Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Dansk talent ser frem til stor bjergetape

Dansk talent ser frem til stor bjergetape

22. maj 2024 10:00Foto: GusSev

Daniel Weis Nielsen skal i denne uge køre cykelløb i Alperne - og særligt én etape ser han frem til.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Daniel Weis Nielsen er kun 18 år gammel, men han er allerede under vingerne på et af de største cykelhold i verden.

 

Ved årsskiftet tog han nemlig skridtet fra den danske A-scene og op til internationalt kontinentalniveau, hvor han nu kører for WorldTour-holdet Decathlon AG2R’s udviklingshold.

 

Feltet.dk har talt med Weis om den første tid på det nye hold og det forestående Alpes Isère Tour.

 

 

”Jeg har oplevet det som nogle gode måneder. Jeg synes, det er et godt hold. Det fungerer, og jeg har det godt på holdet, så det er jeg superglad for,” siger den unge rytter.

 

Inden holdskiftet kørte han for CeramicSpeed Herning CK Junior. Her udmærkede han sig nok til at score en kontrakt på det franske hold - blandt andet ved at blive nummer to i juniorudgaven af Flandern Rundt.

 

Den første måneds tid efter holdskiftet foregik dog ikke på landevejen. I stedet kørte han cyklecross-sæsonen færdigt. Det udmøntede sig blandt andet i, at han blev dansk mester i disciplinen i første hug på eliteniveau.

 

Decathlon AG2R bakker op om, at rytterne kan køre cross-sæsonen i vinterperioden. "Det er dejligt, at man kan få lov at køre det, for jeg synes, det er et superfedt lille afbræk fra landevejen." Foto: Feltet.dk.

 

Men siden sæsonafslutningen ved VM skiftede fokus altså til landevejen, hvor han blandt andet har kørt etapeløbene Olympia’s Tour og for nyligt Tour de Bretagne, hvor han blev nummer syv på fjerde etape.

 

Det må gerne gøre ondt

En af de største ændringer i den nye sæson har været de mange flere løbskilometer, der kommer i benene - for løbene er nemlig væsentligt længere, end han har været vant til. Men det skræmmer på ingen måde Daniel Weis. Tværtimod.

 

”Det fedeste ved sæsonen har været at komme ud at køre nogle hårde, lange løb. Det er jo lidt noget nyt. Jeg har ikke prøvet at køre så hårde og så lange løb før, så der er en masse nye og fede oplevelser,” siger han.

 

Inden 2024-sæsonen var det længste UCI-løb, som Weis havde kørt, et 132,5 km langt dansk juniormesterskab. I år har han kørt 15 løbsdage i linjeløb, og samtlige af dem har været længere end det. To gange har han endda kørt over 200 km.

 

Hvor hårdt er hårdt nok?

I dag starter den 33. udgave af etapeløbet Alpes Isère Tour, og fra startstregen i Charvieu-Chavagneux vil den unge dansker sammen med sit hold sætte afsted mod fem dage i det franske alpelandskab.

 

 

Og her er der særligt én etape, han har haft øjnene rettet mod.

 

”Altså de første fire etaper har jo ikke voldsomt mange højdemeter,” siger Weis kækt om etaperne, hvoraf tre af dem har over 1.800 højdemeter.

 

”Det er selvfølgelig en god sjat, men de skulle ikke være så hårde, har jeg fået at vide af de franske ryttere på holdet,” griner den unge rytter.

 

Daniel Weis håber på, at tiden på udviklingsholdet kan blive hjælpe ham på vej mod WorldTouren. Foto: X.Pereyron.

 

I stedet er det altså løbets femte etape, som han ser allermest frem til. Etapen har fire bjerge og næsten 4.000 højdemeter undervejs, hvilket, sat i perspektiv, kun overgås af tre etaper i årets Giro d’Italia.

 

”Jeg har ikke rigtigt prøvet at køre i sådan nogle store bjerge før, så det glæder jeg mig til at komme ud at prøve,” siger han.

 

Selvom Weis håber på at kunne køre efter en top 10-placering, så er det vigtigste mål at tage erfaring med hjem fra de høje tinder.

 

”Jeg kan godt lide at træne i bjerge, men jeg har aldrig rigtigt prøvet det i løb. Jeg har kørt ét løb i bjerge, men der blev jeg desværre syg. Så jeg har ikke så meget indblik i, hvor god jeg er.”

 

Udover at jagte erfaring og forsøge at gå efter sit eget resultat, kommer noget af ugen sandsynligvis også til at gå på at hjælpe den mere bjerg-erfarne holdkammerat Killian Verschuren til et godt resultat.

 

 

”Holdet kører som regel løbene ret åbent for alle ryttere. Der er selvfølgelig situationer, hvor vi kører mere for nogle end andre, hvis etapen ligger bedre til dem. Men ellers er der frihed til at prøve selv.”

 

Alpes Isère Tour bliver afholdt fra i dag onsdag den 22. maj til og slutter på søndag den 26. maj. På startlisten er prokontinental-holdene VF Group - Bardiani CSF - Faizanè og Equipo Kern Pharma samt flere af verdens bedste udviklingshold.

DEL
INFO
Daniel Weis Nielsen
Nyheder
Alpes Isere Tour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger