Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Jaspar Lonsdale tager endnu et år hos det italienske hold Ciclistica Rostese.
Annonce
Den 21-årige danske cykelrytter Jaspar Lonsdale fortsætter sin karriere i Italien, hvor han også i næste sæson skal køre for holdet Ciclistica Rostese.
Det bekræfter han i et interview med Feltet.dk
”Jeg bliver på samme hold. Jeg havde håbet på at tage næste skridt til et større hold, måske et udviklingshold eller et sted, hvor man kunne få løn. Men jeg blev syg i juli og har ikke kørt løb siden. Det har desværre gjort det svært at finde en ny kontrakt,” fortæller han.
Ciclistica Rostese er et amatørhold, der konkurrerer på kontinentalniveau i Italien. Selvom Lonsdale har haft sin debut på holdet i 2024, blev sæsonen ikke, som han havde håbet. Sygdom og skader har gjort det svært for ham at levere toppræstationer.
Alligevel ser han positivt på sit første år i Italien.
”Overordnet set har jeg været glad for mit første år. Det har været en stor omvæltning i forhold til, hvad jeg er vant til. I Italien taler de ikke så godt engelsk, så meget af tiden er gået med at lære italiensk. Kulturen er også meget anderledes. Derudover er løbene også ret forskellige fra dem i Danmark. Der er flere deltagere - vi er ofte omkring 150 ryttere til start hver weekend. Og så passer det kuperede terræn meget bedre til mig. Jeg har virkelig nydt at køre i bakkerne næsten hver weekend.”
Jaspar Lonsdale kørte i to sæsoner for Team CO:PLAY-Giant Store. Foto: Team CO:PLAY-Giant Store
En alternativ vej
Lonsdale har valgt en lidt usædvanlig vej i sin karriere sammenlignet med andre danske ryttere.
De fleste vælger en kontrakt med et dansk kontinentalhold eller forsøger at komme på et WorldTour-udviklingshold med håb om senere at blive en del af WorldTouren.
Selvom hans karrierevalg adskiller sig fra normen, og kulturchokket i Italien har været stort, er han stadig glad for oplevelsen.
”Jeg mødte faktisk mange af mine holdkammerater for første gang på en træningslejr. Det var lidt underligt, men jeg var spændt på at komme ind i en gruppe, jeg ikke kendte. De fleste af dem havde allerede trænet sammen hele vinteren. Men det var overraskende nemt at falde til. Italienere elsker at snakke og møde nye mennesker, så de personlige relationer har gjort det rigtig nemt for mig at føle mig hjemme,” fortæller han.
Hvad har været den største forskel på at køre for et italiensk hold sammenlignet med et dansk hold?
”Der er en stor kulturforskel. På mit tidligere hold, Team CO:PLAY-Giant Store, havde vi ikke mange penge, men vi prioriterede stadig at have godt udstyr. I Italien handler det ikke så meget om optimering. Her går de mindre op i at have de bedste cykler, hjul og dæk - de lader i stedet benene tale,” fortæller han.
Lonsdale tilføjer, at det som udenlandsk rytter kræver, at man lærer italiensk, hvis man skal kunne følge med i taktiske oplæg før løbene. Mange på holdet taler nemlig kun italiensk.
”Ledelsen taler kun italiensk, og nogle af mine holdkammerater taler næsten ikke engelsk. Så jeg har været nødt til at lære en del italiensk. Jeg taler det ikke flydende, men jeg kan føre en samtale, og det er nok til at forstå taktikken før løbene.”
I næste sæson er det alt eller intet for den 21-årige rytter. Foto: Team CO:PLAY-Giant Store.
Alt eller intet
Som 21-årig har Jaspar Lonsdale stadig mange muligheder foran sig, men han er også bevidst om, at tiden til at tage det næste skridt i karrieren nærmer sig.
Hans mål for næste sæson er at sikre sig en kontrakt med et semiprofessionelt hold - og drømmen om en professionel kontrakt driver ham.
”Det er lidt all-in. Jeg føler, at jeg har gode muligheder hernede, så hvis jeg gør mit bedste, har jeg en reel chance for at komme videre. Italien er det bedste sted for mig at satse,” siger han.
Den kommende sæson kan blive afgørende for, om Lonsdale fortsætter med at satse på cyklingen eller vælger en anden vej i livet.
”Jeg brænder for cykling, men der er også mange andre spændende ting i livet. Hvis det ikke lykkes at nå længere, kunne jeg godt finde på at begynde at studere. Jeg har stadig meget tro på mig selv, men jeg har heller ikke lyst til at blive hængende på et kontinentalhold i mange år uden at komme videre.”
På trods af presset, han har lagt på sig selv, føler han sig ikke tynget.
”Jeg tænker ikke så meget på fremtiden. Lige nu handler det om at komme i topform og få nogle gode resultater i næste sæson. Jeg ved, jeg har niveauet. Nu skal det bare vises,” slutter han.
Jaspar Lonsdale opnåede to top-10-placeringer i den netop afsluttede sæson og har forlænget sin kontrakt med Ciclistica Rostese for endnu en sæson.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Udenlandsproffer og stortalenter: Landsholdet klar til stor dansk cykelweekend
Dansk klatretalent til Italien: Jeg skulle væk fra sidevind og flade veje