Der er selvtillid at spore hos Marcus Sander Hansen. Danskeren har haft et særdeles godt 2023 allerede, og det tager han med videre i de kommende løb.
Marcus Sander Hansen er nyprofessionel på det skandinaviske hold Uno-X Pro Cycling. Her er han rykket op på pro-holdet efter et år på udviklingsholdet.
Danskeren begyndte sæsonen rigtig flot, da han vandt trøjen for flest point i de indlagte spurter i Saudi Tour. Et udbrudstogt på første dag fik blandt andet flere kollegaer til at komplimentere indsatsen fra den unge dansker.
Nu er han klar til en ny løbsperiode, når han fredag skal køre La Route Adélie de Vitré. Et fransk endagsløb.
Feltet.dk har i et eksklusivt interview snakket med den nyprofessionelle dansker om hans tanker inden den kommende periode i Frankrig. En periode, han går til med selvtillid i bagagen fra Saudi Tour.
”Det har givet en masse motivation til at træne ekstra hårdt. Man søger de der ekstra grænser i træningen og prøver at give det et skud. Nu har jeg fået selvtillid og tro på, at jeg også kan køre virkelig stærkt i de her endagsløb. Det er lige et niveau lavere, end det de bedste ryttere kører. Jeg har god selvtillid med i hvert fald. Det har været godt i træningen. Det er dejligt,” fortæller Sander til Feltet.dk.
Sander nåede undervejs også at køre i ungdomstrøjen i Saudi Tour, hvor han viste god form allerede fra starten af sæsonen. Nu er spørgsmålet bare. Hvordan er formen nu?
”Formen er sådan set meget god. Jeg er kommet rimelig godt ud af den her periode. Jeg kan godt mærke, det har været en hård periode. Jeg skal lige have fundet løbsformen og få lidt friskhed på plads, men ellers så bør jeg være klar til at give den gas,” fortæller han og uddyber:
”Umiddelbart er jeg blevet bedre siden Saudi Tour, men det er alle andre også. Det er mest, fordi jeg ikke ved, hvor jeg står, at jeg lige tøver lidt, når jeg snakker, fordi det kan være svært at vurdere.”
Et hårdt løb venter
Mens det meste af cykelverdenens øjne er rettet mod Belgien, hvor der på søndag køres Flanderen Rundt, vil fokus for Sander og holdet i Frankrig være rettet mod det franske endagsløb.
”Jeg glæder mig meget til løbet på fredag. Det er en rute, jeg selv synes, er spændende. Det bliver godt,” siger Sander.
Selvom selvtilliden er i top, og Sander er kommet ud af en god periode, betyder det ikke nødvendigvis, at han kan regne med en rolle, hvor han får lov at få chancen.
”Vi har ikke snakket specifikt om roller, men som udgangspunkt tror jeg, det bliver et virkelig hårdt cykelløb med sidevind, omgange og små hårde bakker, så i sidste ende tror jeg, det giver meget sig selv, hvem der sidder med i finalen,” forklarer han.
Artiklen forstætter under billedet
Sander var flere gange i aktion under Saudi Tour og erhvervede sig flere trøjer undervejs.Foto: Saudi Tour/Pauline Ballet
Ruten er en 188 kilometer lang rute, der består af syv hårde omgange med små hårde bakker.
”Det bliver et meget hårdt udskilningsløb, så det handler jo også om, hvem der har benene. Hvis jeg sidder i fronten sammen med dem, og der bliver rykket, så er det ikke udelukket at Niklas Larsen, Lasse Norman eller jeg kan rykke med der,” pointerer han.
Dog forventer den unge dansker, at det bliver ham, der skal hjælpe de andre.
”Jeg tror nok, at jeg formentlig skal hjælpe lidt til i løbet og se, om jeg kan få nogle af de lidt stærke sprintere med,” fortæller han og fortsætter:
”Det kommer selvfølgelig meget an på, hvordan det bliver kørt. Det kan både være en masse angreb, men det kan også blive mere kontrolleret. Hvis jeg skal have mulighed for at køre med, så er det udefra. I en samlet finale, så er Erlend (Blikra) og Tord (Gudmestad) begge gode bud på et godt resultat.”
Får kaptajnrolle senere
Selvom rollen som hjælper formentlig bliver en realitet med pro-holdet, så er det en anden virkelighed, når han er afsted med udviklingsholdet.
”Cykelløbene med pro-holdet bliver i hjælperrolle, men jeg skal køre et par løb med udviklingsholdene, og der får jeg med god sandsynlighed lov at køre med i finalerne som kaptajn,” fortæller Sander.
Erfaringen er da også stille og roligt ved at komme. Det kan nemlig godt være hektisk at komme og køre med de store drenge.
”Man skal lige finde sig til rette og sætte sig op mentalt, at nu er jeg her, og jeg er lige så god som de andre. Det er noget, jeg har arbejdet på. Generelt har jeg været glad for det, og drengene på holdet har hjulpet på godt,” forklarer han.
Om holdet vinder, er han ikke meget for at give et bud på, men et svar er det da.
”Jeg er jo meget ydmyg, så jeg tør ikke sige ja eller nej. Vi kommer i hvert fald til at køre for det, og der skal nok være chance for det,” slutter han.
Efter løbet fredag venter der en længere periode for Sander i Frankrig. Tirsdag står han på startstregen i Region Pays de la Lorie, et fire dage langt etapeløb. Herefter står den på Paris - Camembart, og dernæst venter det syv etaper lange Tour de Bretagne, som altså bliver med udviklingsholdet.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 10/06-14/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Officielt: Fem danskere kører fransk endagsløb
Offensiv dansker vandt stjernernes respekt: Gået over alt forventning
Consonni vinder i ørkenen - Dansker sikrer sig trøje
Groenewegen roser dansk udbrud
Uno-X-talent efter skuffende 2022: Det er det, man bliver stærk af