DIF og Team Danmark tilfredse med OL

nullDIF og Team Danmark er godt tilfreds med det snart overstået OL. Efter at den sidste dansker har været i konkurrence på nær håndboldherrernes kamp søndag har DIF og Team Danmark udarbejdet en foreløbig OL-evaluering. Den egentlige evaluering af den danske OL-deltagelse udarbejder DIF og Team Danmark i månederne efter OL og her vil bl.a. ledere, trænere og atleter blive spurgt om en række OL-forhold.

”Vi gør her foreløbig status på den sportslige indsats, på det organisatoriske og idrætspolitiske område, ligesom vi kort skitserer, hvilke sportslige fremtidsperspektiver dette OL efterlader,” lyder meldingen i en pressemeddelelse fra de to forbund.

Herunder er DIF og Team Danmarks konklusioner.

Sportsligt
De syv medaljer, som det danske OL-hold opnåede – 2 guld, 2 sølv og 3 bronze – er ikke blot en opfyldelse af DIF og Team Danmarks medaljemålsætning. Det er også et af de bedste OL-resultater, som Danmark har opnået i nyere tid. I betragtning af at den internationale konkurrence er blevet væsentligt hårdere er det et rigtigt stærkt resultat, at Danmark kan placere sig så højt på medaljeranglisten, som tilfældet har været i Beijing.

Vi havde en række atleter med i Beijing, som havde potentiale til at vinde en medalje. Nogle var bestemt mere oplagte medaljekandidater end andre. Men som det så ofte sker ved et OL, så går ikke alle medaljehåb hele vejen. Fordi konkurrencen ved et OL ofte er hårdere end ved et VM eller EM – på grund af begivenhedens karakter, og fordi mange nationer satser mere på et OL end på et VM.

I Beijing skuffede nogle af vores største idrætsnavne: VM-sølvvinder Mark O. Madsen blev slået ud i sin første brydekamp, bordtennisspilleren Michael Maze tabte sin første kamp, Joachim B. Olsen nåede ikke kuglestødsfinalen, badmintonspilleren Tine Rasmussen tabte sin anden kamp og finnjollesejleren Jonas Høgh-Christensen blev tidligt hægtet af medaljeracet. Han sejlede dog til sidst sig op på en samlet sjetteplads. Selv om det kun var Mark og Jonas, der var oplagte medaljekandidater, var det skuffende, at alle fem på så tidligt et tidspunkt røg ud af medaljekampen.

Håndboldlandsholdet nåede efter en famlende start kvartfinalen, men kom som bekendt ikke til at deltage i medaljekampene. Lige som for de fem øvrige skuffelsers vedkommende skete det i en konkurrence, hvor jævnbyrdigheden mellem de mange bedste nationer er stor, og hvor risikoen for at fejle derfor er større. Vi skal dog ikke lægge skjul på, at vi havde håbet og troet på, at håndboldherrerne var kommet med i kampen om medaljerne og havde holdt os hen i spænding til det sidste.

Til gengæld levede fire af de medaljehåb, vi på forhånd havde peget på, op til forventningerne:

Guldfireren i roning leverede endnu engang guld, hvilket må siges at være langt over de forventninger, som de fleste havde til båden blot få måneder før OL. Og herre-dobbeltsculleren fik en fortjent medalje. Selv om de måske nok havde sat næsen op efter mere end den bronze, de fik, så er det en utrolig flot præstation af Mads og Rasmus i en af de stærkest besatte bådtyper inden for rosporten.

Banecykelholdet viste, at det seneste halve års imponerende fremgang også kunne holde vand ved et OL. Nerverne i den indledende kørsel blev afløst af en imponerende rekordtid i næste runde, som banede vej til finalen og de efterfølgende sølvmedaljer. I det hele taget klarede cykelfolket sig rigtig flot ved OL med absolut tilfredsstillende resultater i landevejsløb og enkeltstart for både mænd og kvinder samt pæne placeringer i pointløb og parløb - selv om der nok var forhåbninger til parløbet om en endnu højere placering.

Dressurholdet i ridning var det sidste medaljehåb, der levede op til forventningerne. Bronzen blev hjemtaget i skarp konkurrence med USA, og da det var den første danske medalje under OL udløste den ekstra stor begejstring i den danske OL-lejr – også selv om det foregik i Hong Kong, et pænt stykke fra Beijing.

De sidste tre medaljer må betegnes som positive overraskelser. Toer-kajakken i 1000 meter blev først udtaget meget sent til OL, og selv om det skete på baggrund af et EM-guld blev de bestemt ikke på forhånd betragtet som et ” sikkert medaljekort”. Sølvmedaljen er derfor over al forventning.

Sejlsportens 49’er havde kun de færreste regnet med som medaljeaspiranter, og ingen havde vel regnet med, at 49’eren fik dette OL’s mest omtalte guldmedalje – efter et dramatisk medaljerace og to efterfølgende protestsager. Dramaet omkring 49’erens guldmedalje er som skræddersyet til en amerikansk Hollywood-produktion. Vi – og de to sejlere Martin Kirketerp og Jonas Warrer – har følt, at vi vandt denne guldmedalje tre gange! Vi er derfor ekstra glade for denne guldmedalje, og at vi - trods langvarigt juridisk tovtrækkeri – undgik en spansk skrivebordssejr og i stedet fik de helt rigtige sportslige vindere.

Den største positive overraskelse ved dette OL er imidlertid svømmeren Lotte Friis’ bronzemedalje. Det er 20 år siden, vi sidst fik en medalje i svømning - en af de største og mest attraktive idrætsgrene ved OL. En stor applaus til Lotte og til Dansk Svømmeunion. Det her er frugten af en ambitiøs og målrettet elitesatsning, som ikke blot har givet en OL-bronzemedalje, men også har resulteret i Jeanette Ottesens 5. plads i 100 meter fri samt en række danske og nordiske rekorder. Det viser, at Danmark trods alt godt kan være med i en så ” konkurrencetung” idræt som svømning, og at det kan betale sig at holde fast ved et langsigtet mål – også selv om resultaterne ikke indfinder sig med det samme.
Derudover viste de danske præstationer ved OL i Beijing, at vi bliver nødt til at drøfte, hvad vi kan gøre for at forhindre, at atleter fra de mindre idrætter bliver negativt påvirket af den store opmærksomhed, som OL-deltagelsen betyder - både op til og under OL.

I Beijing var en række udøvere fra f.eks. skydning, bueskydning, atletik og BMX ikke blandt medaljekandidaterne, men deres resultater levede ikke op til vanlig standard. Her skal drøfte forberedelserne grundigt med specialforbundene, og generelt skal vi have fokus på, hvordan vi kan lægge medietræning og håndtering af stor opmærksomhed og forventningspres ind som en integreret del af støtten til atleterne.

Organisatorisk
Organisatorisk forløb legene i Beijing næsten gnidningsløst. Faciliteterne i den olympiske landsby var gode, idrætsanlæggene imponerende og transporten udmærket - også selv om de kinesiske chauffører ikke altid kunne finde rundt.

Sikkerhedsforanstaltningerne var betryggende, men uden at være snærende. De mange tusinde frivillige hjælpere var utrolig servicemindede og – især i legenes sidste uge – mere fleksible end på forhånd ventet. Vi har derfor kun stor ros til arrangørerne, men skal dog ikke undlade at bemærke, at både IOC og de kinesiske arrangører burde have tænkt på, at september måned i Beijing langt er at foretrække for afholdelse af et OL frem for august måned, som både er præget af megen regn og meget høje temperaturer.

I den danske lejr er det vores klare indtryk, at samarbejdet mellem staben og de mange forskellige idrætsgrene har været fortrinlig, og at stemningen blandt atleter, trænere og ledere har været rigtig god og præget af olympisk holdånd på tværs af idrætterne. Den olympiske ide er på den vis i absolut god forfatning.

Sportslige perspektiver
En række fremtrædende danske idrætsfolk vil vi helt sikkert eller sandsynligvis ikke opleve ved legene i London om fire år. Det drejer sig bl.a. om en række af vores badmintonspillere.

Omvendt er der en række unge talenter med i den danske OL-trup, som allerede har præsteret fornemt, og som vi forhåbentlig også vil kunne opleve i London i 2012. F.eks. banecykelrytterne, en række svømmere, en række roere og kajakroere samt ikke mindst dansk idræts nye store stjernenavn, tennisspilleren Caroline Wozniacki. Der er således mange at bygge videre på, men vi har også en tro på, at en række nye talenter vil vokse sig OL-modne som et resultat af vores styrkede fokus på talentudvikling i klubber og forbund.

Idrætspolitiske spørgsmål
Det lykkedes desværre ikke at få valgt Wilson Kipketer ind i IOC’s aktivkomité – trods en ihærdig indsats. Wilson var dog rigtig tæt på, og det var opmuntrende at se den høje valgdeltagelse blandt atleterne, samt at de mest engagerede kandidater også opnåede mange stemmer. Wilson fik således flere stemmer end både den amerikanske og den kinesiske kandidat, som troede, at de kunne blive indvalgt alene på baggrund af deres store OL-trupper.

Manglende klare retningslinier omkring aktivvalget var dog beskæmmende, og vi vil i Danmark arbejde for at få en valgprocedure, som er mere i overensstemmelse med danske demokratiske principper. Vi ønsker, at der lægges op til en mere åben valgkamp, hvor kandidaterne kan drøfte idrætspolitiske holdninger med hinanden og deres vælgere. Dette bør IOC prioritere frem for at bruge alle deres ressourcer på at udstikke formalistiske begrænsninger, som i øvrigt bliver håndhævet meget tilfældigt og uensartet.

Kronprins Frederik deltog som observatør ved IOC-sessionen forud for OL’s åbning. Det er vores klare indtryk, at kronprinsen ved sin tilstedeværelse fik banet vejen for sit IOC-kandidatur til næste år ved IOC-sessionen og -kongressen i København.

På samme IOC-kongres i København skal de olympiske leges fremtid diskuteres. Det bliver i den forbindelse spændende at se resultatet af IOC’s analyser af seertallene fra legene i Beijing: Hvordan fordeler OL-interessen sig geografisk og demografisk på verdensplan? Og hvad kan vi i givet fald gøre for at ændre eventuelle fortsatte fald i interessen blandt de unge i Europa og USA?