Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Marcus Sander Hansen skifter fra Uno-X til BHS - PL Beton Bornholm.
Annonce
Marcus Sander Hansen er tilbage hos BHS - PL Beton Bornholm.
Efter tre år hos Uno-X, de to seneste som professionel, vender den nu 24-årige retur til det danske kontinentalhold i 2025.
Det har bornholmerne offentliggjort fredag morgen.
”Vi var meget stolte og glade for, at vi for tre år siden kunne sende Marcus videre til et professionelt setup hos Uno-X, og Marcus havde vist, at han var for god til at køre på vores niveau, efter stærke præstationer for os og ikke mindst for U23-landsholdet, hvor han kørte et flot Tour de l’Avenir og U23 VM," siger sportschefen, Jesper Andreasen.
”Men han har været mere uheldig end man kan forestille sig i sine tre år som professionel, og derfor har vi haft nogle rigtig gode snakke med Marcus om, at det kunne være en god ide at vende tilbage til vores miljø, og få kickstartet karrieren - både resultatmæssigt og i måden at køre offensivt cykelløb på.”
Sander Hansen kom ind på Bornholm-holdet som andenårssenior i 2020 efter at være blevet nummer syv ved U23-DM.
Teenageren var ikke regnet blandt holdets største talenter, men overraskede enormt i 2021, hvor han tog sølv på U23-enkeltstarten og kørte på podiet i Rent Liv Løbet i Skive. Derudover blev han femmer ved Fyen Rundt. Samme år var han med landsholdet til blandt andet VM og Tour de l´Avenir.
Præstationerne gav ham en treårig kontrakt med Uno-X, hvor resultaterne imidlertid er udeblevet.
”De sidste tre år hos Uno-X har været en enorm oplevelse og jeg er megastolt af at have været professionel cykelrytter med Uno-X. Desværre er mine tre år gået med mange uheld og skader, så min generelle udvikling er stagneret,” fortæller Sander Hansen.
BHS - PL Beton Bornholm har offentliggjort ni ryttere til 2025. Se her alle de danske holds kontrakter.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Dansk Uno-X-rytter skifter for at jagte egne sejre
Bornholm forlænger med sjællandsmester
Dansk talent forlænger kontrakten efter sygdomsramt sæson
Aidel forlænger med Bornholm
Schebye forlænger trods svær sæson