Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Eksperterne næsten enige: Disse danskere kører Touren i 2020

Eksperterne næsten enige: Disse danskere kører Touren i 2020

03. august 2020 16:40Foto: Kristof Ramon // Trek-Segafredo

Tour de France nærmer sig med hastige skridt. I alt får 176 ryttere æren af at køre verdens største cykelløb, men hvor mange af dem bliver danske? Det giver Feltet.dks ekspert Emil Axelgaard og Feltet.dks ejer Jesper Johannesen hver deres bud på.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Efter nogle magre år i sidste halvdel af 2000’erne, hvor der ofte blot var én dansker til start i Tour de France, er vi i den grad kommet igen i de senere år. Flere gange har vi endda været oppe at snuse til de otte danske deltagere, som repræsenterede landet i rekordårene 1989 og 1991. Sidste år lykkedes det at slå rekorden med ni danskere til start i verdens største cykelløb.

 

Men hvor mange kommer med i 2020? Læs Feltet.dk-ekspert Emil Axelgaards og Feltet.dks ejer Jesper Johannesens analyse af danskernes muligheder og hver deres endelige bud i artiklen. Buddene er givet, hvor de to personer ikke har kunne se, hvad den anden person tror/mener.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE

Michael Mørkøv  (Deceuninck-Quick-Step)

 

Alder: 35 år
Tour-deltagelser: 4


Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)
Michael Mørkøv er en blevet en meget værdsat hjælperytter på Deceuninck-Quick-Step, og sprintertoget hos Deceuninck-Quick-Step er bare mere velsmurt, når Mørkøv stiller til start. Nu røg et af årets store mål for Michael Mørkøv, da OL-parløbet blev aflyst, men det baner også vejen til en 100% deltagelse i Tour de France, hvor man bare med 100% sikkerhed ved, at han kommer velforberedt trods coronakrisen. Han bliver udtaget til Tour de France.

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer med)

Et af Deceunincks vigtigste mål under årets Tour er som altid massespurterne, denne gang med nyerhvervelsen Sam Bennett. Siden starten af sæsonen har holdet arbejdet på at opbygge et tog bestående af den irske supersprinter samt hans tidligere lead-out man fra Bora-tiden, Shane Archbold, samt ikke mindst Michael Mørkøv, der har nøglerollen som sidste mand inden Bennett. Selvom Bennett selv virkede temmelig rusten i sæsonstarten, leverede Mørkøv nok engang en sublim indsats i de fleste af de spurter, de blev til, og der er derfor ikke skyggen af tvivl om, at Mørkøv nok engang skal til Frankrig til august.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick-Step)

 

Alder: 25 år
Tour-deltagelser: 1
 

Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)

Kasper Asgreen har udviklet sig helt fantastisk på Deceuninck-Quick-Step. Sidste år startede Tour de France i Belgien, og derfor var det bestemt ikke en badebillet, som dansker at komme med på det belgiske storhold. Men Kasper Asgreen overbeviste med andenpladsen i Flandern Rundt, at passet var ligegyldig, når det bedste hold skulle stilles. I år nåede Kasper også at vise, at han er en fremragende cykelrytter og i ensom majestæt smadrede han feltet i Kuurne-Bruxelles-Kuurne, så han bliver helt sikkert udtaget til Tour de France. Han håber selv på en fri rolle.

 

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer med)

Kasper Asgreen regnes ikke uden grund som et af sportens største talenter, og han har allerede kørt sig til en fremtrædende rolle på et af verdens største cykelhold. Det bør også sikre ham en plads på Tour-holdet, hvor den eneste mission for det belgiske supermandskab er etapesejre - i hvert fald indtil Julian Alaphilippe eventuelt måtte køre sig i gult nok engang på løbets 2. etape. Uanset hvad gør Asgreens alsidighed ham til en værdifuld spiller, da han både kan arbejde for Bennett på de fladere etaper, hjælpe Alaphilippe, når det måtte være påkrævet - uanset om det handler om etapesejre eller forsvar af en gul trøje - og jagte etaper i de fleste terræner, hvor bjergene ikke er for voldsomme. Den slags ryttere er der ikke mange af, og derfor bliver der plads til koldingenseren igen i år.

 

Søren Kragh Andersen (Team Sunweb)

 

Alder: 25 år
Tour-deltagelser: 2

 

Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)
Søren Kragh var flyvende i foråret og virkede rigtig klar til et stort 2020. Han kørte på podiet i Omloop Het Nieuwsblad samt tog en etapesejr i Paris-Nice. Team Sunweb stiller til start uden Tom Dumoulin i 2020, som er skiftet til Jumbo-Visma, dermed skal holdet ud og jagte etapesejre. En opgave, som Søren Kragh meget vel kan løse, hvis han rammer det rigtige udbrud. Han er allerede udtaget til Tour de France.

 

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer med)
Modsat de to Deceuninck-ryttere er Søren Kragh allerede officielt udtaget til Touren. Det er ikke uden grund. Efter nogle skadesplagede sæsoner viste Sunweb-danskeren nemlig endelig sit kolossale potentiale med en forrygende sæsonstart, og de takter burde der være masser af plads til at udfolde i en Tour, hvor Sunweb overraskende kommer uden Michael Matthews, der altid har lagt beslag på danskere på de etaper, der passer ham. Sunweb har ingen klassementsambitioner, og derfor får Kragh masser af plads til at jagte etapesejre på de mange mellemetaper, som årets rute er spækket med. Og så er det ingen skade til, at han også kan bidrage til Cees Bols tog.


MASSER AF FLOTTE PRÆMIER I TOUR-SPILLET - DELTAG NU
 

Mads Pedersen (Trek-Segafredo)

 

Alder: 24 år
Tour-deltagelser: 0

 

Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)
Mads Pedersen får i 2020 debut i verdens største cykelløb Tour de France, og det bliver endda i VM-trøjen. Den historie kan næsten ikke skrives smukkere. Det skulle da være, hvis Mads Pedersen snuppede en etapesejr i år. Mads er dog primært tiltænkt en hjælperolle til holdets kaptajner Richie Porte og Bauke Mollema. Men måske kan danskeren få en enkelt eller to muligheder for at gå efter en etapesejr. Måske endda flere, hvis det viser sig, at Richie Porte igen skuffer og må opgive målet om Tour de France podiet. Mads Pedersen kan også køre et godt leadout og afslutte selv, hvis han skulle sidde med i en mindre gruppe i en finale.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer med)
Ligesom Kragh har Mads Pedersen allerede sikret sig sin plads i Touren, men ligesom Mørkøv og modsat Asgreen og omtalte Kragh bliver der ikke meget frihed for verdensmesteren. Havde det ikke været for VM-trøjen, havde pladsen måske også været knap så sikker, for årets bjergrige rute er ikke just skræddersyet til Pedersen. Alligevel får han en nøglerolle, når holdets to kaptajner, Bauke Mollema og ikke mindst den i positionskampen meget sårbare Richie Porte, skal holdes ude af problemer i fladt terræn, og den opgave viste han så sent som i Paris-Nice, hvor kaptajnen var Vincenzo Nibali, at han mestrer til UG med kryds og slange. Og endelig kørte han sidste år nogle fabelagtige lead-outs, så hvis Mollema og Porte giver Jasper Stuyven og Edward Theuns fri til at køre et par spurter, kan verdensmesteren også bidrage her.

 

Magnus Cort (EF Pro Cycling)

 

Alder: 27 år
Tour-deltagelser: 2

 

Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)
Magnus Cort fik en fantastisk debut i Tour de France i 2018, hvor han snuppede en etapsejr, mens Jakob Fuglsangs succes i 2019 betød, at Magnus Cort var hjælperytter frem til 16. etape, hvor Fuglsang udgik. Forud for denne sæson valgte Magnus Cort at skifte til EF Pro Cycling, og han fik en fremragende start med etapesejr i Etoile de Bessèges og samlet sejr i pointkonkurrencen. Cort overraskende også med en andenplads på enkeltstart. EF Pro Cycling kommer med et hold, som er bygget op omkring colombianerne Uran, Martinez og Higuita, men der er stadig plads til en stærk hjælperytter, som Magnus Cort. Jeg tror, Magnus Cort kører Tour de France. 


Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer med)
Magnus Corts plads synes ikke helt så sikker som de fire ovennævntes. EF har været temmelig vage i deres udmeldinger om ambitionerne, men alt taler for, at de satser 100% på klassementet med colombianertrioen bestående af Rigoberto Uran, Daniel Martinez og Sergio Higuita. Det er en skam for Cort, hvis plads havde været stensikker, hvis målet havde været etapesejre, men nu er det hans rolle som hjælperytter, der først og fremmest skal sikre ham pladsen. Heldigvis klatrede danskeren som en drøm sidste år, og det gør ham til et alsidigt valg, der både kan hjælpe i fladt terræn og på stigningerne. Heldigvis har Sep Vanmarcke og Alberto Bettiol angiveligt begge bedt om ikke at blive udtaget, og dermed er det i første omgang Cort, Sebastian Langeveld og Jens Keukeleire, der skiller sig ud som de mest oplagte fladbanehjælpere. Af dem er Cort den klart bedste klatrer, og derfor tror jeg, at han kommer med, men det er ikke mejslet i granit, når der i truppen muligvis også skal være plads til Michael Woods, Simon Clarke og Tanel Kangert i tillæg til de tre colombianere.

 

Michael Valgren (NTT Pro Cycling)

 

Alder: 28 år
Tour-deltagelser: 5
 

Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)
Michael Valgren havde et dårligt 2019, mens blev bedre og bedre sidst på året. I år er Bjarne Riis tilbage på WorldTouren, og han ser et stort potentiale i Michael Valgren. Den tidligere Amstel Gold Race-rytter er også en fremragende cykelrytter, og derfor er han i min verden selvskrevet til NTT Pro Cyclings Tour de France. Han ligner en af Danmarks bedste bud på en etapevinder. Holdet kommer til at gå efter etapesejre med Giacomo Nizzolo i spurterne. Valgren skal med til Tour de France.

 

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer med)
Michael Valgrens plads bør ikke være til diskussion. NTT har et relativt profilfattigt mandskab, og selvom holdet håber på en genrejsning af den fallerede Louis Meintjes, kommer de som udgangspunkt til Frnakrig uden et stort fokus på klassementet. Giacomo Nizzolos fremragende sæsonstart betyder, at han formentlig vil være omdrejningspunktet, men på de mange kuperede etaper, som årets rute er fyldt med, bliver der masser af plads til at jagte etapesejre. Her er Valgren med sin alsidighed klart et af holdets bedste bud, og som en af holdets største navne kan der ikke være den store diskussion om, at der venter endnu en billet til Frankrig for Valgren.

 

Niklas Eg (Trek-Segafredo)

 

Alder: 24 år
Tour-deltagelser: 0

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)
Niklas Eg er udtaget til bruttotruppen til årets Tour de France hos Trek-Segafredo. Et stærkt hold, men med få bjergryttere i bruttotruppen. Præcis dette kan give Niklas Eg en gylden chance for at blive udtaget til Tour de France. Den unge danskere skal vise sig frem i optaktsløbene, men gør han det, så kan han blive udtaget. I min verden skal han ikke køre sig på holdet, men af holdet, hvis han ikke skal køre Tour de France. Trek-Segafredo mangler hjælpere til holdets kaptajner Richie Porte og Bauke Mollema - og årets Tour de France har mange bjerge. Han bliver udtaget til Tour de France og får dermed debut.

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer med)

For mange var det en overraskelse, at Niklas Eg var at finde i Treks ni mand store bruttotrup. Ved nærmere eftertanke giver det imidlertid god mening. Holdet sender stort set alle deres bjergryttere til Giroen for at støtte Vincenzo Nibali, og det efterlader det i forvejen ret klatresvage mandskab med ganske få bjerghjælpere til Touren, hvor der endda er hele to kaptajner, Richie Porte og Bauke Mollema, at støtte. I bruttotruppen er Eg sammen med Kenny Elissonde og de to chefer den eneste bjergrytter, og hvis holdet mener deres klassementsambitioner seriøst, vil det være galimatias at tro, at Elissonde ene mand kan påtage sig hjælperopgaverne i bjergene. Egs formkurve er ikke altid helt let at regne med, og får han gevaldige bøllebank i årets første løb, kan han stadig miste sin plads, men hvis der skal være hoved og hale i Treks strategi, bør der blive Tour-debut til Eg denne gang.

 

Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott)

 

Alder: 30 år
Tour-deltagelser: 2

 

Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer med)
Christopher Juul-Jensen er blandt de 11 ryttere, som er i bruttotruppen til årets Tour de France for Mitchelton-Scott. Christopher Juul-Jensen er en meget vellidt hjælperytter hos det australske hold. Holdet satser i 2020 på etapesejre i Tour de France, da de erkender at klassementet bliver svært uden Simon Yates, der kører Giro d'Italia. Det store spørgsmål er dog, om Mitchelton-Scott vælger at sende den stærke hjælperytter til Italien for at hjælpe Simon Yates med at vinde Giroen? Jeg er meget i tvivl. Christopher Juul er bestemt ikke en sejrsmaskine, men en meget loyal hjælperytter, så måske er hans evner bedst brugt i Giroen? Den er på vippen, men jeg siger, han kommer med i årets Tour de France, og han kan faktisk godt vinde... husk Schweiz Rundt i 

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer Ikke med)
Christopher Juul er i bruttotruppen til både Giroen og Touren, men det er usandsynligt, at han kører dem begge. Det er der ganske vist enkelte, der gør, trods den korte afstand mellem de to løb - her tænker jeg eksempelvis på Peter Sagan, Caleb Ewan, Alessandro De Marchi, Jasper de Buyst og Roger Kluge - men da de fleste gerne vil køre en grand tour, synes Mitchelton ikke at have plads til dobbelte Grand Tour-satsninger. Højst overraskende har Adam Yates valgt at satse på etapesejre og ikke klassementet. Det kan meget vel være bluff, især hvis Adam nok engang viser sig flyvende i de kommende løb, som han har været det i det meste af 2019 og 2020, men hvis de holder ord, får Juul svært ved at komme til Frankrig. Som udpræget og meget alsidig hjælper vil han gøre mere gavn som støtte til Simon Yates, der har ambitioner om at vinde Giroen, mens han på et hold af etapejægere i Touren har mindre at bidrage med. Her ville Yates, Mikel Nieve, Esteban Chaves, Luka Mezgec, Daryl Impey og Alex Edmondson formentlig være sikre, og de to øvrige pladser kunne meget vel gå til Brent Bookwalter og Tsgabu Grmay. Mit bud er derfor, at Juul skal til Italien i stedet, men det er ikke udelukket, at han alligevel sikrer sig en billet til Frankrig. Hvis han gør, vælger jeg at læse det som et tegn på, at Adam Yates er i gang med et ordentligt bluffnummer og har større klassementsambitioner, end han giver udtryk for.

 

Mads Würtz Schmidt (Israel Start-Up Nation)

 

Alder: 26 år
Tour-deltagelser: 1


Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer ikke med)
Mads Würtz Schmidt fik debut i Tour de France sidste år. I år er han kommet ind på det med ambitiøse Israel Start-Up Nation hold, som næste år får Chris Froome ind på holdet. Mads Würtz Schmidt nåede at få vist sig frem før coronakrisen, hvor han hentede to top 10-placeringer i Paris-Nice. Der skal flere af disse placeringer til i august, hvis han skal køre Tour de France, men umiddelbart virker målsætningen at være, at han skal toppe formen i klasikerne, hvor han får en kaptajnrolle i oktober måned. Jeg har syv sikre på holdkortet: André Greipel, Hugo Hofstetter, Daniel Navarro, Rick Zabel, Rudy Barbier, Nils Politt, kaptajnen Dan Martin og så skal der en minimum en israeler med til Touren - både Guv Niv og Guy Sagiv er i spil, hvis de begge kommer med, så er holdet lukket. Tom van Asbroeck må også være i spil, og der er altså kun otte plads, desværre tror jeg derfor ikke Mads Würtz Schmidt kommer med, men altså i stedet for får en kaptajnrolle i klassikerne i oktober. 

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer Ikke med)
Israel Start-Up Nation kommer som udgangspunkt til Touren med klassementsambitioner med Dan Martin og spurtambitioner med André Greipel. Førstnævnte skal bruge nogle bjerghjælpere, og efter Ben Hermans har valgt løbet fra - selvom han ikke har udelukket, at holdet alligevel kan overtale ham - bør det betyde, at Daniel Navarro og formentlig også Krists Neilands er sikre valg i en trup, der ikke har mange klatrere. Derudover skal der være plads til israelere, men heldigvis for Mads Würtz tyder de seneste meldinger på, at holdet kun reserverer én plads til en hjemmerytter. Ruten passer egentlig ikke Nils Politt, men alene hans status gør, at han må regnes som relativt sikker. Endelig skal Greipel have et tog, og det er her Würtz i første omgang kan komme i spil. Jeg antager, at Rick Zabels erfaring som lead-out man gør ham sikker, og derudover kan holdet faktisk stille et ret stærkt tog med folk som Hugo Hofstetter, Tom van Asbroeck og Rudy Barbier (der dog nok passer bedre til en rolle som sprinter i Giroen eller Vueltaen), der har mere fart end danskeren. Mit forsigtige bud er, at man vælger et tog bestående af Greipel, Politt, Zabel og enten Van Asbroeck eller Hofstetter i tillæg til de tre klatrere og en israeler (formentlig Guy Niv), og derfor tror jeg desværre, at Würtz bliver valgt fra i denne omgang. Men en plads kan heldigvis ikke endegyldigt udelukkes.

 

Jesper Hansen (Cofidis)

 

Alder: 29 år
Tour-deltagelser: 1


Jesper Johannesen (Forudsigelse: Kommer ikke med)
Jesper Hansen skal virkelig viste sig frem i august måned, hvis han skal med til årets Tour de France. Han fik en skidt start på året, hvor han blev fanget midt under UAE Tour og fik karantæne på et hotelværelse. Jesper Hansen kører dog de næste par måneder for at sikre sig en professionel kontrakt - og det skal smitte af på resultatlisten. Jesper Hansen styrke er bjergene, men med tilgangen af Elia Viviani, så kommer truppen til at se anderledes ud til årets Tour for det franske hold. Umiddelbart er der kun en plads at køre om, og eneste håb for Jesper Hansen er, at franske hold giver en hjælperytter til Guillaume Martin i bjergene. Jeg tror desværre ikke helt på det - medmindre Jesper Hansen starter "genstarten" med diamanter i stængerne.

Emil Axelgaard (Forudsigelse: Kommer Ikke med)
Jesper Hansen skal glæde sig over, at Cofidis har fået fingre i Guillaume Martin, der skal køre klassement. Det betyder, at det ikke alt sammen kommer til at handle om Elia Viviani, og selvom italieneren formentlig vil lægge beslag på i hvert fald halvdelen af holdet, må man formode, at der bliver 2-3 pladser til bjergryttere, som kan hjælpe Martin. Desværre for Hansen betyder kalenderændringen, at Jesus Herrada alligevel skal køre Tour, og det efterlader desværre kun 1-2 pladser at slås om for bjergryttere som Hansen Til disse er der heller ikke den store tvivl om, at Nicolas Edet sætter sig på den ene, og dermed har Hansen formentlig kun højst én plads at gå efter. Umiddelbart står ryttere som Anthony Perez, Pierre-Luc Perichon og Stephane Rossetto nok foran i køen, men heldigvis for Hansen er ingen af dem rigtige klatrere. Derfor bør han have en reel chance, men det kræver, at han er decideret flyvende i august. På baggrund af hans seneste sæsoner tror jeg desværre ikke, det er tilfældet, og derfor bliver der næppe plads til Hansen i denne omgang.


Øvrige danskere

Øvrige danskere, som ikke kommer med: Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) debuterer i Vueltaen, Casper Pedersen (Team Sunweb) i Giroen, og Asbjørn Kragh (Team Sunweb) er i bruttotruppen til Vueltaen. Mathias Norsgaard (Movistar) er stadig i gang med genoptræning og ikke i betragtning, Rasmus Iversen (Lotto-Soudal), Mikkel Bjerg (UAE Team Emirates) og Alexander Kamp (Trek Segafredo) er ikke udtaget, og Michael Carbel og Andreas Stokbro (NTT Pro Cycling) samt Mikkel Honoré (Deceuninck-Quick-Step) og Jonas Gregaard (Astana) vurderes ikke at være i spil til en Tour-plads. Jakob Fuglsang (Astana) satser som bekendt på Giro d'Italia og har valgt løbet fra.

 

KONKLUSIONEN

Jesper Johannesen vurderer, der kommer 8 danskere med til Tour de France, mens Emil Axelgaard tror på, at der 7 danskere med.


30.000 KRONER + CYKEL M.M. I PRÆMIEPULJEN TIL TOUR-MANAGERSPILLET

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?