Dansk MTB-prof: Kæmpestort - og pengene er der!

Der findes i øjeblikket to danske mountainbikere, som kan leve af at køre på cykel. Som fuldtidsprofessionelle, på kontrakt på et MTB-team. Ikke til styrtende lønninger, men dog leve af at cykle. Den ene er Annika Langvad, en af verdens absolut bedste kvindelige MTB-ryttere på både den olympiske og maratondistancen, XCO og XCM.

Den anden hedder Alexander Laugesen og er modsat Annika Langvad hverken et etableret, internationalt navn eller fortsat med base hjemme i Danmark.

Den 22-årige Silkeborgenser, med en fortid på MTB-juniorlandsholdet, har nemlig rykket teltpælene op og er rykket til det smukke Missaglia-område, nord for Milano i den italienske Lombardia-provins. Siden starten af året har han været tilknyttet et professionelt italiensk MTB-hold, Reparto Corse Polimedical Calvi Network, som satser på mellemdistance og maraton XC-løb.

I sidste uge var han dog hjemme i Danmark og nød en uges pause - og første friweekend i månedsvis. Familiefest betød, at han sprang XCM EM over og i stedet kørte sæsonens første XCO-løb, da han stillede til start i SRAMliga-afdelingen i Kolding. Placeringen blev beskeden - der var ”ikke ligefrem ”diamanter i benene”, fortæller han til Feltet.dk, da vi senere taler med udenlandsdanskeren. Han sidder da hjemme i forældrenes hus i Virklund ved Silkeborg.

”Benene trængte til en pause,” understreger han og forklarer samtidig, at han, siden turen gik til Norditalien for at påbegynde det professionelle eventyr, har kørt hårdt på - og masser af løb.

”Min sæson startede i marts, og kroppen er ved at være småtræt. Der har været løb ti weekender i træk, så jeg glæder mig til en løbsfri weekend,” siger Alexander Laugesen og fortæller gerne om, hvordan det har været for ham at stifte bekendtskab med den professionelle side af italiensk mountainbiking. Det adskiller sig meget fra, hvad han har oplevet som MTB-rytter i Danmark, primært på XCO-distancen og senest for Gl. Rye Mountainbike Klub.

Ukendte, italienske løb, for danskere
”De fleste løb, jeg kører i Italien, er der jo ingen danskere, som kender. Det er federationsløb og Gran Fondo-løb. Men det hele er meget større end hjemme i Danmark. Ikke mindst Gran Fondo-løbene, hvor der hver gang er flere tusinde til start, og hvor det er professionelle ryttere, som dyster om podiepladserne. Og pengene er der - så der er masser af professionelle hold med, hver gang.”

Efter en lidt svær tid, hvor resultaterne ikke rigtig kom til ham, oplevede han for et par uger siden tiltrængt succes. Han blev nummer 12 i Gran Fondo-løbet Odolo alla Conca D'Oro BIKE.

”Jeg havde kunnet mærke trætheden komme snigende. Og da vi kørte et løb om fredagen, var det som om, jeg stod helt stille. Lørdag tog jeg den helt stille og roligt, og så var der pludselig hul igennem søndag. Løbet var kun 43 kilometer, så det var lidt kort, men med flere lange stigninger undervejs,” fortæller Alexander Laugesen og forklarer videre, at det er helt efter planen, at han i år primært kører mellemdistanceløb, hovedsageligt i Nord- og Midtitalien.

Det er den plan, hans træner har udstukket - at den unge dansker i år og den kommende sæson primært skal hærdes. Fysikken skal opbygges, og først om et par sæsoner vil han være klar til at køre fuldt maratonprogram. Træneren hedder Maurizio Mazzoleni, er inde over både Astanas og Trek Factory Racings landevejshold, hvor klienterne blandt andre hedder Vincenzo Nibali, Fabio Aru og Fabian Cancellara.

I Odolo alla Conca D'Oro BIKE fik han bekræftet, at han ikke er så langt fra at være med, hvor det er sjovt. ”Jeg fik jo vist, at jeg kan sidde med,” siger han - ”og så hjælper det jo til at få mit navn slået fast. Der var mange store ryttere, jeg kørte fra, og man vil altid gerne vise, at man er det værd. At man er den rette satsning for holdet. Det var da også fedt at få ros af holdejeren.”

”Det har været en lidt træls periode med halvdårlige resultater. Men det er bare en helt anden verden. Ruterne er hårde med masser af lange stigninger, og der er virkelig hård konkurrence.”

Licensnummer ”42.000 og et eller andet”
”Derhjemme kører man meget imod de samme ryttere, mens der hernede er så mange ryttere, at man hele tiden kører mod nye, man aldrig har mødt før, og som man ikke kender niveauet på. Sporten er så kæmpestor hernede,” beretter han og giver et eksempel: Hans licensnummer er ”42.000 og et eller andet”.

På trods af de mange og store omvæltninger, i forhold til sin tid som ganske almindelig XC-rytter i Danmark, føler han sig i det hele taget godt tilpas i det cykelgale Norditalien.

