Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Dideriksen har sat sigtekornet på OL

Dideriksen har sat sigtekornet på OL

16. januar 2021 19:30Foto: Argon 18 Denmark / Peter Ebro

Der var mulighed for at forlænge med sit gamle hold, men Amalie Dideriksen behøvede luftforandring. Kombineret med ambitionerne om OL på bane og det bedste opsætning pegede alle pile mod Trek-Segafredo, som den tidligere verdensmester nu har skrevet to års kontrakt med. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Specialized cyklen er skiftet ud med Trek, og den ikoniske orange trikot er byttet ud med den blå.

 

Amalie Dideriksen har været loyal for Boels-Dolmans, hvor hun startede sin professionelle karriere i 2015. Et seks år langt samarbejde er nu slut, og de næste to sæsoner bliver i stedet for Trek-Segafredo.

 

Skiftet er markeret i baggrunden på Dideriksens skærm, hvor der er hængt et banner op af holdets navn, farver og sponsorer. En pandemi hærger verden over, og derfor foregår pressemødet over computeren, hvor blandt andet Feltet.dk er inviteret inden for.

 

Læs også
Vingegaard kommer med positive meldinger

 

Og deltageren fra de olympiske lege i Rio i 2016 efterlader ingen tvivl om ambitionerne for sæsonen, idet hun peger på den 6. og 8. august som de to vigtige datoer i år. Det er nemlig her, der skal køres henholdsvis parløb og omnium til legene i Tokyo.

 

“Lige siden jeg kom hjem fra Rio har jeg drømt om at komme af sted igen og gøre det endnu bedre. Nu er omnium formattet lavet om, og det burde være et bedre format til mig, og parløb er kommet på programmet, så jeg tror på at vi kan få en OL-medalje,” lyder forhåbningerne fra Dideriksen.

 

Til OL skal der efter planen tages et billede i stil med dette, hvor medaljerne vises frem. Foto: UEC.

 

Trek-Segafredo gjorde det muligt at satse på OL

Pandemien vendte mange ting på hovedet i sidste sæson og har også sat sit store præg på den forestående sæson - men cykelverdenen står ikke stille, og der gøres fortsat mange forberedelser. Dideriksen er nemlig i disse uger på træningslejr med holdet, som er i Valencia regionen i Spanien.

 

Allerede på træningslejren har den 24-årige dansker kunnet mærke forskel fra sit tidligere hold. Modsat SD Worx, det tidligere Boels-Dolmans, har Trek-Segafredo såvel et herre- og et damehold.

 

“Der er meget mere stab her. På Boels-Dolmans var der kun kvinder og stab, hvor der her også er et herrehold, så der er mange flere omkring holdet,” indleder Dideriksen på pressemødet.

 

Danskeren, der fortsat er bosat i København, sad i en situation, de fleste ryttere kun kan drømme sig til. Hun havde nemlig valget at forlænge med sit gamle hold, der længe har været verdens bedste, eller hun kunne skifte til Trek-Segafredo, der netop havde vippet Boels-Dolmans af pinden på UCI’s holdliste. 

 

Som bekendt blev det altså sidstnævnte, men skiftet har faktisk været undervejs i længere tid.

 

“Jeg har været virkelig glad for mine seks år med Boels-Dolmans, men det var på tide med noget nyt. Trek-Segafredo kontaktede mig for to år siden inden jeg forlængede med Boels-Dolmans. Dengang besluttede jeg mig for at blive på Boels, fordi OL lå rundt om hjørnet, og jeg havde det godt på holdet,” fortæller Dideriksen.

 

Men da kontrakten udløb var de olympiske lege som bekendt stadig ikke blevet afviklet. Derfor var det afgørende, at forberedelserne kunne forenes med den kontrakt, hun nu stod til at skulle skrive under på.

 

Læs også
Italiensk veteran tager sjælden sejr

 

“Trek-Segafredo ville gerne støtte mine ambitioner til OL. Det er ikke alle hold, der kan det, for det krævede blandt andet, at jeg beholdt min nuværende træner. Det kunne jeg også på mit gamle hold, men efter seks år behøvede jeg noget luftforandring,” forklarer danskeren, der understreger, at hun sagtens kunne have taget to år mere hos det nuværende SD Worx.

 

Fem års forberedelse - udtagelsen tages ugen før OL

Mens Den Olympiske Komité skæver mod vacciner, smittetryk og mutationer frem mod de olympiske lege, skæver Dideriksen mod starten af august måned, hvor først parløb og derefter omnium står på programmet. Det er her, der er store forhåbninger til danskerne.

 

Sammen med Julie Leth blev Dideriksen nemlig europamester i parløb i 2018 på sikker vis, og titlen forsvarede de året efter. Derudover har hun selv sørget for blandt andet en sølvmedalje i Omnium, da verdensmesterskaberne blev afviklet i 2019, mens det blev til en femteplads til de foregående olympiske lege.

 

Der er altså lagt i kakkelovnen til et forbedret resultat - hvis hun vel at mærke bliver udtaget. Foruden hende og Leth er Trine Schmidt nemlig også i billedet, og med mange års erfaring og en World Cup sejr i 2019 i parløb med Leth, har også Schmidt en masse at byde ind med. 

 

Trine Schmidt, Amalie Dideriksen og Julie Leth er alle tre i billedet til OL i Tokyo. Foto: Dan Møller

 

En af de tre må altså trække det korte strå til parløbet, og det er først omkring ugen op til Legene, at de ved, hvem af dem, der må sidde over.

 

“Jeg tror klart på, at jeg kan være en del af den stærkeste opstilling til OL,” lyder det selvsikkert fra Dideriksen, da hun bliver adspurgt til risikoen for at blive reserven.

 

“Det gør vi jo alle sammen, og det er det der gør, at vi presser os til at blive den bedste version af os selv. Vi hjælper og presser hinanden til træningerne og har det også godt sammen af cyklen,” understreger Dideriksen, inden hun henviser til herrernes 4-kilometer hold, som ligeledes har en rytter ‘til overs’ ved stævnerne.

 

Og nærmest som et symbol på det gode sammenhold venter der yderligere en træningslejr for danskeren. Så snart træningslejren med Trek-Segafredo er slut skal hun nemlig mødes med Leth og Schmidt igen, ligesom de gjorde tilbage i december.

 

Behøver ikke altid kaptajnrollen

I baneregi venter der sandsynligvis en Nations Cup, fortæller københavneren, mens der også bliver plads til en del landevejsløb. Ifølge hende fungerede løbene godt som forberedelse til Legene i Rio i 2016, hvor der blev kørt knap 30 løbsdage inden turen til Rio.

 

Læs også
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

 

“Jeg håber på at køre ret mange landevejsløb, blandt andet Giro Rosa, ikke nødvendigvis for at være den, der skal køres for, men fordi det er virkelig god træning,” lyder det fra den tidligere verdensmester.

 

Og sådan agter hun faktisk at køre fremover - det gør ikke noget for den hurtige afslutter, at det ikke er hende, der køres for. Ved holdskiftet udtalte Dideriksen således, at hun forventede at styrke sprintertoget med henblik på lead-out, og dette holder hun fast i under pressemødet. 

 

“Det bliver ikke mig, der køres for til alle løb, og det har jeg heller ikke behov for. Det er fedt at få chancen, og jeg har en iver til at komme først over stregen, men samtidig er der også noget tilfredsstillende at se og hjælpe en holdkammerat med at vinde,” lyder det fra Dideriksen.

 

En af de ryttere kunne være Chloe Hosking, som skifter fra Rally Cycling. Sprinteren er hentet til holdet, blandt andet med et håb om at vinde Gent-Wevelgem. Derfor kunne en del tyde på, at den københavnske kanonkugle skal fyres af for den amerikanske, men løbsprogrammet er endnu ikke fastlagt for rytterne endnu.

 

“Trek-Segafredo ser mig som en rytter der skal med til klassikerne, og som skal være med i afslutningerne i de fladere løb. Nogle løb kommer vi til at køre hver for sig, andre kører vi sammen, og der må vi få det bedste ud hinanden, ligesom jeg har været vant til på Boels-Dolmans,” fortæller Dideriksen.

 

Målet er at blive konsekvent

Sæson 2020 var dog svær at få noget godt ud af, for med de konstante aflysninger blev det kun til otte løbsdage. I stedet var der masser af tid til at træne for at være opnå sæsonmålet om at få en international sejr, som dog ikke blev indfriet.

 

“Jeg drømte om en sejr på øverste niveau, men det nåede jeg ikke. Primært fordi der ikke var mange løb, og fordi jeg ikke ramte den i de løb, der var. Jeg håbede på at tage DM i linjeløb, men den fik jeg så heller ikke,” siger Dideriksen til computer kameraet.

 

“Men så tog jeg DM i enkeltstart, hvilket der nok ikke var nogen, der havde regnet med - inklusiv mig selv,” lyder opsummeringen fra den danske mester i enkeltstart.

 

Amalie Dideriksen har før haft succes med at køre VM efter et OL . Foto: UCI 2016 Doha / Pauline Ballet

 

Med henblik på landevejssæsonen er målet en anelse anderledes i år. Håbet er nemlig, at bygge på, så præstationerne er mere konsekvente.

 

“Jeg håber på at være med i en del af finalerne og være konsekvent i de cykelløb, jeg kommer til. Jeg vil gerne gøre det tilfredsstillende hver gang og ikke have en offday. Håbet er at have et rigtig godt topniveau og et højt bundniveau,” lyder det fra den tidligere verdensmester.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Og hvis man ikke kun skal sætte et mål, men også får lov at drømme lidt?

 

“Hvis jeg helt selv kunne vælge, så vil jeg gerne vinde VM. Vi så sidste gang, at hvis kommer godt ud af OL, så kan man sagtens gøre det godt til VM,” lyder det med et glimt i øjet.

 

Dideriksens løbsprogram er ikke fastlagt endnu, men hun sætter sæsonen i gang i Setmana Ciclista Valenciana den 18.-21. februar.

DEL
INFO
Amalie Dideriksen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?