Det var en smilende Damiano Cunego, der fredag eftermiddag kom til Aalborg for at deltage i gadeløbet Grand Prix Aalborg. Feltet.dk mødte ham før løbet og fik en snak om Danmark, hans karriere og gadeløbet i Aalborg.
Det var hans første besøg, og han glædede sig meget til at komme ud og køre foran sine danske fans. Hele dagen var der langsomt men sikkert trukket op til regnvejr, og det var derfor også en lidt påpasselig italiensk stjerne, der gjorde sig klar til løbet.
Damiano Cunego før løbet / Foto: Feltet.dk”Det vigtigste, når man kører et gadeløb som det her i Aalborg, er ikke at tage for store risici. Der er stadig flere løb at køre i år. Selvfølgelig er jeg ikke glad for, at det regner. Når det regner, bliver ruten glat, og man kan nemt risikere at styrte. Men samtidig er vi som cykelryttere erfarne med at køre i regn, så større er problemet heller ikke. Jeg ville foretrække, det ikke regnede," forklarer Cunego til Feltet.dk.
"Jeg har haft et hårdt program i år med en lang sæson, hvor jeg både har kørt
Tour de France og Giro d'Italia plus nogle store italienske løb. På nuværende tidspunkt er jeg ved at stoppe for i år. Jeg tænker ikke så meget på cykelsporten for tiden, men vender istedet fokus mod næste sæson."
Damiano Cunego / Foto: Feltet.dkMen Cunegos planer går længere end bare et år frem.
"Mit mål i 2007 er at gøre en god figur Giro d'Italia og så slet ikke køre Tour de France. I 2008 kan det så være, jeg gør det stik modsatte og vælger Tour de France som hovedmålet for min sæson. På det tidspunkt er jeg nok mere erfaren og mine chancer for at vinde vil være bedre".
Damiano Cunego / Foto: Feltet.dk"Igår kørte jeg Trofeo Melinda, som jeg vandt i fjor (denne gang blev han nr. 47 - 9.35 efter Stefano Garzelli, red.), og det var det sidste officielle løb i år for mig. Nu slutter jeg sæsonen af med at køre gadeløb her i Danmark. Så skal jeg køre et andet gadeløb på søndag i Belgien, og så er min sæson slut for i år."
Cunegos tidligere holdkammerat, Gilberto Simoni, har valgt at slutte sæsonen af med at køre nogle mountainbike-løb, men det er ikke noget for Cunego.
"Nej, jeg køre kun landevejsløb. Det er det, jeg er god til, og det er det, jeg synes er sjovt. Så det er det eneste, jeg vil stille op i. Jeg bruger heller ikke mountainbike som et alternativ i træningen. Det eneste, jeg gør udover at køre cykel er nogen gange at løbetræne lidt."
Cunego stormede frem på verdensscenen for tre år siden og sluttede 2004-sæsonen som nummer et på verdensranglisten. Han er stadig den yngste til at have ført på verdensranglisten. Det har skabt et næsten umenneskeligt pres på ham, og trods gode placeringer det følgende år, kunne han ikke helt genskabe de fantastiske resultater.
Damiano Cunego / Foto: Feltet.dk"Det kan selvfølgelig være svært for nogen, at få så meget succes tidligt i deres karriere, for deres fans og publikum forventer, at de kan blive ved med at vinde. Men cykelsport er hårdt, og der er mange gode ryttere, man skal slå for at komme så langt, så det er ikke altid lige nemt.
Det er selvfølgelig en svær rolle at have, når man skal være det store unge håb, men jeg har haft det fint med det. For mig har det ikke været et problem. Jeg er tilfreds med forventningerne og prøver så godt, jeg kan, at indfri dem," slutter Damiano Cunego af.
PS. Tak til Lars Michaelsen for at virke som tolk under interviewet.