”Jeg er super glad for at bo hernede og glad for holdet. Der er en god stemning, og det hele bliver kørt meget professionelt. Der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke er i kontakt med holdejeren, og hvis jeg ikke i løbet af dagen har været forbi klinikken, som hun ejer, ringer hun til mig for at høre, om alt er i orden. Så som regel smutter jeg lige forbi og får en snak om træning og løbsprogram,” fortæller den unge dansker, hvis lejlighed ligger godt 100 meter fra klinikken.

Lejligheden deler han med den etablerede colombianske profil, 32-årige Hector Leonardo Paez, som han kommer rigtig godt ud af det med. De deler både bolig og humor, bemærker han.

”Han er i det hele taget lidt af en læremester og mentor for mig. Vi træner stort set altid sammen, og han kører dæleme stærkt og er vel en af favoritterne til XCM VM i Italien til juni,” siger Alexander Laugesen om colombianeren, der har adskillige nationale og regionale mesterskaber på kontoen, har vundet flere VM-medaljer på maratondistancen og deltaget ved OL i både 2008 og 2012.

I det hele taget har den 22-årige danske mountainbiker ikke meget at beklage sig over, bedyrer han. Bevares, han havde håbet at gøre en langt bedre figur ved XCM DM i april, hvor han slet ikke havde dagen og endte med at udgå. Drømmen var podiet, det var derfor, han havde taget turen hjem, men nerverne spillede ham måske et puds. Det gik i hvert fald ikke som håbet på, men det har han nu lagt bag sig.

Vænner sig hurtigt til luksus
Hvad Italien angår er alt, som det skal være. ”Jeg har, hvad jeg skal bruge og bor i en lækker lejlighed. Holdet kører meget professionelt, og alt er ordentligt planlagt,” fortæller han og fortsætter:
 

”Når vi skal til løb, kører vi sammen derhen, i god tid, i bus og med både ekstra biler og motorcykler. Af ryttere er der mig og Alexey Medvedev (russisk XCM-europamester fra 2011, red.) og en ung, lokal rytter, der godt nok ikke som vi to andre får løn. Og vi bliver godt taget af. Til løbene er der som regel også en mekaniker og en hjælper, altså soigneur, med, og det meste af tiden står den på afslapning på hotellet, så vi er klar.”

”Hvis jeg i det hele taget vil gøre noget selv, tror de, jeg er tosset, også hvis jeg vil ud at træne, når det regner eller bare drypper lidt kraftigt,” bemærkes det med et grin, som gentages, da han indrømmer, at man faktisk ret hurtigt vænner sig til det.

”Det er da fantastisk fedt, selvom jeg i starten havde svært ved at forstå det hele, at andre gjorde stort set alt for mig,” indrømmer han og erkender også, at hans syn på mountainbiking for alvor har forandret sig - eller i det mindste er mere nuanceret nu, mere pragmatisk.

”I Danmark ser man nærmest kun muligheder i XC, altså på den korte distance. Skal man på et XC-hold, skal man gøre det godt i World Cuppen. I Italien er der netop andre muligheder: Man kan leve som XCM-rytter.”

Der er ingen krise, pointerer han igen. Sporten er stor, der er masser af sponsorer, masser af aktive og masser af penge. På alle distancerne. Det betyder også, at organiseringen af løb er rigtig god og faktisk noget, der virkelig har overrasket ham positivt. Det har også en anden ting: Kyssepigerne. ”De er rigtig pæne hernede - og til alle løbene,” kommer det med et grin.

En drøm, der er gået i opfyldelse
Så er han, alt lagt sammen, glad for at have kastet sig ud i det italienske eventyr?

”Ja for helvede! Det er jo det, man altid har drømt om. Men da der altid var et par talenter derhjemme, som var bedre end mig, lå det jo ikke lige for. Så jeg er super glad for, at jeg benyttede kontakten, jeg fik (gennem Søren Nissen, red.), og ringede herned og fik den her aftale i stand.”

”Der er ingen tvivl om, at jeg samtidig udvikler mig som person og som rytter. Der er kommet en helt anden ro og struktur over min hver dag.”

I år handler det altså meget om at vænne sig til at bo og køre i Italien. Vænne sig til de længere stigninger og den anderledes træning end derhjemme. Der stilles helt anderledes krav til hans kørestil og fysik. Der er som omtalt en langsigtet plan for ham. Og forhåbentlig bliver det i Italien.

Han ved endnu ikke, om han er en del af holdet også i 2016, men han tror på det, og relationen til den kvindelige holdejer, Loredana Manzoni, der ejer fysioterapeutklinikken, som lægger navn til teamet, er god.

”Hun er meget reel og ligetil, siger hvad hun mener,” påpeger Alexander Laugesen, som både tror på muligheden - og ”vil kæmpe hårdt for det,” siger han afslutningsvis, inden samtalen med Feltet.dk slutter, og han skynder sig tilbage til fjernsynet for at se afslutningen på dagens Giro d’Italia-etape.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation