Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Dansk stortalent jagter drømmene i cykelsportens mekka

Dansk stortalent jagter drømmene i cykelsportens mekka

13. februar 2021 11:00

22-årige Asbjørn Hellemose trådte i 2020 i fodsporene på rækken af danske cykelryttere, som i en ung alder forlod de trygge danske rammer for at jagte drømmen om en professionel kontrakt i cykelsportens eget hjemland, Italien.

Artiklen fortsætter efter videoen.

De kolde og flade danske landeveje er blevet erstattet af stejle bjergveje, der snører sig rundt i den italienske region Lombardiet. Det danske sprog er vekslet til passionerede italienske vendinger. Soveværelset i barndomshjemmet i Galten er udskiftet med en lejlighed ved Comosøen.

 

Asbjørn Hellemose har skrevet sit første år som udenlandsdansker på CV’et og kan med den erfaring i bagagen kigge tilbage på et 2020, hvor den unge dansker fik skrevet sit navn ind i den absolutte top af nye danske cykeltalenter.  

 

Feltet.dk fanger Hellemose på en telefonforbindelse fra Italien til en snak om hans italienske tilværelse. Den ærgerrige dansker har netop færdiggjort en træningstur i grumme vejrbetingelser, der leder tankerne hen på en kold og regnfuld efterårsdag i Danmark.

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

En træning i regnvejr er dog ikke noget, der slår den unge mand fra Galten ud, som med en stolthed i stemmen konstaterer, at det var en oplagt mulighed for at vise de danske værdier til skue for hans italienske kompagnoner.

 

”Mine italienske kammerater beklagede sig lidt, men jeg bliver nødt til at holde mit danskergen ved lige, så jeg ikke bliver for meget italiener, ” fortæller Asbjørn Hellemose til Feltet.dk.

 

Italien tur-retur

 

Den afsluttede 2020-sæson på den italienske cykelscene for det schweiziske mandskab Velo Club Mendrisio endte med en samlet niendeplads i U23-Giro d’Italia og en femteplads i U23-Lombardiet Rundt for den klatrestærke dansker. Hellemose kunne, med stor portion selvtillid i kufferten, efterfølgende drage hjem til Galten vest for Aarhus for at bruge tid med familien.  

 

Der var dog først en træningslejr med det danske U23-landshold, som skulle overstås, hvor landstræner Anders Lund fik samlet landsholdet frem imod 2021-sæsonen, hvor verden forhåbentligt tillader de unge ryttere at konkurrere for deres land igen.    

 

For mange cykelryttere er deres off-season hellig, og den bliver udnyttet til at gøre de ting, som en elitesportsgren ikke tillader under en sæson. For Hellemose er tiden uden cykelløb også en mulighed for at finjustere på andre elementer end rene watt-tal.

 

”Jeg bruger tiden herhjemme til at bygge på. Rent styrkemæssig træning og neurologisk. Jeg får nogle øvelser kørt ind i repertoiret, som jeg kan tage med til Italien, så det har været dejligt at få styr på det, udover familie og træning,” fortæller den ambitiøse rytter.

 

Efter en veloverstået træningslejr og træningstimer tilbagelagt på de jyske landeveje kunne Hellemose bruge juletiden til velfortjent samvær med sin familie, men da Danmarks COVID-19-situation forværrede, var det et tegn til den unge mand om, at han skulle tilbage til Italien.

Hans store sæsonmål, som ligger i juni, begyndte at nærme sig. 

 

”Jeg havde brug for at komme hjem, komme ned at fokusere og gå i boks. U23 Giro d’Italia er det helt store mål i år, og den kommer tættere på, så nu er det med at gå all in forberedelserne,” siger han.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

En passioneret italiener  

 

Før 2020-sæsoen tog Hellemose skiftet fra Team Kvickly Odder til schweiziske Velo Club Mendrisio. Det betød ikke kun en udskiftning af holdtrikoen, men også et farvel til de danske landeveje. Silkeborgvej blev udskiftet med Madonna del Ghisallo.

En byttehandel, som passer den danske bjergrytter fortrinligt.   

 

”Jeg synes, at det er sjovt at cykle i Danmark, men jeg synes, at det er rigtigt sjovt at cykle i Italien. Fem timer på landevejen i Italien går lynhurtigt. Det er en del nemmere at være cykelrytter hernede,” fortæller han.

 

Selvom timerne på træningsturene i Italien flyver afsted, så har tiden væk fra den tohjulede ikke fræset afsted i samme grad. Italien blev i foråret lukket ned, da COVID-19 for alvor raserede i regionen Lombardiet.

 

En cykeltur kunne resultere i en bøde på 5000 Euro fra ordensmagten i et forsøg på at inddæmme smitten. Det blev til to hårde måneder i karantæne for den udadvendte dansker, som ikke havde mulighed for at gribe fat i menneskene omkring sig grundet nedlukningen.

 

Hellemose måtte minde sig selv om, at hans tid i udlandet ikke udelukkende er en jagt på en professionel kontrakt. Det er også en mulighed for at lære sig selv endnu bedre at kende, hvilket skal bidrage til hans personlige udvikling. 

 

”Det er noget af det hårdeste, jeg har prøvet på min dannelsesrejse. En ting er, at det er svært at flytte til et andet land og flytte væk fra familien, men så kan man altid prøve at gribe fat i de mennesker, man har omkring en. Det var svært, da man var tvunget til at være alene. Det var rigtig svært at gå igennem,” uddyber den reflekterende dansker.

 

Heldigvis for Hellemose har han en sportsdirektør, Dario Nicoletti, der virkelig forstod situationen, som den nytilkomne dansker sad i. Selvom Hellemose var begyndt at få fine kammerater på holdet, sørgede sportsdirektøren for, at holdkammeraterne skrev til danskeren, og han har gennem året være god til at invitere sin danske bjergged til middag hos ham og familien.

Sportsdirektøren stiller høje krav til sine ryttere, men det stammer fra den enorme passion, som han har for sit hold og cykelsporten.

 

”Jeg har den vildeste sportsdirektør. Han kan godt være hård, men i bund og grund er det et tegn på, at han går meget op i det, som han laver”.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Hellemose drager en hurtig reference til sine oplevelser med sportsdirektører i Danmark og understreger en af de kulturelle forskelle mellem Danmark og Italien.

 

”Havde det været en dansk sportsdirektør, så havde jeg tænkt, at jeg er færdig på det her hold med alle de skideballer, som jeg har fået, men italienere lægger ikke så meget i det. De har ekstremt meget personlighed og engagement,” siger han.

 

Honoré som rollemodel

 

Mikkel Honoré (Deceuninck - Quick-Step) tog i sin tid samme skridt som Hellemose og drog til Italien i en ung alder for at jagte ambitionen om at blive professionel cykelrytter. Honoré er i dag en højtrespekteret rytter hos Deceuninck - Quick-Step med to Grand Tours i rygsækken, og hans rejse til WorldTouren har gjort ham til en rollemodel for unge Hellemose.

 

De to danskere træner nu sammen i ny og næ. Honorés tilgang til livet som cykelrytter og hans resultater på den cykelsportens største scene giver Hellemose forhåbninger for fremtiden. 

 

”Han er vild. Uden at han egentlig har behøvet, har han altid spurgt ind til mig og været enormt støttende. Han har måske et ansvar som professionel som en rollemodel, og det synes jeg i den grad, at han lever op til. Jeg synes, at han er ret vild,” fortæller Hellemose om sin træningskammerat.

 

Læs med i andet afsnit af portrættet om Asbjørn Hellemoses italienske eventyr, hvor han vender sin 2020-sæson og forventningerne til den kommende sæson.

DEL
INFO
Asbjørn Hellemose
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?