DCU-direktør: Første skridt mod ensrettede veje tages af klubberne

En klassisk situation i et cykelløb: Sidevind på en bred vej fører til, at feltet danner viftekørsel, og man breder sig over begge vejbaner. Uden anden trafik på vejen en ganske ufarlig situation, i sikkerhedsmæssig forstand vel at mærke. Men med modkørende bilister - livsfarligt.

Desværre viste netop det sig tæt på at være sandt, da en rytter i a-klassens felt i Sorøs løb i weekenden tørnede direkte ind i en bil, som fastholdt sin ret til at fortsætte sin kørsel, på trods af at der var cykelryttere i den ’forkerte’ side af vejen.

Politiet undersøger nu omstændighederne omkring uheldet, om der skal rejses sigtelse, den uheldige cykelrytter ligger i kunstigt koma - og i cykelkredse er der både stor medfølelse med rytteren og behov for at debattere sikkerhedsforholdene.

Endnu engang, for det er sket før.

Cykelløbet i Sorø blev afbrudt og senere aflyst for alle klasser. En fuldstændig korrekt beslutning, mener DCU-direktør, David Gullberg, ud fra en både sportslig, politisk og også medmenneskelig betragtning. Og slår han fast i en samtale med Feltet.dk:

”Det er altid forsvarligt at køre cykelløb uden politi, da der allerede er blevet foretaget en sikkerhedsmæssig vurdering fra politiets side; om det er trafiksikkerhedsmæssigt i orden at køre cykelløb. Herefter er der foretaget en sportslig vurdering af ruten, og der må vi sige, at sikkerheden var i orden.”

Sikkerhedsniveauet skal altid være højt
”Det skal huskes på, at det kun er til visse klasser som a-klassen, at der vil være politieskorte, ikke til alle de andre klasser. Så sikkerhedsniveauet skal altid være højt, og det var det også i Sorø. Det et vilkår, at der også er altid er andre trafikanter på ruterne - det må vi leve med. Naturligvis kan det altid blive bedre, men sikkerheden til danske løb er høj,” fortsætter David Gullberg.

Også han - og i DCU generelt - er man naturligvis rystede over hændelsen i Sorø. I går udsendtes en pressemeddelelse, hvori det blev understreget, at sikkerhedsspørgsmålet står øverst på dagsordenen, at man arbejder på mange niveauer.

Man er i dialog med justitsministeriet om konkrete forbedringspunkter i forhold til den gældende bekendtgørelse for afvikling af cykelløb, og man drøfter tolkningen af de gældende regler med politiet. DCU vil også forsøge at drøfte de fælles udfordringer med at dele veje, bilister og cykelryttere imellem, med bilejernes interesseorganisation, FDM.

Men uanset hvor mange konkrete tiltag, der sættes i værks her og nu, understreger David Gullberg, vil noget få effekt på den korte og anden på den lange bane. Hvor dialogen med ministeriet og også den med FDM hører til i sidstnævnte gruppe, kan der gøres noget, som hurtigere vil få effekt. Her er først og fremmest arbejdet med at få ensrettet vejene til cykelløb, noget, som mange ønsker og kræver i disse dage.

Ansvaret for, at det overhovedet kan ske, ligger dog, forklarer DCU-direktøren, og modsat hvad mange måske tror, hos klubberne og ikke hos politiet eller kommunen. De skal ansøge om det, ellers sker det under ingen omstændigheder.

Ansøg om ensretning
”Først og fremmeste skal man som klub bede om at få vejene ensrettet, det skal stå i ansøgningen til kommunen,” påpeger han - ”det er for os det første sted at sætte ind: at presse på hos løbsarrangørerne for at ansøge om det.”

”Det andet, vi kan gøre, er at gå i dialog med kommunerne, men også her er samarbejdet mellem kommuner og klubber afgørende. Det er der, ruterne laves. Jeg tror på, at det bliver bedre, og der er en forståelse omkring det. Et uheld som det i søndags styrker yderligere opmærksomheden. Fra kommunernes side er det også et spørgsmål om, hvor meget det vil genere de øvrige borgere og den generelle trafik.”

Om kommunerne vil tilgodese ansøgningerne er naturligvis så en anden sag, indrømmer han, ligesom der også hos den anden vigtige myndighed i denne sammenhæng, politiet, skal større forståelse til omkring afvikling af cykelløb. Det er det andet sted, man på den kortere bane vil sætte ind.

David Gullberg forklarer, at der i politiansøgninger til afholdelse af cykelløb angives et niveau ud af fire mulige. Det øverste bruges til VM, DM, Post Danmark Rundt, altså løb på allerhøjeste sportslige niveau, mens niveauet under er for løb med deltagelse af eliten, med andre ord det niveau, der blev kørt på i Sorøs løb. Niveauerne 3 og 4 gælder for øvrige licenscykelløb samt for motionsløb mv.

Politiet foretager herefter en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af, om der er behov for politieskorte, idet politiet forpligter sig til, på det øverste niveauer, at politimotorcyklister deltager og ledsager cykelrytterne, mens motorcykelledsagelse allerede på niveau 2 kan ”undlades i undtagelsestilfælde” (se ansøgningsskemaet her). På de to laveste niveauer deltager politiet som udgangspunkt ikke. Politiet havde således ikke vurderet, at der ikke var behov for politieskorte ved Sorø BCs løb.

”En dialog med politiet vil forhåbentlig give en større forståelse af prioriteringen af de forskellige typer cykelløb,” siger David Gullberg og tilføjer om politiets vurdering af Sorøs rute, at ”den må der ligge en trafiksikkerhedsmæssig begrundelse for”.

Svarer til Superliga-niveau
”En dialog om denne type vurderinger, vil vi gerne i dialog med politidirektørerne omkring. Vi kører jo på højt niveau, det svarer til Superliga-niveau og er ikke motion. Så vi vil gerne i dialog om grundlaget for politiets vurderinger af de forskellige cykleløb.. Ressourcerne er naturligvis begrænsede for politiet, så vi vil gerne hjælpe dem med at kvalificere deres prioriteringer. I Sorø havde man foretaget en vurdering af, at det ikke var nødvendigt med politieskorte.”

Nej, der var nemlig ikke politieskorte, som der bør og plejer?
”Som der som udgangspunkt tidligere har været, vil jeg heller sige. Vi har konstateret, at vi i år ser en anden prioritering fra politiet sammenlignet med tidligere. Vi oplever, at der er færre løb, som assisteres af politiet, og det vil vi gerne have en dialog omkring.”

Og der var heller ikke politi ved A-klassens løb i Sorø?
”Nej, ikke mig bekendt.”

Med en konstatering af, at forholdene omkring søndagens hændelse desværre ikke kan gøres om, og at der køres løb igen, allerede i den kommende weekend, hvor vi igen kan mangle politi - hvad kan de deltagende ryttere forvente? Vil sikkerheden være høj nok?
”Som rytter skal man altid køre efter de forhold, der er, og til eksempelvis de sjællandske løb i den kommende weekend løb har politiet heller ikke vurderet, at det er nødvendigt at stille med assistance."

"Men det betyder ikke, at det ikke er sikkert at køre cykelløb. Det er et vilkår, man har og kender som cykelrytter, og så længe man kører efter forholdene, og klubben har gjort sit yderste for at bemande ruten efter de godkendte aftaler, så er sikkerhedsniveauet på et højt nok niveau.”

Medansvar som rytter
”Man har også et ansvar som cykelrytter, et medansvar for at vurdere forholdende - det er ikke et verdensmesterskab, og vi kan ikke få ruten lukket, som der er en anderledes kultur for i udlandet.”

Vil man fra DCU-kommissærernes side også gå skrappere til værks, hvor man ikke, som der er masser af eksempler på, ser gennem fingre med, at der køres i den forkerte side af vejen. Det indskærpes, men løbene stoppes ikke. Vil søndagens hændelse ændre på det; vil vi se kommissærerne skride anderledes hårdt ind?
”Der er næppe tvivl om, at episoden fra i går giver en skærpet opmærksomhed hos os på at overholde de reglerne der er. Det er jeg helt overbevist om.”

DCU-direktøren er overbevist om, at der kan og vil ske ændringer, hvis en større gensidig forståelse opstår;  mellem myndigheder, løbsarrangører, klubber, ryttere, DCU selv samt naturligvis de øvrige trafikanter, navnlig bilisterne.

Det skal og kan det blive ”mere sikkert at køre derude,” siger han og er meget oprigtig - og lyder helt idealistisk - når han om den forestående dialog med FDM håber på bedre stemning på vejene og at undgå et dem-og-os forhold. Det er et trafikalt fællesskab, formulerer han det.

Ikke en trafikkrig
”Det handler om at få inddraget en anden interesseorganisations medlemskreds. Ingen har større ret til at være på vejene end andre, hverken bilister eller cykelryttere. Vi skal selvfølgelig gribe i egen barm, og vi vil også gerne give udtryk for, at vi som cykelryttere ved, der er en udfordring.”

”Kunne man også få FDM til at videreformidle til sine medlemmer, at de udfordringer, vi står med, er fælles, kan der åbnes op for større gensidig forståelse. Det er også foranlediget af, at flere og flere cykler, på alle niveauer, i alle terræner og i store og små grupper. I den optik er der behov for også at være i dialog med bilisterne.”

”Det skal ikke være en trafikkrig derude, men et spørgsmål om en gensidig respekt, hensynet går begge veje,” lyder bønnen fra DCU-direktøren til både bilister og cykelryttere.

Hos cykelrytterne selv foregår altså allerede en heftig, intern debat, men også en selvransagelse og et opråb. Blandt andet om de lukkede ruter, de ensrettede veje ved cykelløb.

Facebook-opråb: Ensret!
Et initiativ i den sammenhæng har været at starte en facebook-gruppe - Ensret vejbanen ved Danske cykelløb - som i løbet af få dage har fået over 2.000 medlemmer. DCU-direktøren hilser den slags initiativ velkommen og mener tilmed, det kan gøre en større forskel end bare at være en støtteerklæring.

”Ja, det kan det helt sikkert. Det skaber jo en opmærksomhed hos rigtig mange mennesker omkring et ønske om at få løftet trafiksikkerheden ved cykelløb. Men der, hvor den kunne gøre allerstørst gavn, er, hvis man ville gå tilbage til sin egen klub og opfordre til endnu flere hjælpere og kontroller på ruten - og bede klubbens løbsansvarlige om at huske at ansøge om ensretning af vejene hos kommunen,” siger han og fortæller, at han selv læser med på gruppen. Dog vil han også plædere for en nuancering af hele debatten.

”Man skal huske på, at politiet kun gør en forskel for få af klasserne til en cykelløb, men ikke for alle de andre. Så det er ikke fra politiets side, den store forskel alene kan gøres. I forhold til ensretning vil den store forskel i første omgang ske hos dem, der laver ruten, dem som kender vejene og ansøger kommunen om at få den ensrettet. Myndighederne kan først gøre en forskel, når ansøgningen om afvikling af cykelløb er afsendt.”

Hvor mange medlemmer skal facebook-gruppen have, for at du kan gå til ministeren og banke i bordet?
”Jeg har været hos ministeren og banke i bordet, men tager selvfølgelig det her med i tasken til det fremadrettede arbejde. Det er klart, at jo flere personer, som bakker op om sådan et initiativ, jo større impact vil det have."

"Der er allerede en stor forståelse for, at sikkerheden skal højnes ved cykelløb, både hos politiet og i kommunerne. Det største skridt kan vi tage, hvis vi også ser indad og løfter med.”

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet