Cykelsporten fører an i dopingbekæmpelsen

På trods af et blakket ry, blandet andet i Tyskland og de tyske medier, er cykelsporten faktisk en af de førende sportsgrene, når det kommer til bekæmpelsen af dopingspøgelset. Det er den seneste udmelding fra den franske organisation Mouvement Pour un Cyclisme Crédible (MPCC), (Sammenslutningen for en ren cykelsport).

Ifølge MPCC viser en ny rapport fra World Anti-Doping Agency (WADA), at cykelsporten er på tredjepladsen over antallet af dopingtest hos professionelle udøvere indenfor sportsgrenen. Dette tal er kun overgået af henholdsvis fodboldsporten og atletik.

I forhold til de to førende sportsgrene er der imidlertid sket en stigning af test i cykelsporten, så man er nået op på 22.252 test i løbet af 2013. Det er en stigning på 1628 test i forhold til 2012. I modsætning hertil var der et fald på 2884 tests for atletikkens vedkommende i samme periode. Fodbolden var derimod næsten uændret.

Læs også

Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege

Ser man på antallet af udøvere i sammenligningen af fodboldsporten omkring 28.000 test mod cykelsportens 22.252 tests, så ser billedet væsentligt anderledes ud. I cykelsporten er der kun er omkring 1.300 professionelle udøvere, mens der derimod er omkring 113.000 professionelle fodboldspillere fordelt på fem kontinenter. Det er altså langt fra alle professionelle fodboldspillere, der bliver testet for doping i løbet af sæsonen, og i forhold til cykelsporten er tallet dermed ikke specielt højt.

Atletikken er dog sportsverdenens svar på en rigtig duksedreng. Med mindre end 600 professionelle udøvere er de klart forrest med over 24.000 test i 2013. På trods af et fald på 2884 test, fra 2012 til 2013, er de forsat førende i antallet af årlige dopingtest.

Flest test for bloddoping

Ifølge WADA's rapport kan cykelsporten alligevel prale med at være førende, når det kommer til test for bloddoping samt implementeringen af det kontroversielle biologiske pas. I 2013 blev der udført 1224 blodtest imod 831 i atletikken og 667 i fodboldsporten. Den samme føring er gældende inden for test af dopingmidlet EPO hos de professionelle sportsudøvere. Atlektikken er dog stadig foran rent procentmæssigt i forhold til antal test og udøvere.

Generelt er cykelsporten godt repræsenteret, når det gælder test af for forskellige typer af den hårde form for doping. Uanset om det er EPO, væksthormoner, testosteron eller bloddoping, er cykelsporten altid repræsenteret i top-2 over sportsgrene, som laver flest test i løbet af en sæson.

Den samlede konklusion er derfor, at ikke nok med at cykelsporten er blandt de tre forreste sportsgrene, når det gælder dopingbekæmpelse. Den er også på vej frem mod den samlede førsteplads, når det gælder dopingtest per anno. Den har dog stadig et stykke vej til at kunne matche atletikken.

Alligevel bør cykelsporten skubbe brystet frem og klappe sig selv lidt på skuldren over udviklingen af antallet af dopingtest. Det er samtidig et tegn på, at cykelsporten selv gør en stor indsats for at bekæmpe det spøgelse, som siden 1998 har hærget den ellers så smukke sportsgrens ry og rygte.