Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I 1996 bød etapen til Hautacam på en sand magtdemonstration fra Bjarne Riis, der iført den gule trøje på imponerende vis satte Miguel Indurain og de øvrige konkurrenter til vægs.
Annonce
Den franske ø Korsika oplever i disse dage en mindre invasion. Cykelryttere, pressefolk og andre med tilknytning til det forestående Tour de France er i hobetal begyndt at indfinde sig på øen, hvor løbets første etaper skal køres. Om kun to dage går det løs.
Lidt af ventetiden kan du bruge på at fordybe dig i det cykelsportsøjeblik, som flest af jer har ønsket at få gengivet.
Det er velsagtens også en af dansk sportshistories mest genkendelige situationer, og mange har en mening om historiens hovedperson, Bjarne Riis.
Dagens Tour-øjeblik - Riis på Hautacam
På niende etape af 1996-udgaven af Tour de France overtog Ørnen fra Herning førertrøjen fra hans tidligere holdkammerat og rival fra Gewiss-Ballan-tiden, Evgeni Berzin, da Telekom-rytteren vandt den afkortede etape til Sestriere.
Derfor var Bjarne Riis iklædt gult, da feltet tog hul på løbets 16. etape til Hautacam. Det afholdte imidlertid ikke herningenseren fra at lægge maksimalt pres på konkurrenterne.
Tidligt på stigningen kommanderede kaptajn Riis løjtnanten Jan Ullrich op i fronten af favoritgruppen, hvor tyskeren skulle levere det, han var bedst til - et jævnt og udmarvende tempo. Samtidig lod danskeren sig falde tilbage, så han kunne tage bestik af sine konkurrenter en efter en, hvorefter han på den store klinge og på ubesværet vis kørte frem til fronten af feltet og fortsatte fremefter.
I første omgang lod konkurrenterne med den femdobbelte Tour-vinder Miguel Indurain i spidsen imidlertid ikke Riis slippe afsted. Heller ikke anden eller tredje gang, men ved fjerde forcering sprang Riis favoritgruppen, og kun Luc Leblanc, Richard Virenque og Laurent Dufaux kunne følge det hårde tempo.
Men det varede ikke ved for Riis' tre forfølgere, der kort efter helt regulært blev sat fra danskerens hjul. Og herefter så han sig ikke tilbage.
Du kan se det spektakulære forløb udspille sig i videoen herunder. Riis starter for alvor showet efter et minut og 36 sekunder.
Som bekendt vandt Bjarne Riis ikke kun på toppen af Hautacam. Han vandt også løbet samlet og brød dermed Miguel Indurains femårige sejrsstime. Spanieren endte på en beskeden 11. plads, og Riis’ værste konkurrent viste sig at være holdkammeraten Jan Ullrich, der året efter slog danskeren af pinden som leder af Telekom-mandskabet.
Efterfølgende er det blevet klart, at Riis havde indtaget andet og mere end vand og brød på vejen mod sejren, hvilket betød, at han blev slettet fra listen over Tour de France-vindere. Ekskluderingen varede imidlertid ikke ved, og nu er han nok engang anført som officiel vinder. Nu dog med den lille tilføjelse, at sejren var opnået ved hjælp af doping. Interesserede kan læse mere her.
Det er efterhånden ved at være tid til at stille dit managerhold, hvis du skal være med i kampen om blandt andet en Specialized cykel til en værdi af 25.000 kroner. Dyst mod mange andre cykelsportsinteresserede ved at stille dit hold her.
Flere 'Dagens Tour-øjeblik'-artikler
Dagens Tour-øjeblik 24.06.2013
Dagens Tour-øjeblik 25.06.2013
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce