Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Anders Foldager kørte mere end 35 kilometer alene ved 10. afdeling af Uno-X Superligaen.
Annonce
Anders Foldager leverede en af de mere imponerende solopræstationer, da 10. afdeling af Uno-X Superligaen i går aftes blev kørt.
Den 21-årige, som i efteråret var stagiaire på Team BikeExchange, sneg sig væk i bunden af Leith Hill efter ni af i alt 46 voldsomt kuperede kilometer. Derfra kørte han resten af løbet alene.
Efter at have haft et forspring på omkring et minut løbet igennem kunne Foldager fejre sejren med den karakteristiske fiskestangsjubel. Godt 47 sekunder senere kørte Oskar Hvid i mål som nummer to, mens Joakim Lisson slog Nicklas Amdi Pedersen i spurten om tredjepladsen.
I pointregnskabet var Foldager naturligvis også bedst. 91 var 10 flere end holdkammeraterne Hvid og Lisson. Den samlede stilling er endnu ikke opdateret, men klart står det, at Lisson fortsat fører.
Reglerne om, at de ni ud af 12 bedste resultater i sidste ende tæller, betyder dog, at Foldager står med alle kort på hånden for at vinde samlet, hvis han kører de sidste to afdelinger de kommende onsdage.
Efter sine syv løbsdeltagelser har Foldager nemlig det højeste pointgennemsnit foran Lisson (10 løb), Daniel Stampe (otte løb) og Aleksej Calmann (10 løb). Alle fire har reelt endnu en chance for at vinde samlet.
Også Bjørn Andreassen, Amdi og Hvid står fortsat med podiemuligheder.
I holdkonkurrencen har P.O. Auto-CeramicSpeed slukket alt spænding, mens Fusion coloQuick ECT er på vej mod andenpladsen. Velofit, DZR, DBR, P.O. Auto Development, Kalas og KST kæmper stadig om de øvrige topplaceringer.
På Zwiftpower findes de fulde resultater af henholdsvis Uno-X Superligaen (og de samlede stillinger), Uno-X Ligaen (herrer) og Uno-X Ligaen (kvinder).
Uno-X Superligaen og Uno-X Ligaen fortsætter med 11. af i alt 12 afdelinger på onsdag. Du vil kunne finde links til tilmelding lige her, når begivenheden oprettes af DCU.
Etapereferat
Hele fem stigninger ventede, men det gjorde Andreassen ikke. P.O. Auto-rytteren angreb lige ud af boksen, og det satte scenen for et underholende ræs.
Efter flere forsøg på den første bakke, blandt andre fra Calmann og Simon Nielsen, endte Thomas Bundgaard og Daniel Lyhne med at køre op til Andreassen. De tre rundede toppen med otte sekunder til det reducerede felt.
I bunden af nedkørslen var alt samlet igen, men det var kun, indtil Foldager listede sig væk. Den tidligere VM-sølvvinder øgede støt og roligt op ad Leith Hill, som han rundede 35 sekunder foran Stampe. Dernæst fulgte Lisson, Hvid, Emil Toudal, Amdi og yderligere omkring 10 ryttere.
På nedkørslen skabte ambolt-power up´en store splittelser og en vis uenighed mellem rytterne i forfølgergruppen. De 14 forfølgere blev dog samlet i bunden af nedkørslen, godt et minut efter Foldager.
Calmann var næste mand til at forsøge et angreb, men på Keith Hill blev han hevet ind igen. Omvendt blev fire ryttere, heriblandt Jesper Schultz, sat.
Kort før toppen fløj Lisson så afsted med Andreassen i hælene. Hvid og Frederik Muff rundede som de næste. Igen var gruppen imidlertid samlet, da den ramte det flade efter nedkørslen.
Med syv kilometer igen stod det klart, at Foldager næppe ville blive hentet. I stedet genåbnede Stampe kampen om andenpladsen med et angreb. Et lille minut senere kørte Magnus Bak Klaris op til sin holdkammerat fra landevejen.
Bagved gik gruppen i stå, hvorfor Stampe og Bak Klaris fik 20 sekunder, før Hvid og Amdi satte efter.
På målbakken blev alle fire udbrydere ikke desto mindre passeret af Lisson. Også det angreb blev dog neutraliseret.
På dette tidspunkt resterede en enkelt kilometer til toppen, og her så Hvid sit snit. VM-sekseren fra 2022 trak afgørende fra - til andenpladsen. For oppe foran kunne Foldager spotte målbanneret, juble til kameraet og trække sejren i land.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Udbrudssejr i spændende ræs på Champs-Élysées
Amdi tog stor sejr - men får ikke lov at beholde den
Stor dansk profil fravalgt: Selvfølgelig er jeg skuffet
DCU forklarer VM-fravalg af store profiler
Officielt: Her er den danske VM-trup