

En anden vinder var Romain Bardet. Franskmanden havde ellers meldt om dårlig form og var da også alt andet end overbevisende i mandags. I dag rejste han sig imidlertid på fornem vis i det, der vel kan kaldes rigtigt Bardet-vejr, og hvis han vitterligt stadig har rum til en del forbedring, lover det ganske godt frem mod Touren.

 

Endelig er der grund til at fremhæve klassikerspecialisterne. Woods var nemlig ikke den eneste ardennerrytter, der imponerede. Både Dylan Teuns og Bjorg Lambrecht gjorde det fremragende i terræn, hvor de ellers hidtil har haft deres begrænsninger, og det åbner efterhånden for nogle helt nye perspektiver for dem begge. Ganske vist har de begge gjort det klart, at det i første omgang er klassikerne, der har deres fokus, men dagens præstation vidner om, at de godt kan brede paletten lidt ud, hvis de på et tidspunkt skulle få den slags lyster.

 

Det har Poels for længst fået. Hans største sejr er kommet i en ardennerklassiker, men med en samlet top 10 i Vueltaen, og en ”næsten-sejr” i Paris-Nice har han for længst vist, at han også er etapeløbsrytter. Hidtil har han bare stået i skyggen af andre, men i dag viste han, at han sagtens kan stå på egne ben også. Nok har han udsigt til atter at skulle agere hjælper, når det store show går løs om et par uger, men måske skal man skrive sig Poels’ navn bag øret. Når en Sky/Ineos-rytter imponerer i Dauphiné, plejer det i hvert fald at være et klart signal inden Touren. Får han skovlen under Fuglsang i morgen, taler statistikken sit tydelige sprog.

 

Wiggins i 2012, Froome i 2013, 2015 og 2016, og Thomas i 2018. Skal vi føje Poels i 2019 til også? Det ville være det smukkest tænkelige svar på den nedtur, der ramte det britiske storhold for bare tre døgn siden.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

World Cup Tabor(CDM) 16/11

World Cup Tabor(CDM) 16/11

Tour of Fuzhou(2.1) 17/11-23/11

World Cup Koksijde(CDM) 24/11

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SPAR 7.200 PÅ LÆKKER PINARELLO CYKEL