Ekspertens VM-spådom: Disse danskere passer ruten til

VM-ruten i Wollongong i Australien blev onsdag morgen offentliggjort.

Herreeliten skal ud på en 267 kilometer lang klatretung rute på omkring 3200 højdemeter.

Feltet.dk’s ekspert Emil Axelgaard kommer her med sin vurdering af, hvem ruten tilgodeser, hvordan danskerne står stillet på den.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Først og fremmest er cykeloraklet dog overrasket over, at ruten er blevet tilrettelagt, som den er.

”Da det kom frem, at løbet skulle afvikles i australske Wollongong, bredte der sig hurtigt den opfattelse, at det ville blive et løb for sprinterne. Den opfattelse blev måske også næret af, at mange fandt det sandsynligt, at australierne ville tilgodese nationale interesser og designe en rute, der ville give Caleb Ewan en god chance for at blive verdensmester.”

”Den opfattelse viste sig at være helt forkert. Det fandt vi allerede ud af, da arrangørerne for nogle måneder siden fremlagde de to rundstrækninger, der vil udgøre hovedparten af løbet, men ruten er dog ikke blevet helt så svær, som man kunne have troet dengang. Den vanskelige rundstrækning med Mount Keira, der er et helt lille bjerg, skal nemlig kun køres én gang, og det endda ganske tidligt i løbet, hvor den ikke vil spille nogen rolle. I stedet vil næsten hele løbet blive afviklet på rundstrækningen med Mount Pleasant,” fortæller Axelgaard.

Ruten er god, mener eksperten, der kan se et væld af ryttertyper have regnbuedrømme ’Down Under’.

”Det giver et fantastisk åbent løb, hvor mange ryttertyper må kunne se muligheder. Det meste af rundstrækningen er pandekageflad, men Mount Pleasant er til gengæld en meget stejl stigning. Til gengæld er den også så kort, at den ikke er helt uoverkommelig for også lidt tungere folk, og den kommer trods alt kun med en frekvens på 17 km. Antallet af højdemeter er hele 3200, men i lyset af den lange distance, er det ikke skræmmende. Det svarer nogenlunde til Amstel Gold Race og er betydeligt færre end i Liege-Bastogne-Liege.”

Han mener dog, at ruten reelt tilgodeser én ryttertype mere end andre.

”Alligevel vil jeg tro, at vi får et relativt hårdt løb, der bedst passer til ardennerryttere. Stigningen kommer tæt på mål, og den er svær nok til, at de bedste vil kunne køre afgørende væk i finalen. Det vil i hvert fald undre mig, hvis selv en meget formstærk Ewan kan blive verdensmester på den rute. Det skyldes også, at jeg forventer, at Frankrig vil forsøge at gentage succesen fra 2021, hvor de lykkedes med at gøre en betydeligt lettere rute, knaldhård. Derfor siger det også sig selv, at Julian Alaphilippe har en fremragende chance for at lave et historisk hattrick, hvis den ikke altid forudsigelige franskmand finder samme form som sidste år, og den er også guf for både Wout van Aert og Mathieu van der Poel.”

Herreelitens VM-rute. Foto: UCI

Forbeholden danskerhat

Når snakken falder på de danske muligheder, er Axelgaard en anelse mere forbeholden.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

”Til gengæld er det nok ikke den helt ideelle rute for Danmark. Den er nok desværre en anelse for let for Jonas Vingegaard og lidt for svær for vores tungere kandidater. På papiret synes den perfekt for Andreas Kron, men det er trods alt nok en anelse for tidligt for ham at stræbe efter en VM-titel,” forklarer han og fortsætter.

”Blandt de mere etablerede navne passer ruten bedst til Michael Valgren, der umiddelbart ligner det bedste bud på en dansk verdensmester, men det vil forudsætte, at han finder formen fra sidste år. Den anden oplagte kandidat er Mikkel Honoré, der med sin form fra sidste efterår burde være skabt til denne rute og modsat Valgren også har en relativt god spurt. Det tredje oplagte navn er Jakob Fuglsang, men det vil kræve, at han kan genfinde nogle takter, vi desværre ikke har set i nogen tid,” fortæller han om den dansker veteran.

Med de mange højdemeter håber Axelgaard, at landstræneren får en rytter med, som han ikke havde til rådighed under OL.

”Derudover vil det være at foretrække, hvis Anders Lund kan overtale Vingegaard til en tur til Australien, for han vil være et godt alternativ til en hård udgave af løbet, hvor Mattias Skjelmose også vil kunne gøre det fint, selvom han naturligvis ikke er klar til at blive verdensmester.”

Der er dog én evigt stabil dansker, som Axelgaard ikke tør afskrive på denne rute.

”Kasper Asgreen viste i Strade Bianche, at man ikke helt kan afskrive, at han kan være med på en rute som denne, hvor hans vej til sejr nok vil være at angribe fra distancen, og den synes heller ikke at være helt uden for rækkevidde for Søren Kragh, hvis han genfinder den form, han har i disse dage. En Magnus Cort i Vuelta-form vil kunne være en backup, hvis løbet udvikler sig knapt så hårdt, som jeg vil antage. Til gengæld bliver den efter alt at dømme for klatretung for Mads Pedersen til trods for hans stærkt forbedrede klatring.”

Som det kan ses, ser eksperten en stribe af danske kandidater, der kan være med i Australien. Ruten ligger ikke så godt som sidste år i Flandern, men med det høje danske niveau på WorldTouren kan det naturligvis ikke afskrives, at en dansker gør det og sikrer regnbuetrøjen.

Glem aldrig slovenerne

Tilbage ved den internationale række af favoritter ser Axelgaard en masse stærke ryttere, der kan bejle om titlen og måske true de tre forhåndsfavoritter.

”De tre tenorer (Alaphilippe, Van Aert og Van der Poel red.) ligner dermed igen de på papiret oplagte favoritter, men de vil skulle slås med Tom Pidcock, der næppe heller kunne have ønsket sig en meget bedre rute. Denne gang ligner det også en rute, hvor det vil være til belgiernes fordel at lade Remco Evenepoel have en delt kaptajnrolle, så sidste års interne kontrovers kan undgås, ligesom briterne vil have et stærkt alternativ til Pidcock i Ethan Hayter, der også burde have muligheder på denne rute.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Det er utvivlsomt også en rute, hvor begge vores slovenske venner - Tadej Pogacar og Primoz Roglic - samt Matej Mohoric kan blive verdensmestre, men det er stadig tvivlsomt, hvilken forfatning de vil være i, hvis de gennemfører planen om både at køre Tour og Vuelta.

Skulle det helt vilde ske, kan vi også drømme om en spansk afskedssensation.

”Også andre førende ardennerryttere med en god spurt som Marc Hirschi, der måske synes på vej tilbage mod 2020-niveauet, og Benoit Cosnefroy må være fyr og flamme efter at have set denne rute. Det samme gælder for Michael Woods og Alejandro, der må øjne en mulighed for det perfekte exit, selvom de nok begge havde ønsket sig en lidt vanskeligere finale. De lokale helte fra Australien vil snarere skulle satse på Michael Matthews end på Ewan, men det vil kun lykkes, hvis BikeExchange-kaptajnen kommer tilbage på det niveau, han havde tidligere,” fortæller Axelgaard afsluttende,”

Herreelitens VM-linjeløb køres den 25. september i år.