Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Dansk teenager overrasker - jagter etapesejr og samlet podie

Dansk teenager overrasker - jagter etapesejr og samlet podie

24. maj 2020 15:00Privatbillede

Den 18-årige Herning-rytter Anders Foldager indtager overraskende en samlet tredjeplads i Uno-X Cup, og her får du anden halvdel af vores interview med den unge dansker. Husk, at Uno-X Cup fortsætter på tirsdag, når vi her på Feltet.dk samt på vores sociale platforme viser 4. afdeling direkte fra klokken 20.00.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Du kan læse den første halvdel af vores interview med Foldager lige her.

18-årige Anders Foldager har ved de første tre afdelinger af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk besejret flere profilerede landevejsryttere og rutinerede Zwiftere.

 

Den unge rytter fra Team Herning CK Elite har blot kørt e-løb siden slutningen af marts, men er nu allerede den næstbedst rangerede Zwift-rytter i Danmark og pt. samlet treer i Uno-X Cuppen.

 

Men hvordan har teenageren lært at håndtere de anderledes og krævende e-løb på så kort tid?

 

Læs også
Bora nærmer sig Visma-profil

 

”Det sværeste var at finde ud af at placere sig i feltet og ikke bruge unødige kræfter. Det har man også kunnet se i forhold til mine watt pr. kilo, som har været højere generelt (end konkurrenternes, red.). Men de er nu begyndt at være mere som de andres”, siger Foldager til Feltet.dk.

 

Foldager mener ikke, at taktik spiller en væsentlig rolle i Zwift-løb sammenlignet med løbene på landevejen. Danskeren erkender dog, at det taktiske spil har en vis betydning i e-løb, men at han samtidig ikke har et endegyldigt svar på, hvorfor han hidtil har mestret det.

 

”Jeg ved faktisk ikke, hvad der lige har gjort, at jeg har fanget det element så hurtigt, men det faldt mig meget naturligt at gøre det”, udtaler han og uddyber:

 

”Jeg tror måske, at det har noget at gøre med, at mange, der kommer ind fra landevejen, ser det som et landevejsløb, hvor jeg mere så det som en anden disciplin. Jeg så det mere som et computerspil. Jeg sammenligner det ikke med landevejen overhovedet”.

 

Med topresultater fra start avancerede Foldager med hastige skridt op ad Zwiftpower.com-ranglisten, og i starten af maj så danskeren sit snit til at rykke yderligere frem, da DCU og Feltet.dk lancerede Uno-X Cup.

 

Foldager besluttede sig nemlig hurtigt for at satse benhårdt på succes i den nye danske serie, hvis løb køres hver tirsdag aften, og hvor en betydelig del af den danske landevejselite er til start hver uge.

 

”Placeringen i ugen synes jeg var fin, så man ikke skulle bruge weekenden på det. Samtidig gav det en god mulighed for at køre mod nogle af sine konkurrenter, fordi der er rimelig mange fra den danske A-klasse, der kører med. Det store danske felt med velkendte navne giver bare noget ekstra. Jeg kender trods alt de fleste af navnene, som sidder med fremme, og det motiverer en yderligere”.

 

Den sparsomme erfaring og stærke konkurrence til trods fastslår Foldager, at han allerede før cuppens begyndelse havde sat næsen op efter de absolutte topplaceringer.

 

”Jeg havde faktisk ret høje forventninger, for jeg havde kørt den svenske cup (SZR, red.) mod både Nicklas Amdi og nogen af de andre, som ligger i toppen af verdensranglisten, og jeg slog nogen af dem. Så jeg havde egentlig forventet, at jeg ville køre med om sejrene fra start af. Men at det så faktisk kunne lade sig gøre er bare fedt”.

Artiklen fortsætter under billedet


Tekniske problemer og personlig målsætning

Foldager sluttede som nummer to ved 2. afdeling, og i tirsdags rykkede han så op på den samlede tredjeplads ved at blive firer ved 3. afdeling.

 

Læs også
Stjerner hylder danskere og nordmænd

 

Ikke desto mindre fik den 18-årige en rigtig ærgerlig start på Uno-X Cup.

 

”Ved 1. afdeling kørte jeg efter de to første spurter, og så var jeg egentlig klar til at køre finale, men så disconnectede min hometrainer, så jeg blev smidt ud af bagenden af feltet. Det var ikke så fed en oplevelse”, fortæller Foldager, der således aldrig kom til at spurte om sejren i åbningsløbet.

 

I den efterfølgende afdeling var det så kun Nicklas Amdi Pedersen, som viste sig hurtigere end Foldager, men andenpladsen behagede ikke ligefrem den danske Herning-rytter i sekunderne efter løbet.

 

”Jeg var satme sur. Det var jeg træt af”, lyder det fra Foldager om nederlaget til Amdi, der i tirsdags skulle gentage sin sejr ved 3. afdelings ræs på Innsbruckring og bakken Leg Snapper.

 

”Det var lidt et specielt Zwift-løb, fordi der blev kørt forholdsvis langsomt mellem bakkerne og spurterne. Jeg vandt den første spurt, men det gjorde, at jeg var fuldstændig færdig de næste to runder, fordi vi havde kørt vanvittig stærkt i starten”, forklarer Foldager, der alligevel havde kræfter til at slutte firer i tirsdagens reducerede massespurt.

 

Foldager havde måske høje forventninger til sig selv, men danskeren er ikke bleg for at indrømme, at han med anden- og fjerdepladsen allerede har præsteret noget, som han ikke havde regnet med.

 

”Jeg er overrasket over, hvor få der egentlig er med i toppen hver gang. Jeg havde troet, at der ville være mere udskiftning. Jeg havde ikke forventet, at jeg næsten ville kunne køre to top tre-placeringer hjem i træk, men at jeg godt kunne køre med om sejren i nogle af afdelingerne”.

 

Foldager bekræfter, at resultaterne i e-løbene har givet ham et mentalt rygstød, og det håber han nu at udnytte i Uno-X Cups resterende fem løb.

 

Herning-rytteren har på den samlede tredjeplads 21 point op til Joshua Gudnitz, mens der er yderligere hele 25 af slagsen op til Amdi Pedersen på klassementets førsteplads.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

”Mit mål er at blive toer samlet. Jeg tror, at det bliver næsten umuligt at komme op til Amdi. Og så tage en af afdelingerne. Det ville være fedt at få slået Amdi. Jeg har set på Zwiftpower, at jeg har kørt otte løb mod ham og tabt alle otte gange. Så lige at få en enkelt over ham ville være fedt”.

 

Foldager kører, i modsætningen til mange af sine konkurrenter ved Uno-X Cup, ikke på et af de store danske e-hold. Han er derimod en del af holdet ”Forza Racing”, som han fortæller at have skabt i selskab med venner fra blandt andet efterskole- og gymnasietid.  

 

Fremtiden

Landevejssæsonen ligger stille på tredje måned, og med aflysningen af PostNord Danmark Rundt er der med alt sandsynlighed fortsat lange udsigter til cykelløb i den danske natur.

 

Af samme årsag er Foldager naturligvis uvidende om, hvornår han kan få debut i den danske A-klasse, men teenageren fortæller i interviewet, at han håber på forlængelse af den danske landevejssæson til oktober, hvis sæsonen overhovedet kommer i gang.

 

Foldager er nemlig opsat på at samle erfaring og bevise, at han er klar til omstillingen fra junior- til seniorrytter i sin videre jagt på barndomsdrømmen om en professionel kontrakt.

 

”Næste skridt vil være kontinentalniveau. Jeg så godt, at der lige kom et par kontinentalhold mere i Danmark. Både for mulighederne for at komme på kontinentalniveau, men også for konkurrencen i Danmarks skyld. Men om det (rykket til kontinentalniveau, red.) er til næste år, det bliver nok svært uden nogen løb, eller i 2022 eller 2023, det ved jeg ikke”, siger han.

 

I de senere år har flere og flere unge ryttere taget hoppet direkte fra juniorrækken og op på WorldTouren, men Foldager er fast besluttet på at tage ét karriereskridt ad gangen.

 

”Drømmen i første omgang er at gøre det til en levevej. Til at starte med måske bare på pro-kontinentalniveau. Nu har vi jo et dansk hold, så det kunne måske være det første step at komme derop. Men det er selvfølgelig så langt ude i fremtiden, at det er svært at sige. Men det er helt klart målsætningen”.  

 

Og danskerens absolutte drømmescenarie?

 

Læs også
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads

 

”Det skulle nok være at vinde Liege-Bastogne-Liege på Quick-Step eller et af de andre store hold - eller et VM, måske i dårligt vejr”, slutter Foldager.
 

Kør eller se 4. afdeling af Uno-X Cup

På tirsdag skal Foldager forsøge at forsvare sin samlede tredjeplads, når det gælder 4. afdeling af Uno-X Cup - du kan tilmelde dig løbet lige her.

 

Løbet er åbent for alle, og med fire styrkebaserede løbskategorier og en dameklasse har samtlige deltagere muligheden for at køre med om sejren og den øverste plads på resultatlisten, som vi efter hver afdeling skriver om her på Feltet.dk.

 

Vi dækker nemlig samtlige løbsklasser med både livestream, referater og resultater. Vi viser og kommenterer tirsdagens 4. afdeling direkte fra klokken 20.00.

Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmaton og Garmin.

Se afslutningen på tirsdagens 3. afdeling af Uno-X Cup, hvor Foldager blev nummer fire.

DEL
INFO
E-cykling
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?