Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Ekspert dødsdømmer Fuglsangs hold - men....

Ekspert dødsdømmer Fuglsangs hold - men....

22. september 2022 23:28Foto: Sirotti

Få det store indblik i nedrykningsspillets afgørende dage. Emil Axelgaard går her i dybden med det omdiskuterede ræs for WorldTour-licenserne, og hvad det kan få af medfølger.

Artiklen fortsætter efter videoen.

”Det kan ikke lade sig gøre for Israel. De er så langt efter, og de scorer ingen point i øjeblikket. De er døde.”

 

Emil Axelgaards dom er klar, den over Jakob Fuglsang, Chris Froome, Michael Woods, Mads Würtz Schmidt, Nicki Sørensen og den øvrige del af Israel - Premier Tech.

 

Når det sidste UCI-løb i 2022 om en lille måneds tid er kørt, vil mandskabet befinde sig udenfor top 18 på UCI´s treårige rangliste, den som fordeler WorldTour-licenserne til 2023-2025.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Alligevel tror Feltet.dk´s ekspert, at Israel - Premier Tech også efter årsskiftet vil kunne kalde sig for WorldTour-hold. For en redningsplanke i 11. time vil, som også tidligere rygtet, ifølge Emil Axelgaard blive smidt ud i forbindelse med denne uges UCI-kongresser.

 

”Jeg tror, at UCI udvider WorldTouren til 20 hold. For det virker, som om at det er noget, som holdene presser på for. Jeg vil tro, at rytterorganisationen (CPA) vil gøre det samme.”

 

Baggrunden skal findes i en kombination af coronapandemien, potentiel udsigt til lukning af hold ved nedrykning og et stigende pres fra WorldTour-holdene, og særligt de nedrykningstruede af slagsen, på UCI.

 

Ved pandemiens begyndelse meddelte UCI, at de på et senere tidspunkt ville oplyse, hvad COVID-19 ville få af betydning for nedrykningssystemet og systemets konsekvenser.

 

Et løfte, som UCI ifølge Emil Axelgaard imidlertid endnu ikke har holdt.

 

”Holdene mener, at de har en god sag, særligt israelerne. Og jeg tror, at UCI gerne vil undgå et langt retsligt efterspil. Det finder vi forhåbentlig ud af i den her uge.”

 

En udvidelse af WorldTour-feltet vil dog ikke kunne realiseres uden problematikker.

 

20 WorldTour-hold vil betyde, at TotalEnergies, som i 2022 er det næstmest scorende ikke-WorldTour-hold, mister de automatiske wildcards til WorldTour-løbene, som holdet qua andenpladsen ellers pt. har krav på til den kommende sæson.

 

Løsningen på dette, en løsning som også er på tale i UCI, vil være at udvide løbenes felter med et hold, hvilket så bringer spørgsmålet om rytternes sikkerhed i spil.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Ifølge Emil Axelgaard har WorldTour-holdene dog sagt god for et WorldTour-felt med syv til otte ekstra ryttere. Dermed forventer han samlet set at se nedrykningssystemets konsekvenser blive droppet senere denne VM-uge.

 

Chris Juuls Team BikeExchange er blandt holdene i nedrykningsfare. Foto: A.S.O. / Charly Lopez

 

Stort pres på Andreas Kron

Skulle det modsat ekspertens forventninger ikke ske, er kampen om at undgå samme formodede skæbne som Israel-holdet stadig åben.

 

I skrivende stund har Lotto Soudal lige over 800 UCI-point, svarende til eksempelvis summen af en første- og tredjeplads i Lombardiet Rundt, op til Cofidis på den sidste licensgivende plads. Franskmændene har BikeExchange, Arkea-Samsic og EF Education lige foran sig. Emil Axelgaard regner samtlige af de øvrige 13 nuværende WorldTour-hold samt Alpecin-Deceuninck som sikre.

 

Nedrykningsdramaet kredser således om, hvorvidt Lotto Soudal kan hente et af de fire foranliggende mandskaber.

 

”Fordi det er så tæt, så kan det blive dem alle sammen. Et godt løb kan redde en og omvendt. Men Lotto står stadig svagest. Vi begynder at løbe tør for de der løb, som (Arnaud) De Lie og (Caleb) Ewan bare kan vinde,” siger Emil Axelgaard.

 

Eksperten påpeger, at der blot er fem-seks belgiske og franske endagsløb tilbage, som passer til de to sprintere. De er alle af kategori 1, som giver 125 UCI-point til vinderen. Af tilbageværende rene sprinterløb på ProSeries-niveau er blot det tyske Sparkassen Münsterland Giro den 3. oktober og til dels Paris-Tours den 9. oktober. De har hver 200 UCI-point på højkant.

 

Flere point vil der være i de kuperede italienske endagsløb. Fra den 1. oktober køres i Italien fire ProSeries-endagsløb foruden hovedretten: WorldTour-ræset Il Lombardia den 8. oktober med 500 UCI-point til vinderen. Derudover er der også 1.1-løb den 29. september, 12. oktober og 16. oktober.

 

”De Lie og Ewan kan godt redde dem, men de skal helst også lave noget i Italien. Så der ligger et ret stort pres på Andreas Kron. Jeg ville ikke satse på, at Tim Wellens kommer i form. Han har slet ikke vist noget siden Touren, hvor han udgik med corona, og han er i forvejen for tung til Lombardiet.”

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

”Der ligger et pres på Kron der, også fordi Sylvain Moniquet er ude. Lotto står lidt problematisk.”

 

Andreas Kron vil spille en vital rolle for, hvorvidt Lotto Soudal ryger ud af WorldTouren. Foto: Sirotti.

 

Lotto Soudal skal præstere en ”feberredning”. Sådan beskriver Emil Axelgaard belgiernes udsigter til overlevelse. Men hvem står så for skud, hvis det på falderebet lykkes det traditionsrige mandskab at høvle point ind?

 

Grundet Dylan Groenewegen og Simon Yates tror Emil Axelgaard på, at BikeExchange redder sig. Men Arkea, EF og særligt Cofidis er han bekymret for.

 

”Hvis Lotto går forbi nogen, så tror jeg, at Cofidis står svagest. De har stadig nogle okay sprintere, men ikke så skarpe som de andre.”

 

”Og så har de Guillaume Martin til de kuperede løb, men de ligger ikke super godt til ham. Hvis de til gengæld tager ham til (Tour de) Langkawi (ProSeries-etapeløb, red.), kan han vinde det, og så vil de nok være reddet. Men det er nok dem, der hænger mest.”

 

”EF hænger også, fordi de ikke kan være med i de flade løb. På den anden side har de fået (Odd Christian) Eiking, (Andrea) Piccolo og (Esteban) Chaves i gang i de italienske løb, så de har en okay chance for at redde sig selv. Men umiddelbart er det de to, som hænger mest, hvis det skulle lykkes Lotto at komme over stregen.”

 

”Arkea kan også komme i spil, fordi de ikke kører så mange løb som de andre. De løber også tør for fladbaneløbene. (Warren) Barguil er til gengæld godt kørende lige nu. De har også en større chance for at ryge end BikeExchange.”

 

Feltet.dk´s ekspert understreger imidlertid, at tilfældigheder kan komme til at spille en enorm rolle, eksempelvis udtrykt ved Ewans sygdom før søndagens GP d´Isbergues, som ifølge Emil Axelgaard med stor sandsynlighed kostede Lotto en sejr og 125 UCI-point.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Hvad er egentlig problemet?

Lotto Soudal mister måske sin status som WorldTour-hold, men det kan vise sig at være relativt betydningsløst for belgierne - i visse sammenhænge faktisk en fordel.

 

Dette bunder i, at de to mest pointscorende mandskaber i 2022 tildeles wildcards til samtlige WorldTour-løb i 2023, og her er Krons mandskab klart etter.

 

”Jeg kan huske at have læst et interview med en Lotto-rytter, der sagde, at det ikke er nogen katastrofe. Det lyder mest til, at det mest handler om prestigen ved at kunne sige, at man er på WorldTouren. Man gerne vil være en del af det fine selskab.”

 

”Men for de to hold, der er sikre på at få wildcards til alle WorldTour-løb, der er problemet til at overse. I virkeligheden får de så muligheden for at slippe for at køre nogle løb, hvis de ikke har lyst til det. Det har Alpecin gjort i år, eksempelvis i Canada. Så på nogle parametre kan det være en fordel,” fortæller Emil Axelgaard.

 

Michael Valgren har været et stort savn hos EF siden sit frygtelige styrt i La Route d´Occitanie den 19. juni. Foto: Sirotti. 

 

Et stort problem, som alle nedrykkede hold vil opleve, er imidlertid, at de pågældende ryttere får muligheden for at bryde deres kontrakter. Lige i Lotto Soudals tilfælde mener Emil Axelgaard, at det ikke er et voldsomt problem. Profiler som De Lie, Ewan og Victor Campenaerts skal nok blive.

 

I Krons tilfælde er eksperten mere usikker, men påpeger, at danskeren forlængede så sent som for et par måneder siden. Dengang stod det ligeledes klart, at nedrykning var en risiko.

 

Mindre attraktivt kan det være at køre for og sponsorere Israel - Premier Tech og EF Education - EasyPost. I tilfælde af nedrykning ligger de to hold nemlig ikke til at ramme en af de to pladser, der giver wildcards til samtlige WorldTour-løb efter nytår.

 

De må i så fald nøjes med invitationer til endagsløbene, og hvad etapeløbene angår, kan de ifølge Emil Axelgaard så ikke læne sig tilbage og regne med at blive inviteret af løbsarrangørerne.

 

Læs også
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

 

”Jeg er ikke sikker på, at de bare inviteres til alle WorldTour-etapeløbene, Grand Tours såvel som de ugelange. Der er i hvert fald ingen garanti for det, og så begynder der at komme problemer med sponsorer. For hvis sponsorerne ved sæsonstart ikke har en garanti for, at holdet skal køre Tour de France, så er fanden løs,” lyder det.

 

I nogle tilfælde skal det nedrykkede hold nok blive inviteret. Emil Axelgaard nævner de Grand Tours, som Richard Carapaz vil bebude at køre. Her vil EF Education med garanti få en plads.

 

Men generelt vil invitationerne afhænge af, hvem holdene på forhånd fortæller at tage med.

 

”Jeg tror, at de skal give nogle løfter til de forskellige arrangører. De nedrykkede hold vil få en god chance for at få det sidste wildcard til Tour de France, hvis de siger, at de kommer med deres store navne.”

 

”Men det er svært at love, at de vil komme med et slagkraftigt nok hold til alle tre Grand Tours, til at de kan få en plads. Der er ret mange italienske og spanske hold, som ikke er sikre på noget til Giroen og Vueltaen.”

 

Eksperten fremhæver, at der i år både ved Giroen og Vueltaen var en national bejler mere, end der var plads til at invitere. Ifølge Emil Axelgaard vil Israel - Premier Tech ikke være sikre på en plads i Giroen, selvom Jakob Fuglsang skulle udtrykke interesse for at køre det.

 

Jakob Fuglsang kan misse en lang række af store etapeløb i 2023, hvis Israel - Premier Tech mister sin WorldTour-licens. Foto: Gautier Demouveaux

 

Systemets fremtid

Et andet stort spørgsmål er naturligvis, om 2023 vil blive starten på en ny treårig periode med nedrykningssystemet. Systemet har været genstand for en ekstrem mængde omtale og diskussion, men Emil Axelgaard ser det gerne bibeholdt, omend med en række justeringer.

 

”Jeg synes, at ideen er god. Jeg kan godt lide, at det er de sportslige kriterier, som er afgørende for, hvem der er i den bedste række. Der har været ballade om det, men man må sige, at det har genereret noget omtale og skabt noget spænding i sæsonen, som jeg egentlig synes har været et interessant tvist,” siger han og fortsætter:

 

Læs også
Journalist med godt nyt om Quintana

 

”Men pointsystemet er skævvredet, og jeg kan også godt se de negative effekter af det. Det er jo noget hø, at hold eksempelvis udtager fire sprintere til det samme løb og spurter med alle fire i stedet for at prøve at vinde løbet. Det er en mærkelig måde at køre cykelløb på.”

 

”De store løb skal belønnes noget mere på bekostningen af de mindre. Man skal måske også belønne de absolutte topplaceringer mere, så man undgår, at holdene kører for tre sekundære top 10-placeringer fremfor sejren.”

 

”Det er ikke godt, at det kan betale sig for Cofidis at trække Bryan Coquard ud af Vueltaen for at køre nogle små 1.1-løb i Frankrig. Etaper på WorldTouren giver for lidt.”

 

Emil Axelgaard anerkender skrøbeligheden af cykelholdenes økonomiske fundament, men ønsker at se reelle konsekvenser, før han dødsdømmer nedrykningssystemets fremtidige liv.

 

”Hvis Jonathan Vaughters (EF´s holdmanager, red.) har ret i, at nedrykning er lig med død, så er det jo et system, man skal gentænke. Men jeg ved ikke, om det er sandt. Israel og Lotto overlever. BikeExchange fortsætter også. Så jeg tror, at han maler fanden på væggen.”

DEL
INFO
Lister
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?