Cykelåret 2014: Farvel til et rendyrket talent

Af Jonas Krügermejer Nygaard

Jeg har altid haft en svaghed for de rendyrkede talenter. En svaghed for dem, der er født til at lave lige præcis det, de nu laver. Og af uransagelige årsager pirrer det mig lige lidt ekstra når disse genier - for det er hvad de er - ikke er interesseret i at pleje denne gave. Det er lidt flabet, lidt frækt, bare at kunne, hvad andre dedikerer hele deres liv til at lære. Ikke mindst i en sport som cykelsporten, hvor træning betyder alt.

Ligeledes har jeg en svaghed for atleter, der virker malplacerede i deres felt. De atleter, der ikke søger rampelyset, de der egentlig helst ville undgå de store scener, men som er forpligtet til at være på dem ene og alene på grund af deres enorme talent. De mennesker, der bare har måtte acceptere deres skæbne og gøre, hvad de gør bedst.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Den slags mennesker findes kun i et ekstremt fåtal, og sjældent i rendyrket grad - på godt og ondt. Fodbolden har Lionel Messi. Golfsporten har Tiger Woods. Basketball har Kobe Bryant. Cykelsporten havde Andy Schleck.

Af ovenstående grunde vil jeg mest af alt huske 2014 for en ting: Afskeden med en usleben diamant. Officielt på grund af en fysisk defekt, men i virkeligheden nok langt mere på grund af en psykisk samme. En rytter helt uden våben i form af den elegance og det overskud, som han få år tidligere brugte til at erobre cykeltronen med.

Desværre virker det til, at jeg står ret alene med mine først beskrevne svagheder, og derfor fik vi langt fra en værdig afsked med en af de få, der viser os, hvad essensen af cykelsport er, og som belærer os - ikke med ord - men via fysisk udfoldelse. Mange har været efter Andy Schleck, og noget af kritikken har klart haft sin berettigelse. Jeg vil dog alligevel forbeholde mig min ret og benytte mit tilbageblik på 2014 til at hylde den, der har været en superhelt for mig i cykelsporten.

Samtidig vil jeg tillade mig, at ærgre mig over den ene fejl alle superhelte har. For i Andy Sclecks tilfælde endte den med, at koste ham cykellivet.