Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

EKSKLUSIVT

DCUs cross-udvalg lancerer Danish Cross Academy

DCUs cross-udvalg lancerer Danish Cross Academy

05. juli 2020 08:00

Cross-udvalget i DCU er klar med en større træningssatsning, som skal tage niveauet i dansk cyklecross til det næste niveau. Feltet.dk har snakket med formand Anders Gudnitz om Danish Cross Academy.

I de senere år har cross-sporten fået en ny guldalder. Markant flere cykelfans og cykelmotionister verden over har fået øjnene op for sporten, som i den seneste tid har leveret nogle af sportens helt store dramaer og ikke mindst profiler, som nu præger den mere etablerede landevejsdisciplin.

 

På længere sigt skal det også gøre sig gældende i dansk cykelsport, og cross-udvalget under DCU er nu klar med en satsning i efterårs- og vintermånederne, som skal møde den stigende interesse for sporten.

 

Danmark skal matche udlandet
Feltet.dk har snakket med Anders Gudnitz, som er formand for det engagerede udvalg under DCU om Danish Cross Academy, som er en række træninger i efteråret og vinteren. Træningerne får selskab af gæstetrænere og ikke mindst landstræner Benjamin Justesen.

 

Foto: Cross-udvalget i DCU

 

Målet er at samle de danske crossryttere på tværs af aldersgrupper til større samlinger, fremfor at de køre rundt alene ude i klubberne. Det var dog ikke den eneste begrundelse bag den nye satsning, som kommer til at blive kørt i Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense og Holbæk/Roskilde.

 

“Der var to ting, der gjorde udfaldet. Vi fandt ud af, at de danske crossryttere, når de tog til udlandet, at man godt kunne køre rundt herhjemme i Danmark og være rigtig god og føle sig som verdensmester. Når man kommer til udlandet, er ruterne anderledes, og tempoet er et helt andet,” siger Anders Gudnitz, som er formand for crossudvalget i DCU til Feltet.dk.

 

Træningerne bliver åbne for alle, og aldersgrupperne starter allerede ved otte år. De første samlinger ser dagens lys om to måneder i september.

 

Netop det med at rytterne er spredt over hele landet, og dermed ikke få gavn af hinanden er noget, som der nu skal laves om på.

 

”Der er kun én officiel crossklub i Danmark. Rytterne kører lidt rundt alene og træner på må og få. Det at få træninger, både for nye ryttere som skal ind og lære sporten, men også landsholdsrytterne, så det, at de kan mødes og træne sammen og få noget konkurrence, er vigtigt,” siger han.

 

For at trække satsningen op på et større niveau, har DCU også spillet ind. Det betyder, at Benjamin Justesen kommer til at være inde over Danish Cross Academy. DCU og breddesporten mødes altså også på dette punkt.

 

”For at det ikke skal være noget, som cross-udvalget laver alene, har DCU og landstræneren været med inde over. Det er også derfor, at landstræneren deltager rundt omkring i træningerne, hvilket gør det officielt,” siger han.

 

Der skal større ændringer til
Bag Danish Cross Academy ligger også et større arbejde med at tilpasse ruterne rundt omkring i klubberne. De danske ruter afspejler nemlig ikke nødvendigvis det, som rytterne møder i udlandet på nuværende tidspunkt, fortæller Gudnitz.

 

”Vi har kæmpet lidt med at få ændret ruterne i Danmark, hvor det mange gange har været smalle og tekniske crossruter. Det vil sige, at hvis man har været teknisk stærk rytter, så har man været rigtig god i Danmark,” siger han.

 

Derfor starter udvalget også med at motivere klubberne nærmere om ruterne. Udvalget har givet Thomas Nørup ansvaret for at kigge nærmere på det, hvis klubberne mangler rådgivning.

 

”Vi prøver at motivere og rådgive klubberne om, hvordan man skal bygge crossruter, hvis man skal hjælpe dansk cross fremad,” siger han.

Den nærmere inspiration findes i Belgien. Nationen har leveret den ene crossstjerne efter den anden, og det er netop wake-up-callet for de danske ryttere, som nu har fået udvalget til at handle.

 

”Det er helt klart Belgien, vi er inspireret af. Vi fik lidt et wake-up-call med Bogense og med de langsider, som man ikke har set nogensinde før i danske løb. Hvis man skal køre stærkt i Belgien eller Holland, så skal man have noget lignende herhjemme,” siger han.

 

Træningen bærer mere frugt
Dertil får rytterne bare mere ud af at køre med hinanden. To landsholdsryttere, som normalt er vant til at køre i hver sin ende af landet, kan nu pludselig ende med at presse hinanden. Dertil kommer også, at de nu kan få chancen for at køre på lukkede ruter.

