Dauphiné-analyse: Thomas' forbandelse er Kwiatkowskis held

Skru tiden tilbage til februar. Efter en knusende overlegen sejr på enkeltstarten havde Geraint Thomas kurs direkte mod den samlede sejr i Volta ao Algarve. En sær Sky-taktik på løbets afsluttende kongeetape betød, at Michal Kwiatkowski fik lov at køre med et stort udbrud hjem og derved med en etapesejr stjæle den samlede sejr fra sin holdkammerat. En skuffet Thomas havde svært ved at skjule sin ærgrelse, men forsøgte at holde sig til diplomatiske vendinger.

Skru derefter tiden tilbage til marts. Efter et godt holdløb og en overbevisende præstation på 3. etape havde Thomas sikret sig førstepladsen i Tirreno-Adriatico og var med få kilometer tilbage af kongeetapen klar til at sætte det afgørende angreb ind, som skulle konfirmere en sikker samlet sejr. Da han skiftede til de store klinge for at gøre sig klar, hoppede kæden imidlertid af, og med ét forsvandt den samlede sejr atter fra Thomas. Igen var det Kwiatkowski, der udnyttede situationen og efter sit arbejde for Thomas holdt sig så langt fremme, at det i stedet blev polakken, der løb med den samlede sejr. En skuffet Thomas havde svært ved at skjule sin ærgrelse, men forsøgte at holde sig til diplomatiske vendinger.

Og skru så tiden et par timer tilbage. Thomas var blandt de helt store favoritter til at vinde prologen i Criterium du Dauphiné, men hans endeløse serie af uheld fortsatte, da han (naturligvis selvforskyldt) skred ud i et sving og mistede alle muligheder for at tage løbets førertrøje. En fænomenal afslutning, der betød, at han blot tabte 21 sekunder, vidnede om, at han meget vel kunne have taget den samlede sejr, hvis han havde holdt sig på cyklen, men igen havde uheld eller dumme omstændigheder frarøvet ham en sandsynlig sejr. Og hvem drog fordel? Det gjorde såmænd holdkammeraten Kwiatkowski, der kunne sole sig i sin tredje førertrøje opnået efter uheld fra sin walisiske ven. En skuffet Thomas havde svært ved at skjule sin ærgrelse, men forsøgte at holde sig til diplomatiske vendinger.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Kan I se et mønster? Naturligvis er det i høj grad tilfældigheder, der har givet sig udslag i de tre resultater, men det er alligevel pudsigt, hvordan Kwiatkowski nu i tre ud af tre etapeløb, hvor han og Thomas har været til start sammen, har kunnet lukrere på enten taktiske omstændigheder eller walisisk uheld til at slå sin holdkammerat i situationer, hvor briten har lignet stærkeste mand. Naturligvis kan man ikke vide, om Thomas i dag vitterligt havde vundet med prologen, men det må være hævet over enhver tvivl, at styrtet kostede ham mere end 21 sekunder. Og med tanke på de enkeltstarter, Thomas har kørt i 2017 og 2018, synes det meget sandsynligt, at han havde været i gult, hvis han ikke havde givet den lidt for meget gas i et dumt sving i Valence.

Der er næppe tvivl om, at Thomas har lyst til bryde tudende sammen og formentlig igen ønsker Kwiatkowski hen, hvor peberet gror, men i det større billede har han nu al mulig grund til at være svært tilfreds med dagens udfald. Det kan godt være, at styrtet betød, at han blev berøvet muligheden for at vinde tid på flere af sine rivaler, men det var stadig kun ganske få, han tabte til, og for de flestes vedkommende var der tale om ganske få sekunder. Kun tidstabet til Damiano Caruso, Neilson Powless, Julian Alaphilippe, Brent Bookwalter, Bob Jungels, Gianni Moscon og Kwiatkowski var på mere end 5 sekunder, og det er på ingen måde alarmerende med tanke på, hvad der venter. Efter holdløbet kan han således meget vel alligevel ende med kun at have holdkammerater og måske de to BMC-ryttere foran sig, og på papiret er han blandt de navne den klart bedste klatrer.

I det hele taget kan Sky kun se tilbage på dagens etape med stor, stor tilfredshed. Det er ikke nogen hemmelighed, at briterne som regel kommer blæsende ind til dette løb, hvor deres mange stjerner efter et par uger på Teide-vulkanen i Tenerife har fået opbygget Tour-formen. Det synes bestemt også at være tilfældet i dag, hvor det ikke blot var Thomas, der imponerede og cementerede sin status som løbets favorit - særligt fordi han slap fra styrtet med mindre overfladiske knubs. Efter en dybt skuffende klassikerkampagne, hvor han slet ikke var på sit 2017-niveau, er Kwiatkowski nu for alvor tilbage med den styrke, han viste i starten af året, og bekræftede den fremgang, han har gjort på sin tempocykel i det seneste års tid, og også stortalentet Gianni Moscon fik endelig vist den klasse, vi alle ved, han har. Faktisk var eneste minus vel vel Jonathan Castroviejo, hvis 9. plads ikke helt stod mål med forventningerne, og med Dylan Van Baarle i top 15 har holdet allerede nu markeret sig som det markant stærkeste.

Dermed er der lagt op til en knusende sejr på 3. etape, hvor Kwiatkowski og Thomas kan opbygge et solidt forspring til deres værste rivaler, ligesom man kan give Moscon et afsæt for måske at fungere som en mulig plan C. Derefter venter den helt store test i bjergene, men efter dagens præstation tyder meget på, at savnet af Chris Froome vil være til at overse. Thomas ligner i hvert fald atter den rytter, der sidste år klatrede i verdensklasse i Tour of the Alps, ligesom der er al mulig grund til at tro, at Kwiatkowski kan bygge videre på den klatrefremgang, han viste i sidste års Tour. Logikken siger stadig, at de sidste fire dage bliver for svære for polakken, men efter dagens lovende start kan man bestemt ikke udelukke, at det er i denne uge, at han for alvor vil få smag for en ny rolle som klassementsrytter også i bjergløb.

De fleste af klassementsrytterne fik den ventede lussing af Sky i dag, men der er dog også andre, der har grund til at være svært tilfredse. Det gælder særligt Bob Jungels, der angiveligt er lettere end nogensinde og i disse dage sprængfyldt med selvtillid, og som med en 7. plads på en rute, der ikke just var hans kop te fik en fremragende start på løbet. For ham gælder som for Kwiatkowski, at de sidste fire dage kan blive en anelse for svære for en mand, der kun klatrer med de bedste, når silken er slidt af de lette folk, men formen er i hvert fald bedre, end han kunne have ønsket sig. Også hans holdkammerat Julian Alaphilippe kom med en 17. plads på en powerrute, der slet ikke passede ham, ganske fornuftigt ud af starthullerne, og dermed står Quick-Step foreløbig med to gode kort på hånden. Nu udestår blot at se, om Jungels klatrer godt nok, og om bjergene bliver for lange for Alaphilippe - og så har man klatreren Laurens De Plus som en spændende joker, efter at belgieren fortsatte sit bemærkelsesværdige comeback fra det slemme styrt i Sydafrika med at køre sig til en lovende 22. plads.

Også BMC kan været tilfredse med et udgangspunkt, der bragte Brent Bookwalter tilbage på sporet efter nogle sløje præstationer i Californien og Yorkshire, og som tillod førstemanden Damiano Caruso at vinde tid på de fleste rivaler. Lidt malurt i bægeret kom i form af det store tidstab til holdets tredje klassementsrytter, Dylan Teuns, men da det alligevel ville have været overraskende at se belgieren fremme i et decideret bjergløb, er det nok et tab, der er til at leve med for amerikanerne.

Blandt de tunge drenge, der primært har blikket rettet mod Tour de France, er der særligt grund til at hæfte sig ved den fine 29. plads til Ilnur Zakarin, der efter sin transformation fra tempo- til bjergrytter bestemt ikke har været fan af etaper som denne. Set i det lys var dagens præstation betydeligt bedre end ventet, ikke mindst fordi Zakarin i de senere år har været en langsom starter i grand tours og altid har toppet i den tredje uge. Måske er han derfor i virkeligheden allerede for god nu. Det ved vi meget om efter de fire store bjergetaper.

Mange af de øvrige favoritter endte i stort set samme tid som Thomas. Blandt andre Marc Soler, Pello Bilbao, Adam Yates, Romain Bardet, Vincenzo Nibalii, Tiesj Benoot, Jaime Roson og Pierre Latour sluttede tæt på waliseren, og det kan de fleste være tilfredse med. Det gælder særligt Bardet og Benoot, der virkelig kunne have frygtet en lussing på en rute som denne, men som kom ganske hæderligt fra en disciplin, de bestemt ikke er fan af. Yates kan også være fint tilfreds med udfaldet på en powerrute som denne, ligesom Pello Bilbao fik bekræftet, at der stadig er noget af Giro-formen tilbage. Roson forsvarede sig fint i svært terræn for en ren klatrer som ham, men hans kaptajn Soler havde efter de fine præstationer på enkeltstarterne i Ruta del Sol og Paris-Nice nok håbet på en anelse mere i dag. Det samme havde den franske mester Latour, men han har trods alt aldrig været specialist på korte ruter som denne.

Skal man pege på en taber, må det være Dan Martin, der ikke burde tabe tid til en fyr som Bardet på en prolog som denne. Naturligvis skal man ikke sætte alarmklokkerne i gang på baggrund af 6,6 flade kilometer, men det er alligevel påfaldende, at det IGEN er UAE, der ender som tabere. Der venter naturligvis masser af terræn, hvor Martin kan rette op på situationen, men tror man på momenumbegrebet, kan man ikke lade være med at falde hen over, hvordan de ambitiøse arabere, der havde den helt store tegnebog fremme sidste efterår, tilsyneladende får fra nedtur til nedtur til nedtur.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

En anden taber var Emnauel Buchmann, der efter nogle ganske lovende præstationer i kampen mod uret, måske havde håbet på at vinde et par sekunder på flere af klatrerne. Det lykkedes bestemt ikke, og tyskeren er helt sikkert ikke i strålende humør, når han kryber til køjs i aften. På den anden side vil 6,6 km aldrig være en gave til den tyske dieselmotor, og heldigvis har han også udsigt til et bjerg eller to, hvor han kan få sin revanche.

Endelig var der de mange klatrere, der altid har haft det meget svært i kampen mod uret og fik de ventede tæsk i en disciplin, de formentlig ønsker helt ud af cykelsporten. Det gælder folk som David Gaudu, Matteo Fabbro, Alexis Vuillermoz, Antwan Tolhoek, Edward Ravasi, Robert Power, Simone Petilli, Guillaume Martin og Warren Barguil. Elle kan de imidlertid nu glæde sig over, at der ikke venter flere individuelle tempokilometer i resten af løbet, og deres tidstab er heldigvis så begrænset, at det i det overordnede spil næppe vil være afgørende.

Dagens måske største taber var Jos Van Emden, der igen måtte se sig henvist til en frustrerende andenplads. Denne gang var det ikke hans onde ånd, Rohan Dennis, der stod i vejen for hollænderen, men i stedet en overraskende stærk Kwiatkowski. Det er svært ikke at unde den loyale hollandske hjælper endnu en stor sejr som supplement til den store triumf i Giroen sidste år. Han er en af de få, der synes at være med i front hver eneste gang, hans type rute er på programmet, men af en eller anden grund er der altid én mand, der er bedre.

Knap så skuffet kan Victor Campenaerts være. Europamesteren er som bekendt bedst over lange distancer, og derfor er der efter dagens præstation og 3. pladsen på 1. etape i Giroen, faktisk grund til at være ganske optimistisk. De to løb har nemlig vist, at belgieren også kan begå sig på kortere ruter, og med tanke på, at der er betydeligt flere af den type enkeltstarter end de lange maratondistancer burde der gemme sig et par førertrøjer og sejre i Campenaerts i de kommende år. I det hele taget blev det en god dag for Lotto, idet Jens Keukeleire med en temmelig chokerende 8. plads bekræftede superformen fra Belgium Tour, og nu har førertrøjen inden for rækkevidde på de kommende etaper.

Det samme har Patrick Bevin, der med sin 5. plads atter understregede den imponerende fremgang, han har oplevet siden han skiftede til BMC. Andenpladserne i Baskerlandet og Californien blev fulgt op af en 5. plads her, som måske kan omsættes i en gul drøm i de kommende dage. I hvert fald passer de kommende to etaper ham glimrende, og for et sponsorhungrende BMC-mandskab vil et par dage i centrum for cykelverdenen ikke være til at sige nej til.

Der var også lovende præstationer fra Matthias Brändle, der efter et meget sløjt forår og et styrt i Romandiet nu endelig synes tilbage på rette vej i sin favoritdisciplin, fra Daryl Impey, Niki Terpstra og Mike Teunissen der fortsætter det positive indtryk i en generelt god sæson, og fra Lawson Craddock, Lars Boom og Fabio Felline, der alle er på vej tilbage efter diverse helbredsproblemer. Og så er der grund til at hæfte sig ved de lovende præstationer fra talenterne Alexander Edmondson, Benjamin Thomas og Neilson Powless, der alle bekræftede potentialet, og sidstnævnte gav endda håb om, at han sammen med Tolhoek kan udgøre en spændende ung LottoNL-duo til klassementskampen i de sidste dage.

Klassementskamp bliver der imidlertid ikke meget af de kommende dage. De to næste etaper er sprinternes eneste muligheder i løbet og handler alene om overlevelse for løbets topnavne. Det er formentlig til glæde for en øm Thomas, der godt kan bruge sig et par dage til at komme sig over skavankerne. På den anden side venter der nok en byge af nye uheld og venter på waliseren. Heldigvis kan Sky så glæde sig over, at det som regel blot betyder, at Kwiatkowski ender øverst på podiet…