De 10 bedste nyprofessionelle i 2018 - del 1

Kriterierne for udvælgelse til listen er, at man i den forløbne sæson har kørt som U23-rytter, og dermed er ældre ryttere, der først sent har fået chancen på højeste niveau udelukket fra at komme i betragtning. Derudover er kravet, at rytterne har skrevet kontrakt med et WorldTour-hold - ryttere på professionelle kontinentalhold er derfor ikke med - ligesom de ikke tidligere må have kørt på et hold i en af sportens to øverste division. Det betyder specielt, at et af de allerstørste talenter, Egan Bernal, der skifter til Sky, ikke er at finde på listen. Den colombianske superklatrer har nemlig nu i to år kørt som professionel hos Androni-mandskabet og har dermed allerede haft adskillige chancer for jævnligt at blande sig med ryttere på højeste niveau, herunder senest med den imponerende top 15-placering i Il Lombardia.

I denne artikel finder du de første fire talenter.

Pavel Sivakov til Team Sky

Normalt taler man, om at der er fire store etapeløb, der kan bruge som indikation på, hvem der er fremtidens grand tour-stjerner, nemlig de fire bjergrige løb Tour de l’Avenir, Babygiroen, Giro Valle d’Aosta og Ronde de l’Isard. Det kræver blot et kort blik på listen over vindere i de fire begivenheder at indse, at resultaterne her i hvert fald kan give en ganske god ide om, hvem det er værd at holde øje med som mulige bud på samlede vinder af tre uger lange etapeløb i fremtiden.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det er imidlertid yderst sjældent, at den samme rytter formår næsten at rydde bordet i dem alle. Ikke desto mindre var det meget tæt på at ske i 2017-sæsonen - og det var endda en rytter, der kun fyldt 20 i sommer! Pavel Sivakov havde kun ved enkelte lejligheder gjort opmærksom på sig selv forud for denne sæson, blandt andet med en andenplads i den relativt flade Olympia’s Tour samt i U23-udgaven af Liege-Bastogne-Liege, men ved slutningen af året er den atypiske russer, der er født i Italien og opvokset i Frankrig og har en far med tre Tour-deltagelser og en mor med en andenplads i kvinderens Giro på CV’et, på alles læber. Det skyldes en imponerende stabilitet i de fire store etapeløb, som vel næppe nogensinde har set sit lige.

Det startede med, at Sivakov i maj suverænt sejrede i Ronde de l’Isard, hvor han tog solosejre på to af løbets tre bjergetaper og på den sidste kun akkurat blev besejret af Bjorg Lambrecht i en tomandsspurt. Siden fortsatte til den genopstandne Babygiro, hvor det ganske vist ikke blev til etapesejre, men alligevel endte i total dominans, idet han førte løbet allerede sin andenplads på 3. etape og forsvarede førstepladsen hele vejen til slutningen en lille uge senere. I det efterfølgende Giro Valle d’Aosta ville han egentlig betale sine holdkammerater tilbage for deres flotte arbejde i Giroen, men efter en andenplads på prologen, endte han alligevel som holdets kaptajn, og med en etapesejr på næstsidste etape overtog han førertrøjen som han sikkert forsvarede på sidste etape.

Sejrene i de tre første af de fire løb gjorde ham til den store konkurrent til forhåndsfavoritten Egan Bernal i Tour de l’Avenir, men desværre betød sygdom, at han røg ud af klassementet på den første af de tre afsluttende bjergetaper. Ikke desto mindre lykkedes det ham at bevare modet, og på sidste etape tog han en knusende solosejr, der endnu en gang understregede hans fantastiske klatreevner. Man kan kun ærgre sig over, at vi blev berøvet muligheden for at se ham og den suveræne vinder Bernal, der ikke havde været til start i de øvrige U23-løb tidligere på året, i en direkte duel.

Det får vi næppe heller mulighed for næste år. Allerede efter Babygiroen gik der nemlig vedholdende rygter, om at den blot 20-årige russer allerede havde skrevet kontrakt med Team Sky - en beslutning, deri høj grad var medvirkende til, at hans hidtidige hold, BMC Development Team, bliver lukket efter denne sæson - og den ventede bekræftelse kom i september. På det britiske storhold bliver Sivakov holdkammerat med netop Bernal efter en transfersæson, hvor Sky nærmest har ryddet bordet blandt de største U23-talenter.

Man kan stille spørgsmålstegn ved beslutningen om at skifte til Sky, der ikke har det bedste ry, hvad talentudvikling angår. Ofte er de unge ryttere endt som desillusionerede slagtekvæg i hjælperroller for Chris Froome og de øvrige stjerner. I de senere år har briterne imidlertid lært lektion og har nu en klar strategi om at give fremtidens ryttere mindst et par chancer i løbet af en sæson. Gianni Moscon er stjerneeksemplet på, at det sagtens kan lade sig gøre at udvikle sig til en stjerne i briternes rækker, og den model drømmer Sivakov om at kopiere - og forudsætningerne har han. Modsat Bernal, der er en helt ren klatrer, er han nemlig en meget alsidig rytter, der både kan klatre og køre enkeltstart. Med andre ord fremstår han ubetinget som det mest indlysende bud på en kommende grand tour-rytter blandt denne sæsons U23-ryttere - og han er som sagt bare 20 år. Hos Sky kommer han endda til at lære af de allerbedste klassementsryttere, hvilket er hovedforklaringen på hans holdvalg. Vejen til grand tour-sejre ligger åben for sportens største etapeløbstalent.

Björg Lambrecht til Lotto Soudal

Har du netop læst vores afsnit om Pavel Sivakov? Så vil du forstå, hvorfor man kun kan tilgive sportens næststørste etapeløbstalent, Bjorg Lambrecht, hvis han har et horn i siden på russeren. Den ligeledes blot 20 år gamle belgier har nemlig udvist en stabilitet, der næsten overgår Sivakovs, og dermed har også han etableret sig som en af tidens mest lovende ryttere. Forskellen er blot, at Sivakovs resultatliste består af en imponerende serie af sejre i de største etapeløb, mens Lambrechts generalieblad er kendetegnet ved en nærmest rystende serie af andenpladser - og meget ofte er det netop Sivakov, der har stået i vejen for succes.

Som nævnt ovenfor er der fire store etapeløb, der kan bruges som indikation på, hvem der er sportens største etapeløbstalenter, nemlig Tour de l’Avenir, Babygiroen, Giro Valle d’Aosta og Ronde de l’Isard, og skal man tilføje et femte må det være det ligeledes bjergrige Tour de Savoie Mont Blanc, der imidlertid ikke kun er åbent for unge ryttere. Lambrecht var til start i fire af de fem - kun Babygiroen var ikke en del af hans sæsonprogram - og han endte som nr. 2 i dem alle! I Ronde de l’Isard og Giro Valle d’Aosta var det Sivakov, der knuste hans vinderdrømme, mens det i Tour de l’Avenir og Tour de Savoie var sportens største klatretalent, Egan Bernal, der fik skovlen under belgieren

Den lange serie af andenpladser må være frustrerende for Lambrecht, der i de fire etapeløb viste, at han er en fremragende klatrer i de høje bjerge, men heldigvis blev det til succes andetsteds. Således viste han sin store alsidighed ved at vinde U23-udgaven af Liege-Bastogne-Liege og dermed dokumentere, at han også kan begå sig i kuperede endagsløb. Ligeledes vandt han en etape i Isard, hvor han slog Sivakov i en topmandsspurt, og det blev ligeledes til etapesejr og samlet triumf i Nations Cup-løbet Grand Prix Priessnitz spa i Tjekkiet. Til slut på året viste han, at han også trods sin unge alder kan begå sig på allerhøjeste niveau, da han blev nummer 9 med det belgiske endagsløb GP de Wallonie, der i år blev vundet af Tim Wellens og på grund af kraftig vind blev langt hårdere end i tidligere år.