 

”Det er godt for specielt nye og unge rytter, at man kan køre på lukkede ruter, og at træningen også foregår på lukkede ruter. Man er ikke ude at køre ved bilerne, så man kan vælte og falde uden at slå sig på asfalt, da man kører på stier og grus,” siger han.

 

Det giver større muligheder for at tilpasse træningen nærmere og skrue på både teknik og styrke, mens udvalget og landstræneren også får lejlighed til at se rytterne an endnu mere, end de gør i forvejen.

 

”Man kan tilpasse træningen på mange måder. Selvom der er stærke ryttere og nogle helt unge, så kan man sagtens finde ud af at træne sammen,” siger han.

 

Opbakningen til det nye initiativ er også til at tage at føle på. Både ude i klubberne, men også blandt folk udenfor sporten, er der kun positiv respons at finde.

 

”Vi har kun fået gode tilbagemeldinger, også udenfor sporten. Det at man kan komme ind og snuse til det, og at man er velkommen på sin mountainbike også, og at man vil forbedre sin teknik hen over vinteren, har givet meget positiv respons, vil jeg sige,” siger han.

 

Cross-sporten har ikke fraktioner
I den seneste tid har det være klart for enhver, at der internt i DCU har været problematikker i forhold til magtfordelingen i forbundet. Anders Gudnitz understreger dog, at det ikke er noget, man ser noget til i crosssporten, hvor alle arbejder for en bedre retning for sporten.

 

”Cross-udvalget og sporten har ikke haft noget øst eller vest. Vi har meget positiv energi, og vi er meget harmoniske. Der er ikke nogen geografisk opdeling i den sport. Det er en ting, jeg har bemærket, når jeg har kigget lidt omkring,” siger han.

 

”Jeg synes ikke, at vi oplever fraktioner i cross, nok fordi det er en lille sport,” siger han.

 

Tværtimod har sporten i de senere år oplevet en opblomstring, som har været sund for sportens ve og vel, og det er den opblomstring, som man nu kan trække ressourcer fra.

 

”Det startede med Kim Petersen, hvor der var mange gode intentioner. Der var økonomiproblemerne i DCU, hvor vi mistede nogle tilskud og landstræneren. Der stod det stille nogle år. I forbindelse med VM i Bogense og ansættelsen af Benjamin Justesen, fik den et nyt skud igen,” siger han.

 

At landstræneren nu igen er at finde i forbundet, og at han ydermere er så meget inde over denne satsning, mens også elitechefen i DCU, Morten Bennekou, er med inde over, viser blot, at forbundet i den grad nu prioriterer sporten.

 

”Det virker som om, at DCU er gået helhjertet ind i det, og Morten Bennekou er også inde over. Man føler sig officielt godkendt nu. De resultater, som både Joshua Gudnitz og Gustav Wang har lavet, viser, at man kan få noget gavnligt ud af sporten,” siger han.

 

Åben for flere discipliner
At DCU spiller mere med, skal også ses i lyset af en holdningsændring i forbundet i de senere år. Tidligere var det ikke velset, at man brugte tid i crosssporten på samme vis, som det er i dag.

 

I dag har DCU nemlig en klar strategi om, at man ikke skal lægge sig fast på én disciplin for tidligt, og det er noget, som netop gavner crosssporten.

 

”Det har tidligere været frarådet fra tidligere juniorlandstrænere, at man kører cross om vinteren, da det kunne være farligt. Der er sket en holdningsændring nu, hvor man faktisk bliver opfordret til det i stedet,” siger han.

 

Den nye strategi nyder bred opbakning, også fra Gudnitz og resten af udvalget.

 

”DCU har selv en filosofi om nu, at man ikke skal vælge disciplin for tidligt. Man skal ikke begrænse sig som juniorrytter ved at sige, at man er sprinter eller enkeltstartsrytter. Man skal favne bredt og specialisere sig senere, hvilket jeg er meget enig i,” siger han.

 

De præcise datoer for træningerne og gæstetrænerne vil blive offentliggjort så snart, at planerne er endelig på plads. Man kan indtil da følge den nye satsning på deres Facebook-side.

DEL
INFO
DCU
Nyheder
Benjamin Justesen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour de Pologne(2.UWT) 05/08-09/08

Tour de Pologne(2.UWT) 05/08-09/08

Mont Ventoux Dénivelé C...(1.1) 06/08

Czech Tour(2.1) 06/08-09/08

HAMMER Limburg(2.1) 07/08-09/08

Tour de l'Ain(2.1) 07/08-09/08

Postnord UCI WWT Vårgår...(1.WWT) 08/08

Milano-Sanremo(1.UWT) 08/08

Postnord UCI WWT Vårgår...(1.WWT) 09/08

Critérium du Dauphiné(2.UWT) 12/08-16/08

Ladies Tour of Norway(2.WWT) 13/08-16/08

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger