Verdens mest succesrige cykelhold Deceuninck-Quick Step har vundet utallige slag på landevejene, men nu kaster det belgiske hold sig ind i en ny kamp, nemlig klimakampen. Holdet vil være det første CO2-neutrale cykelhold i verden.
Annonce
Klimaet fylder meget på den politiske dagsorden verden over, og nu er den grønne bølge også begyndt at påvirke cykelsporten.
Således lancerede verdens mest vindende cykelhold Deceuninck-Quick Step i går deres ambition om at blive CO2-neutrale under hashtagget #itstartswithus.
Holdet udtalte i forbindelse med deres holdpræsentation, at de seneste års fokus på miljøet har fået dem til at føle sig ansvarlige, for at rette op på den massive CO2 udledning cykelsporten udleder i form af flyrejser og kørselskilometer året rundt.
Holdet har udregnet deres CO2-aftryk til 1288 tons, hvilket svarer til at køre en bil 179 gange rundt om jorden.
For at nå deres målsætning om CO2-neutralitet har Deceuninck-Quick Step udgivet et ”forandrings-manifest” med punkter, holdet agter at opfylde i den nærmeste fremtid.
Blandt andet vil belgierne reducere holdets forbrug af plastik, sænke holdets energiforbrug samt øge salget af genbrugsprodukter på holdets hjemmeside.
Holdets kommunikationschef Alessandro Tegner mener, cykelsporten er en glimrende platform til at promovere bæredygtighed:
”Sammenlignet med andre sportsgrene har cykelsporten et unikt forhold til miljøet i og med, at den er vores stadion, og ligesom alle andre stadions skal det passes på. Som hold rejser vi tusindvis af kilometer hver år, så vi må tage vores del af ansvaret,” fortæller Tegner til holdets hjemmeside.
Udover de ovennævnte punkter vil ’The Wolfpack’, som holdet også kaldes, støtte forskellige bæredygtige projekter rundt omkring i verden.
Dette gælder først og fremmest et drikkevandsanlæg til Kaliro-distriktet i Uganda, men også et projekt der ligger cykelfans tæt på hjertet.
Holdet vil nemlig genplante et område med skov omkring det mytiske bjerg Mont Ventoux i Frankrig, så de lokale ulve kan få et større habitat. Dette er naturligvis et nik til holdets kælenavn ’The Wolfpack’, der gør at holdet føler et særligt bånd til ulvene i området.
#itstartswithus 🌍 https://t.co/Nk8Ax2VEZa
— Mikkel F. Honoré (@MikkelHonore)
Annonce
Annonce
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Annonce
Strade Bianche(1.WWT) 06/03
Strade Bianche(1.UWT) 06/03
Velo Alanya Junior(2.1) 04/03-05/03
Afrikanske Mesterskaber(CC) 02/03
Strade Bianche(1.WWT) 06/03
Strade Bianche(1.UWT) 06/03
Paris-Nice(2.UWT) 07/03-14/03
Grote prijs Jean - Pierre...(1.1) 07/03
Healthy Ageing Tour Junio...(2.NCUPJW) 10/03-12/03
Tirreno-Adriatico(2.UWT) 10/03-16/03
Danilith Nokere Koerse(1.1) 13/03
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Astana - Premier Tech |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Deceuninck - Quick-Step |
EF Education - Nippo |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel Start-Up Nation |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Qhubeka Assos |
Team BikeExchange |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Honoré skal køre Giro d'Italia
Evenepoel: Jeg vil være den bedste i min generation
Evenepoel skal køre Giro d'Italia
Mørkøv skal hjælpe ny supersprinter til sejre i Tour Down Under
Quick-Step-talent opereret i hjertet