Dennis: Hvorfor skulle jeg ikke kunne tage tid på stigningen?

Lige siden han vandt Tour-enkeltstarten i Utrecht i 2015, har Rohan Dennis været at regne som verdens bedste rytter på korte, flade enkeltstarter. Siden dengang er han kun ganske få gange blevet besejret, men det har knebet lidt mere på de længere ruter, og han har stadig sin første VM-medalje til gode.

Det bør dog blot være et spørgsmål om tid, inden Dennis endelig sikrer sig en plads på podiet ved et stort mesterskab. Allerede sidste år var det kun en uheldig defekt, der kostede ham en stensikker OL-medalje i Rio, og han har derfor vist, at han selv på kuperede ruter kan blande sig med de bedste.

Alligevel er der mange, der tvivler på Dennis forud for onsdagens VM-enkeltstart i Bergen. Det skyldes de brutale afslutning på den 3,4 km lange stigning Fløyen, der stiger med 9,1% og nær toppen når en stigningsprocent på 18. Der er nogen tvivl om, hvorvidt ruten bliver for svær for den trods alt relativt robuste rytter, men den tvivl nager ikke hovedpersonen selv. Tværtimod! Ambitionerne er nøjagtigt lige så høje, som de var sidste år i Qatar på den helt flade rute igennem ørkenen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

”Guld er muligt,” afslører han i et eksklusivt interview med Feltet.dk. ”Det er en ganske kuperet rute inden stigningen, og Rio var også bjergrig. Uden mit uheld ville jeg have været på vej mod en medalje. Der er ingen grund til, at jeg ikke kan gøre det godt her.”

”Jeg har kørt stigningen,” uddyber han. ”Ja, den er stejl, men det er ikke så slemt, som folk oprindeligt sagde. Det var en bonus. Da jeg kørte den, konkluderede jeg, at ja, det kommer til at gøre ondt efter 28 km kørsel på grænsen, men det gør det for alle - både klatrere og rene enkeltstartsspecialister. Det er 10-11 minutter med ren smerte, men det handler om at holde sin power så godt som muligt og se, hvad der sker.”

”Der er ingen grund til, at jeg ikke kan vinde tid på stigningen. Det gjorde jeg i Rio, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke kan gøre det igen.”

Der er heller ikke stor forskel på de værste rivaler på denne og enhver anden enkeltstart. Adspurgt om konkurrencen er det ”the usual suspects”, der dukker op.

”Dumoulin, Froome, Kiryienka…,” opremser han. ”Jeg er ikke sikker på, hvordan Tony Martin er kørende, men du kan ikke udelukke ham. Men i sidste ende handler det om, hvordan jeg selv gør det. Jeg kan ikke lægge en plan for at slå de fyre. Til sidst vinder den, der gør det bedst på hele ruten. Det hjælper intet at forsøge at lægge blødt ud eller andet. Det er ikke som et linjeløb. Bedste mand vinder.”

Rask igen

Dennis har imidlertid ikke haft den bedste optakt. Han var storfavorit til Vueltaens eneste enkeltstart, men dagen inden måtte han melde forfald med sygdom. Heldigvis kostede det ham kun en mulig sejr - det har ikke haft en negativ effekt på VM-forberedelsen.

”Jeg havde ondt i halsen”, forklarer han. ”Det føltes som et barberblad, når jeg sank. Det udviklede sig til en forkølelse, og det var det. Jeg tog tidligt hjem og sikrede mig, at vi ikke gjorde det værre, og at det ikke gik ned i brystet. Det var den rette beslutning. Jeg mærker intet til det mere. Jeg er kommet mig og er helt rask. Jeg har fintunet formen og har det fint.”

”Enkeltstarten var et stort mål, ligesom VM er det, men jeg skulle gøre op med mig selv, hvad der var vigtigst. Det var VM. Jeg måtte sige: ”Det var uheldigt. Shit happens. Nu tager du hjem, kommer dig og forsøger at vinde på onsdag i stedet for at grave hullet dybere. Det er det ikke værd.””

Skuffende Vuelta

I det hele taget blev Vueltaen ikke det løb, Dennis havde håbet. Han har planer om i løbet af fire år at blive grand tour-kandidat, og selvom han ikke havde klassementsambitioner denne gang, havde han håbet at teste sig selv på en bjergetape eller to. Det blev imidlertid forhindret af uheld

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

”Da jeg styrtede tidligt, slog jeg mig slemt,” siger han. ”Det var et hårdt slag for kroppen. Jeg forsøgte at komme mig efter hviledagen og arbejdede lidt for holdet, men det næste mål var enkeltstarten.”

”Løbet var meget hårdt. Der var ikke én eneste nem dag, så jeg fokuserede på enkeltstarten og planlagde at tage hjem umiddelbart derefter. I sidste ende blev planen ændret, og jeg fik aldrig testet mig selv i bjergene. Jeg gjorde det alligevel lidt de første par dage, og jeg var ikke på det rette niveau i denne Vuelta, men det betyder ikke, at jeg har ændret mine klassementsambitioner.”

Hvor langt Dennis kan komme i den sammenhæng, får vi flere svar på næste år. I første omgang gælder det drømmen om en VM-titel på onsdag.