Lambrecht er således til fulde klar til at blive professionel, og han har utvivlsomt mødt interesse fra en lang serie af WorldTour-hold. Det er næsten givet, at Quick-Step som det største belgiske hold har været ude med snøren, men han valgte at forblive loyal over for Lotto Soudal, hvis U23-hold han har optrådt for i år. Således har han skrevet en toårig kontrakt med det mindste af de to belgiske WorldTour-mandskaber, og han håber utvivlsomt, at det valg vil kunne give ham bedre udviklingsmuligheder og flere personlige muligheder.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det burde der være gode chancer for. Lotto Soudal er nemlig ikke kendt for at være stærkest i kuperede endagsløb og etapeløb, og derfor kan Lambrecht allerede i sin første sæson formentlig ved flere lejligheder få mulighed for at køre sin egen chance. Naturligvis skal man huske at dæmpe forventningerne - 20 år er ingen alder for en cykelrytter - men på baggrund af 2017-sæsonens resultater og stabilitet må forventningerne være store. Belgien har i årtier ledt efter deres næste grand tour-vinder. Måske har de endelig fundet ham.

Kristoffer Halvorsen til Team Sky

Thor Hushovd, Alexander Kristoff, Edvald Boasson Hagen… Norge har i de seneste to år haft en fantastisk evne til at producere nogle af verdens hurtigste ryttere. Den trend ser ud til at fortsætte. Igennem de seneste to sæsoner har den nemlig stået klart, at den nok mest lovende U23-sprinter også kommer fra vor nordlige naboer, efter at Kristoffer Halvorsen har etableret sig som den bedste afslutter blandt tidens unge ryttere.

Uden for Norges grænser var der ikke mange, der havde bemærket Halvorsen, da han sidste år stillede til start i den belgiske semiklassiker Nokere Koerse. Derfor var der mange, der måtte lave et ekstra opslag i databaserne, da en Joker-trøje pludselig rullede over stregen som nr. 2 i den knaldhårde spurt på den brostensbelagte Nokereberg foran en vis Dylan Groenewegen. Det gav imidlertid ikke megen information, idet kun en 7. plads i 2013-udgaven af juniorernes Paris-Roubaix skilte sig ud på det ret tynde generalieblad.

Mange havde derfor nok en frygt for, at der var tale om et one-hit wonder, men det skulle heldigvis vise sig ikke at være tilfældet. Senere på året vandt han således en etape i Tour de l’Avenir og blandede sig med de professionelle med tredjepladser ved de norske mesterskaber og på en etape i Tour des Fjords. Det helt stor gennembrud kom imidlertid, da han besejrede WorldTour-rytterne i det franske endagsløb Grand Prix d’Isbergues. Det gjorde ham med det samme til den måske største favorit til det flade U23-VM i Qatar, og her skuffede han ikke. Da det hele skulle afgøres i den ventede massespurt, bekræftede han sin status som tidens bedste unge sprinter med en sikker sejr, der gav ham et år i regnbuetrøjen.

Det år har han brugt til at udvikle sig yderligere. Den anden store sejr mod de professionelle kom i forårets semiklassiker Handzame Classic, og siden blev han nr. 2 i en massespurt i Tour of Norway. Igen i år sejrede han på en etape i Tour de l’Avenir, hvor han også vandt pointtrøjen, men sæsonen endte alligevel i skuffelse, da ruten til det store hjemme-VM i Bergen alligevel viste sig at være for hård for det 21-årige stortalent.

Den skuffelse har han imidlertid nu lagt bag sig, mens han gør sig klar til sin første sæson som professionel. Den vil blive afviklet med Sky-trøjen på skuldrene, efter at han ganske overraskende valgte at skrive kontrakt med briterne, der ellers ikke just er kendt som det mest oplagte sted for en lovende sprinter. Paradoksalt nok kan det imidlertid vise sig at være et ganske klogt valg. Elia Viviani og Danny Van Poppel forlader nemlig begge storholdet, og det betyder, at holdet til den kommende sæson er uden en reel sprinter - bortset fra Halvorsen og den ligeledes nyprofessionelle Christiopher Lawless. Dermed er der udsigt til, at Halvorsen allerede i sit første år på højeste niveau får lov at kaste sig ud i flere hæsblæsende massespurter og endnu en gang understrege, at han har potentialet til at etablere sig som en af sportens førende sprintere. Hvor langt hans holdbarhed rækker til i brostensklassikerne, må vi formentlig vente yderligere et par år på at finde ud af, men i første omgang kan vi i hvert fald se frem til, at Norge fortsætter sprintertraditionen og bidrager med en lovende rytter, der i sin første sæson på højeste niveau allerede kan tage flere massespurtssejre.

