Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Dansk profil forklarer sin formidable sæson i Danmark

Dansk profil forklarer sin formidable sæson i Danmark

15. august 2022 12:45Foto: @hestkjaer

Rasmus Bøgh Wallin har trænet mindre, men kørt stærkere i et fremragende 2022. Nu skal den 26-årige dansker sammenligne sig med ikke blot den danske, men også internationale elite ved sit femte PostNord Danmark Rundt.

”Det har jeg.”

 

Sådan lyder Rasmus Bøgh Wallins svar på spørgsmålet om, hvem der har været den bedste rytter i den hjemlige A-klasse i 2022.

 

Og den 26-årige Suri-rytter har da også alt mulig grund til at tage selvtillid med ind i PostNord Danmark Rundt.

 

For med fire sejre og yderligere ni top 10-placeringer i 16 løb herhjemme foruden seks sejre i Sverige, herunder UCI-løbet Scandinavian Race, har Bøgh Wallin været en dominerende faktor i stort set samtlige af sine løb.

 

Men hvordan forklarer den tidligere pro selv den kørsel, som også har høstet adskillige konkurrenters anerkendelse af ham som A-klassens bedste mand i år?

 

Blandt årsagerne til succesen nævner Bøgh Wallin, at han er særlig god til at sætte sig op mentalt til A-løbene, at han på Suri-holdet, modsat tidligere, sjældent sidder i undertal, og at han trives rigtig godt på det Holbæk-baserede mandskab.

 

Den primære kilde til succes skal dog ikke overraskende findes i danskerens træning - men måske ikke på den facon, man umiddelbart skulle forvente.

 

”Jeg er begyndt at træne en lille smule mindre, end jeg gjorde. Jeg har simpelthen ikke tiden til at træne så meget, som jeg gjorde, da jeg ikke lavede andet. Nu har jeg også lige Palmares (cafe i Nordhavn, red.) ved siden af.”

 

”Jeg tror, at jeg har meget godt af at køre en lille smule mere på friskhed. I tidligere år har jeg trænet så hårdt, at jeg, i hvert fald i perioder, har været træt.”

 

Bøgh Wallin vinder licensløbet på Amager i 2021. Foto: Jesper Skovbølle

 

Det lyder lidt modstridende, at mindre træning har givet bedre form.

 

”Ja, præcis. Jeg tror bare, at jeg har fundet ud af, at det virker en lille smule bedre for mig. Det er jo ikke, fordi jeg ikke træner. Jeg træner stadig rigtig hårdt i perioder. Man skal ikke forstå det sådan, at jeg bare ligger på sofaen.”

 

”Jeg kører 80 timer om måneden. Jeg har været tættere på 90 og lige over i de tidligere år. Der er nok ikke kommet det helt store ud af de ekstra 10 timer, udover at jeg måske er blevet lidt mere træt,” siger Bøgh Wallin med et grin og fortsætter:   

 

”Nu har jeg sørget for at være virkelig frisk til løbene og så brugt dem som den hårde træning i stedet for at træne for hårdt i løbet af ugen og egentlig være træt i løbene. Man kan godt ramme en ond spiral, hvor man tænker, at man skal træne endnu hårdere. Og så er man træt igen i næste weekend.”

 

”Der har det været modsat for mig i år. Når man først ved, at man godt kan følge med, så kan man slappe lidt mere af i hverdagene og oppe i hovedet. Så er man mere klar til at køre stærkt i løbene.”

 

Offensiv kørsel venter

Den bevidsthed har Bøgh Wallin dog ikke i samme grad, når tankerne falder på årets PostNord Danmark Rundt. Det er nemlig ikke hvem som helst, som den høje dansker og de seks holdkammerater på Suri skal op imod.

 

48 WorldTour-ryttere, Uno-X og Alpecin-Deceuninck pryder nemlig en startliste, der indeholder stjerner som Geraint Thomas, Jasper Philipsen, Magnus Cort, Michal Kwiatkowski, Tom Dumoulin, Søren Kragh, Jasper Stuyven, Christophe Laporte, Olav Kooij og Magnus Sheffield.

 

”Først så man jo holdene, som skal køre. Og det var allerede nok i sig selv, og nu med de ryttere, som de tager med, så bliver det virkelig hårdt og svært at være med fremme,” forklarer Bøgh Wallin og uddyber:

 

”Der er ikke nogen, som giver plads til kontinentalholdene. Man bliver nødt til selv at tage pladsen, hvis man skal være med fremme. Også med de ruter, så er der intet, der bliver foræret.”

 

Bøgh Wallin øverst på podiet i svenske Uppsala efter sin fjerde UCI-sejr og første i over tre år. Foto: Restaurant Suri - Carl Ras.

 

Ifølge Bøgh Wallin skal Magnus Bak Klaris forsøge at køre et godt klassement, men derudover vil Suris fokus være på en etapesejr. Med det stærke felt in mente mener den 26-årige dog, at ”brikkerne godt nok skal falde heldigt på plads”, hvis den drøm skal realiseres.

 

Bøgh Wallin forventer, at det blåklædte mandskab skal spille hovedparten af sine brikker tidligt og ellers hjælpe Mathias Larsen i eventuelle spurter.

 

”Vi er ikke de stærkeste, hverken individuelt eller som hold. Vi skal ikke regne med nogen rigtig chance for at vinde, hvis vi bare sidder i feltet. Vi skal angribe lidt ude fra for at få en chance. Det har vi også tænkt os at gøre.”

 

”Nu har vi ikke snakket taktik endnu, men det er ret åbenlyst, at man er nødt til at være med i udbruddene eller i den tidlige finale for at have en lille chance for at køre om en etapesejr. Kan man som hold vinde en etape, så kan resten af året også være lige meget.”

 

Spørgsmålet er, om det er nok

Den tidligere Riwal- og coloQuick-rytter glæder sig til de flade 1. og 4. etape, men det er særligt de 239 kilometer fra Otterup til Herning på tredjedagen, som på forhånd har fanget hans opmærksomhed.

 

”På den ene side ser jeg lidt frem til Herning-etapen. Men der er også bare mange ting, der kan gå galt på den etape. Meget grus, der kan sætte en stopper for, at det bliver rigtig sjovt. Men det er klart, at den som udgangspunkt passer mig godt, hvis jeg er fri for uheld,” fortæller danskeren, som mener at få sit bedste niveau målt med verdenseliten i de kommende dage.

 

”Jeg føler mig rigtig, rigtig godt kørende. Jeg har kørt en del løb i Sverige i juli, og det er gået rigtig godt. Konkurrencen er lidt lavere, men alligevel er det altid sjovt at vinde løb. Jeg havde lige lidt problemer med maven til gadeløbene, og er man ikke 110 procent på toppen, så bliver man altså straffet for det, når det kun er en time lange løb.”

 

”Men jeg synes stadig, at det var en fin forberedelse. Jeg tror på, at jeg nok skal køre op til mit bedste. Så er spørgsmålet bare, om det er godt nok mod det felt.”

 

Bøgh Wallin vandt bakketrøjen i PostNord Danmark Rundt 2021. Foto: Feltet.dk.

 

Med Bøgh Wallins fremragende form i år kunne der spekuleres i, om han atter satser på at blive pro.

 

Ikke desto mindre bevarer han benene på jorden.

 

Han ved godt, at det ikke er på baggrund af de danske licensløb eller de mindste UCI-løb, at de professionelle kontrakter bliver uddelt. Og at han med sine snart 27 år, skal levere noget ekstraordinært for at fange storholdenes interesse.

 

Han siger ikke nej, hvis et WorldTour-hold ringer. Men et muligt springbræt tilbage til de professionelles rækker er ikke sådan, at han anskuer den 32. udgave af PostNord Danmark Rundt.

 

”Jeg tror egentlig bare, at jeg ser det sådan, at jeg kører så stærkt, som jeg kan. Så må jeg se, om det er nok. Jeg kan ikke rigtig gøre det bedre. Det ændrer ikke meget på, at jeg bare skal gøre det så godt, som jeg kan. Om det så betyder en helt masse for potentielt at få en kontrakt - det tænker jeg ikke så meget over.”

 

Så det fylder ikke meget i dit hoved, om du skal være pro i 2023?

 

”Nej, umiddelbart forestiller jeg mig, at jeg bliver ved med at prøve på at udvikle Suri i den rigtige retning. Vi er kommet langt bare fra sidste år til i år. Det er ikke kun min fortjeneste. Der er mange om det. Det hjælper, at vi kører stærkt til løbene.”

 

Rasmus Bøgh Wallin var professionel hos Riwal fra januar 2019 til august 2020. I fjor kørte han for DCU-holdet Team CO:PLAY-Giant, inden han ved årsskiftet rykkede tilbage på UCI-niveau hos Restaurant Suri-Carl Ras.

 

I 2021 vandt Bøgh Wallin bakketrøjen, og i år skal han køre sit femte PostNord Danmark Rundt. Med sig på Suri får han, foruden Larsen og Bak Klaris, Sebastian Nielsen, Oliver Knudsen, Christian Lindquist og Tobias Kongstad.

DEL
INFO
Rasmus Bøgh Wallin
Nyheder Profil Resultater Statistik
Restaurant Suri - Carl Ras
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Binche - Chimay - Binche(1.1) 04/10

Famenne Ardenne Classic(1.1) 02/10

Gran Premio Bruno Beghelli(1.1) 02/10

Tour de Vendée(1.1) 02/10

Tour de Taiwan(2.1) 02/10-06/10

Binche - Chimay - Binche(1.1) 04/10

Paris - Bourges(1.1) 06/10

Tour de Romandie(2.WWT) 07/10-09/10

Il Lombardia(1.UWT) 08/10

La Philippe Gilbert juniors(2.1) 08/10-09/10

Memorial Rik Van Steenbergen(1.1) 09/10

Giro del Veneto(1.1) 12/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Alpha Vinyl

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange Jayco

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger