Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Ekspert revser UCI efter VM-kaos: Det er åndssvagt

Ekspert revser UCI efter VM-kaos: Det er åndssvagt

27. september 2022 09:39Foto: Sirotti

Emil Axelgaard er ikke begejstret for, at VM fortsat køres uden radioer.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Forvirringen var total på de sidste meter af VM-linjeløbet 2022 - og debatten efter løbet har atter nærmet sig samme højder.

 

Da feltet på opløbsstrækningen opslugte Mattias Skjelmose og resten af Remco Evenepoels forfølgere, blev en spurt om en relativt ligegyldig sekundær placering pludselig til en kamp om metal.

 

Men det var der ikke mange af hovedaktørerne, som vidste.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

”Jeg blev åbenbart nummer fire, men jeg vidste ikke, om jeg spurtede for en 10.-, 15-. eller andenplads. Det er en skam, fordi jeg havde benene til at køre på podiet med Remco,” sagde Wout Van Aert efter løbet til Sporza.

 

Årsagen? Manglen på radiokommunikation. En teknologi, der er tilladt i samtlige UCI-løb af mindst kategori 1 i holdregi, men som er bandlyst i de øvrige løb, herunder altså VM.

 

Reglen har før mødt kritik. I 2009 forsøgte UCI sig med et radioforbud på 10. og 13. etape af Tour de France. Forbuddet blev mødt af en skriftlig protest underskrevet af 15 af Tourens 20 daværende hold.

 

Mattias Skjelmoses gruppe havde ingen ide om det reelle forspring til feltet, og så glippede medaljen. Foto: Sirotti.

 

Ikke desto mindre holdt UCI delvist fast i deres politik. Fra 2010 blev radioer forbudt ved VM, og i den følgende sæson var den teknologisk assisterede kommunikation mellem sportsdirektørerne og rytterne kun tilladt ved WorldTour-løb.  

 

Igen var flere ryttere hurtige til at protestere, blandt andet grundet den sikkerhedsrisiko, som fraværet af radioer indebærer.

 

”For mig er den vigtigste ting sikkerhedsgrunden. Når der sker noget, når nogen styrter, har du brug for informationen,” sagde Fabian Cancellara ved VM i 2010 ifølge Reuters.

 

Forud for 2016-sæsonen genindførte UCI radioer for de løb, som vi i dag kender som ProSeries- og kategori 1-løb.

 

Forbuddet ved de øvrige ræs, herunder OL og VM, bestod dog, og efter søndagens løb i Wollongong er debatten igen blusset op.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Både Van Aert, Tadej Pogacar og Alexander Kristoff var ude at brokke sig over, at de ingen information om og overblik over løbssituationen havde. Førstnævnte kaldte det ”bullshit” overfor TV2 Norge, som også talte med sportschef i Norges Cykleforbund Kai Lexberg.

 

”Når udøverne ikke ved, hvor de befinder sig, så bør det indføres. De bruger radioer hele året, men ikke i de vigtigste løb ved VM. Det er nonsens,” rasede Lexberg.

 

Ekspertens vurdering

Men hvad er egentlig tankerne bag et radioforbud? Opnår UCI, hvad de sigter efter? Og har rytterne god grund til at brokke sig? Emil Axelgaard kaster her lys over radiodebatten.

 

”UCI, særligt franskmændene, mener, at radioerne fjerner det element, at rytterne selv skal træffe de taktiske beslutninger i momentet. Nu er de bare robotter, der får at vide, hvad de skal gøre fra sportsdirektørbilen. Det er argumentet fra romantikerne. Vi skal tilbage til de gamle dage, hvor rytterne selv træffer beslutninger.”

 

Hverken sølvvinder Christophe Laporte eller bronzevinder Michael Matthews vidste på målstregen, at de netop havde vundet en medalje. Foto: Sirotti.

 

Radioforbuddet har ikke været komplet uden opbakning blandt rytterne. Romain Bardet har været blandt de ryttere, som har fortalt, at mangel på radioer ”ville få rytterne til at tage lidt mere ansvar og højne deres taktiske sans og bevidsthed”.

 

Det argument køber Emil Axelgaard dog ikke.

 

”Jeg synes, at argumentet er lidt hult. Det er rigtigt. Selvfølgelig bliver de mere styret, når de får beskeder nede bagfra. Men forudsætningerne for at kunne træffe kvalificerede beslutninger er jo, at man ved, hvad der foregår. Hvis ikke, så ryger hele det taktiske element.”

 

”Og det der med, at rytterne ikke skal træffe beslutninger på egen hånd, det er jo også noget sludder. For i kampens hede, når der skal reageres på et angreb, så kan de jo ikke nå at få en besked fra sportsdirektøren. Og det er heller ikke sportsdirektøren, der kan mærke, hvordan de har det i benene.”

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

”Jeg har svært ved at se, at det element forsvinder, fordi man har radioer. Jeg synes til gengæld, at fraværet af radioer fjerner muligheden for at træffe kvalificerede beslutninger og stort set hele det taktiske element i løbet, som er en fascinerende del af det,” lyder det fra eksperten.

 

"Det virker hovedløst"

Emil Axelgaards mening om radioforbuddet ved VM er således klar.

 

”Jeg synes, at det er åndssvagt, når de gør det i alle andre løb. Det er jo kaos. UCI havde jo planen om, at radioer skulle forbydes helt. Det ville holdene ikke være med til, og så insisterer de stadig på, at de i hvert fald i deres eget løb skal bestemme.”

 

”Diskussionen til VM handler udelukkende om, hvorvidt man synes, at det gør løbet bedre eller værre. Jeg forstår godt, at rytterne er kritiske. Det bliver for meget kaos. Det fjerner simpelthen det taktiske element, fordi rytterne ikke har mulighed for at reagere på situationerne, fordi de af gode grunde ikke har overblik over, hvad der sker hverken foran eller bag dem.”

 

Udover årets VM-linjeløb for herrer fremhæver Emil Axelgaard sidste års OL-linjeløb for kvinder. Her trillede Annemiek van Vleuten jublende over målstregen. Problemet var bare, at Anna Kiesenhofer 1.15 forinden var kørt i mål som en sensationel vinder efter næsten hele løbet i udbrud.

 

”Det bliver noget mærkelig taktik, når rytterne ikke aner, hvad der sker. Til VM har vi en spurt, hvor de ikke aner, at de spurter om medaljer. De tror, at de spurter om en plads udenfor top 10. Jeg synes, at det bliver for tilfældigt og for kaotisk.”

 

”Jeg synes i virkeligheden, at det fjerner noget af det charmerende ved cykelløbet. Nemlig, at der er taktik. Forudsætningen for, at man kan lægge en taktik, er, at man ved, hvad der sker i cykelløbet.”

 

”Det virker endnu mere bizart, at det er det eneste løb, hvor man gør det. Hvis de nu var vant til det, så gav det mening. Men at man så skal køre et af årets allervigtigste løb med nogle helt andre regler - det virker hovedløst.”

 

Upåagtede Anna Kiesenhofer gennemfører et OL-soloridt, som en stor del af hendes konkurrenter var totalt uvidende om. Foto: Sirotti.

 

Læs også
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

 

Ville Skjelmose have vundet medalje?

Det var ikke kun de ryttere, der endte med at spurte om andenpladsen, som var påvirkede af manglen på radioer.

 

Efter løbet forklarede Skjelmose til TV2, at den seneste melding til ham lød på, at hans gruppe var 1.47 foran feltet. En radiomelding på de sidste kilometer om et langt mindre og mere retvisende forspring kunne måske have ændret udfaldet.

 

”Jeg vil sige, at betydningen for, at de havde holdt hjem, havde været betydeligt større. Hvis de havde vidst, at de kun var eksempelvis 40 sekunder foran, og ikke de 1.47, som Skjelmose sagde, så vil jeg tro, at chancen for, at samarbejdet havde været bedre, havde været større.”

 

”Men det er svært, for det er jo kontrafaktisk. Og selv i løb med radioer går der altid taktik i sådan en gruppe der. Det er uundgåeligt. Det sker altid. Så jeg er ikke sikker på, at det er det, der kostede,” lyder vurderingen fra Emil Axelgaard.

 

Radioernes fremtid

Emil Axelgaard håber, at VM-kaosset kan bringe radioerne tilbage i det største årlige mesterskab. I samme forbindelse gør eksperten dog opmærksom på, at UCI ifølge sin Agenda 2030 netop vedtaget i VM-ugen vil fortsætte arbejdet for helt at udrydde radioer.

 

Til gengæld forventer Emil Axelgaard ingenlunde, at UCI får succes med projektet.

 

”Den tror jeg ikke kommer igennem, for der var en lang magtkamp tidligere, og den tabte UCI jo, fordi holdene og rytterne er så meget modstander af det. Jeg tror, at det er en kamp, som de lige så godt kan erkende, at de har tabt.”

 

Så mens hovedparten af rytterne og holdene trækker i én retning, trækker UCI altså i en anden. Emil Axelgaard har svært ved at se et alternativ til selve radiosystemet, som kan lande et kompromis mellem parterne.

 

Så hvor ender hele diskussionen om radioer?

 

”Jeg vil gætte på, at rytterne nu igen vil lægge pres på, at det skal slutte med radioløse løb. Men med Agenda 2030 så tyder noget i hvert fald på, at UCI ikke har tænkt sig at opgive kampen om at få det forbudt helt.”

 

”Det tror jeg som sagt ikke på, at de får. Men så har jeg også lidt svært ved at se, at de så giver op på VM-fronten. For det vil jo være at lægge sig helt ned i forhold til deres ambitioner. Så jeg vil næsten tro, at det fortsætter på den måde, som det er nu. Men hvis det går nogen vej, så vinder rytterne nok kampen og får rettigheden tilbage til VM også,” slutter Feltet.dk´s ekspert.

DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?