Danske Amalie Dideriksen hentede årets første top 10-placering. Et stort resultat i et løb, hvor danskeren havde en god følelse i benene.
Amalie Dideriksen (Uno-X) hentede torsdag sin første placering i top 10 i denne sæson. I en meget vindblæst udgave af WorldTour-løbet Classic Brugge-De Panne kunne danskeren køre ind over målstregen som nummer seks.
Efter et løb, hvor det hele tiden handlede om at være ved fronten på grund af sidevind, lykkedes det Dideriksen at sidde i frontgruppen, da løbet skulle afgøres.
”Der var meget vind i dag. Det handlede alt sammen om at være i front, og jeg endte i frontgruppen. Desværre blev det ikke et podie til sidst, men jeg er glad med, hvordan mine ben føltes. Forhåbentlig kan de næste løb blive endnu bedre,” siger danskeren efter løbet.
I finalen satte Team DSM pres på frontgruppen i sidevinden. Det fik minimeret gruppen til seks ryttere, hvor DSM havde to ryttere.
Det udnyttede det hollandske hold, da først Megan Jastrab angreb og herefter Pfeiffer Georgi, der formåede at køre væk fra de andre.
”Man ved, at når der er to fra ét hold i så lille en gruppe, at de vil prøve at angribe. De spillede kortene rigtigt, og jeg kunne ikke rigtig følge med i det moment. Så hatten af for dem,” forklarer Dideriksen.
Danskeren har hentet flere top 10-placeringer på etaper på WorldTour-niveau de seneste år, men ikke siden Ronde van Drenthe i 2019 har danskeren hentet en top 10-placering i et WorldTour-endagsløb.
”Det er virkelig dejligt at være tilbage i toppen af et cykelløb. Jeg havde støtten fra alle mine holdkammerater i dag. De troede alle sammen på mig og prøvede at holde mig i fronten. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne give dem en podieplads, men vi prøver igen næste gang.”
Dideriksens holdkammerat på landevejen og partner på banen, Julie Norman Leth, sluttede som nummer 11. Det dansk-norske holds næste udfordring bliver Gent-Wevelgem, der køres søndag.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Dideriksen med topresultat i WorldTour-løb
Uttrup blandt fem danskere udset til at køre stor brostensklassiker
Dideriksen stryger på podiet efter stærk afslutning
Danmark misser parløbssejr med allermindste margin
Dideriksen runder flot dansk stævne af med fjerdeplads