Fabio Jakobsen til Quick-Step

Der er kun én rytter, der gør Kristoffer Halvorsen rangen stridig i kampen om titlen som den bedste U23-sprinter. Trods landets flade natur har hollænderne paradoksalt nok været mest kendt for sine klatrere og klassementsryttere, men i de senere år har man med Dylan Groenewegen også gjort sit indtog i toppen af sprinterhierarkiet. Selvom han fortsat blot er på vej frem og stadig har et stort udviklingspotentiale, er arvtageren allerede klar i kulissen. Fabio Jakobsen har i de seneste to år imponeret med sin hurtighed i de største U23-løb, og næste år vil han være at finde i det professionelle felt hos storholdets Quick-Step.

Jakobsen trak ikke de store overskrifter hverken som junior eller i sit første år som U23-rytter, men det ændrede sig i 2016, hvor han blev hollandsk U23-mester, viste sig frem i flere store U23-løb og sejrede mod de professionelle i 1.2—løbet Slag om Norg. Det store gennembrud kom imidlertid i år, hvor han ikke blot genvandt sit hollandske U23-mesterskab, men også vandt etaper i de professionelle rundture i Normandiet og Alsace, endagslæbet Profronde van Noord-Holland, etaper i de store U23-løb Tour de l’Avenir og Olympia’s Tour og ikke mindst den store tyske klassiker Rund um den Finanzplatz. Alt sammen gjorde det ham til en af VM-favoritterne, men som det var tilfældet for Halvorsen fandt også han Laksebakken i Bergen en anelse for hård, og det endte derfor i et tidligt bad for den hollandske sprinter.

Allerede da havde han imidlertid taget skridtet ind på den professionelle scene ved at skrive kontrakt med Quick-Step. Dermed har han truffet et helt andet valg end Halvorsen, der vil søge at udvikle sig på et hold, som ikke just er kendt for at prioritere sprintersiden. Hos Quick-Step kommer Jakobsen imidlertid ind på verdens mest vindende hold, der totalt dominerede massespurterne i årets grand tours og derfor vel kan regnes som verdens bedste sprinterhold.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Det indebærer naturligvis den betydelige risiko, at Jakobsen ikke får specielt mange chancer i sine første år. Holdets to storsprintere, Fernando Gaviria og Elia Viviani, vil dele rovet imellem sig og hver få et dedikeret tog stillet til deres rådighed. Det er nærliggende at tænke sig, at Jakobsen i første omgang primært vil skulle spille en lead-out-rolle, men Quick-Step er netop kendt for, at alle får deres chance undervejs - og meget ofte ender selv hjælperytterne med at vinde. Specielt stiller holdet til start i et hav af mindre belgiske 1.1-løb, hvor de i år led under, at de alt for ofte var til start uden en sprinter. Her kan Jakobsen og den anden unge sprinter Alvaro Hodeg udfylde et oplagt hul, som betyder, at der er meget stor sandsynlighed for, at det hollandske stortalent allerede i sin første sæson tager mindst én sejr i Quick-Step-trøjen.

Samtidig får han mulighed for at lære af de allerbedste i den hektiske positionskamp i massespurterne, og som Gaviria har vist, behøver man ikke bruge lang tid på at udvikle sig til kaptajn. Samtidig får han mulighed for at køre mange løb i Belgien og derved afsøge fremtidige muligheder i klassikerne. Sejren i storløbet i Frankfurt viser nemlig, at Jakobsen på sine gode dage faktisk klatrer udmærket. Hans øvrige resultater vidner ganske vist om, at han langt fra hører til blandt de mest holdbare og nok mest er at regne som ren sprinter, men der er ingen tvivl om, at han er interesseret i at se, hvor langt han kan komme på brostenene også. Det vil manager Patrick Lefevere helt sikkert være lige så interesseret i at udforske. Hvis det går som det plejer, vil den succesrige belgier igen have held til at gøre et af sportens unge talenter til en etableret stjerne på højeste niveau.