Dansk verdensmester: Store følelser på en lang dag

Tirsdag aften vandt Bernhard Franzpötter for andet år i træk verdensmesterskabet i sprint for veteraner, da danskeren slog Chris Murray fra Australien over tre heats i guldfinalen. Dermed kan han endnu et år køre rundt i den regnbuefarvede trøje, som han fik overrakt på podiet i velodromen i Manchester.

Det var dog ikke uden kamp, at titlen kom i hus, for Franzpötter kom hele følelsesregistret igennem i løbet af den hektiske aften. Verdensmesteren fortæller, at feltet i år var stærkere end sidste år, da top fem alle kørte hurtigere i kvalifikationen.

”Jeg vinder den første semifinale, men bliver så sat til vægs i den anden, og der handler det om, at finde styrken til det sidste heat. Det gjorde jeg, og vandt, så jeg var i finalen mod australieren, som havde været suveræn i 750 meter, hvor han slog mig, der vandt sølv, med over et sekund. Jeg havde respekt for ham,” siger Franzpötter til Feltet.dk.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Finalerne

Det var ikke blot fysisk styrke og hurtighed på cyklen, men også mental styrke, der gjorde, at Bernhard Franzpötter kunne blive verdensmester igen.

”Jeg vinder den første finale, men den anden taber jeg med nærmest en halv ringbredde, og så er man helt nede i kulkælderen igen. Jeg skulle finde noget ekstraordinært frem, og det gjorde jeg så også, for det gode var, at hvis jeg kom til finalen var det ok for mig at køre afslappet og eksperimentere lidt.”

”Jeg tror, jeg ville det så meget. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg ville det. Det var nogle rigtig flotte heats vi kørte, det har flere fortalt, og der blev kørt lige til grænsen. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke trak mig, når der blev kørt hårdt, og det var et signal om, at jeg virkelig ville det oppe i hovedet.”

Og sejren, den kom i hus – og det var rigtig stort for Franzpötter. ”Det var store følelser på en lang dag, der først sluttede klokken 23.30. En dag med op og nedture. Der var vand i øjnene, da dannebrog blev hejst op. Det var stort – det var større i år,” lyder det fra den danske verdensmester.

Fantastisk genistreg fra Dion Åkerström

Dion Åkerström er træner for Bernhard Franzpötter, og han lavede en genistreg i finalerne, da han satte et større gear på end hvad der var aftalt – og uden at fortælle det til nogle. Et stort sats, men et sats, der gav pote, og et sats, der viser, at han kender Franzpötter godt – rigtig godt.

”Dion snød mig lidt, men det var hans job, at vurdere hvad han mener, jeg kan, og så satte han en 51'er på uden at sige noget videre. Det var hans valg, for han ville ikke få mig ud af fatning. Han læser rytteren og vurderer hvad rytteren kan. Det lykkedes i første heat, men i andet heat fik jeg ikke tilløbet til, som jeg skulle have. Men selvom jeg tabte andet heat holdt han fast i det og fortalte mig, at jeg skulle have tilløbet med.”

”Jeg tror også, der var nerver fra Dions side, men han holdt fast i det. Han fortjener respekt – han har været fantastisk, at han kunne læse mig på dagen og set, at jeg var stærk nok til at køre i et stort gear. Det er det, der gør en forskel.”

Også på det mentale plan havde Franzpötter og Åkerström en strategi. ”I kvalifikations heatene lukkede jeg mig meget inde og var meget koncentreret. Det var på sin vis også fint, men det kan også have en ulempe ved at stressniveauet bliver for højt. I finalen ville jeg køre frit. Jeg tænkte, at jeg vil gå op på banen og køre med glæde. Se hvad der sker, og så tage den derfra, men køre med glæde.”

”Jeg blev glad, det lykkedes første gang, og da det så gik galt anden gang forsøgte jeg at holde fast i glæden, køre frit og sidde med et smil indvendigt, for at man kører med glæde er ikke ensbetydende med, at man er lalleglad, men det gør, man får sit stressniveau ned. Det virkede godt for mig, at jeg var ekstremt fokuseret i de indledende heats og så mere afslappet i de afsluttende heats.”

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Bernhard Franzpötter fortæller også, at han tænkte på noget, som hans bror, Kim, havde fortalt ham inden finalen ved VM sidste år. ”Han sagde, at jeg skulle gå op og nyde at køre cykelløb – og det tænkte jeg på i år, at jeg skulle nyde det.”

Træneren har ofret meget

Hårdt arbejde op mod verdensmesterskaberne har det været for Bernhard Franzpötter, der har trænet i Ballerup Super Arena. Han har fået fantastisk hjælp fra Dion Åkerström, der har ofret meget for at se en anden mand få succes. Træneren får en speciel tak fra Franzpötter.
 

Foto: Bernhard Franzpötter på ryggen af sin træner, Dion Åkerström, i glæde efter sejren.
 

”Det ville ikke være lykkedes uden Dion. Han har troet på mig det seneste år, og har støttet mig med alt hvad han kunne – han har brugt tid, tid og atter tid, været væk fra sin familie, brugt sin ferie sammen med os ovre i Ballerup. Det kunne ikke lade sig gøre, at nå det, jeg har nået, hvis ikke det var for den mand. Han har ofret mere end meget. Det er jeg meget taknemmelig for,” siger Franzpötter, som ikke er den eneste, der bliver trænet af Åkerström.

Desuden har det også været vigtigt for Bernhard Franzpötter, at have en at træne med, hvor specielt Claus Jørgensen, der også deltog ved VM i sprint men blev slået ud, har været en god træningsmakker for Franzpötter.

Senere på Feltet.dk kan du også læse verdensmesteren beskrive den stemning, der er i den danske lejr ved VM i Manchester.