SAMARBEJDSPARTNERE:
For motionister og entusiaster
Spil på sport
En aften i en servicevogn
07. august 2006 00:160
af Feltet.dk
Lørdag aften blev der kørt enkeltstart i Post Danmark Rundt. Stedet var Helsingør, og undertegnede havde fornøjelsen af at sidde i servicebilen bag Jan Almblad. Sidste år blev den unge dansker nummer 14 på enkeltstarten i Post Danmark Rundt, kun 1.19 min efter suveræne Ivan Basso. Så under normale omstændigheder ville forventningerne have været meget store. Men Almblad, som til dagligt kører på det italienske Team Mapei-Trevigiani, har en skade i højre arm, og det havde taget toppen af forventningerne.
På grund af parkeringsproblemer var jeg først fremme 20 minutter inden Almblad skulle køre. Så Almblads personlige træner, Carsten, gav mig lige nogle hurtige instrukser, inden han skulle finde Almblad ude ved opvarmningen. ”Du skal sidde her, og hvis jeg spørger efter et hjul, skal du bare række det frem til mig. Ellers kan du bare stille spørgsmål og tage billeder, som du vil.” Fint nok, tænkte jeg og satte mig ind på bagsædet. Jeg kastede et blik på hjulene, tog fat i dem, og begyndte at ”træne” i at levere dem frem i bilen. Det skulle i hvert fald ikke være min skyld, at noget eventuelt gik galt.
Henne ved startstregen holdt vi i tredje position. Jan Almblad fik de sidste informationer og kørte op på rampen. Der var nu kun 4-5 minutter til det hele gik løs. Carsten fortalte mig, at det nok ikke blev nødvendigt at skifte hjul, da de nok hellere bare ville give ham cyklen på taget, hvis han punkterede. Pyha, tænkte jeg, og begyndte at slappe af igen. Klokken var nu 18.14, og vi blev sendt afsted.
Almblad på rampen / Foto Feltet.dk
Almblad satte lige fra starten et godt tempo ude i modvinden. Grundet skaden i armen kunne han dog ikke komme ind i nogen god rytme. Igen og igen blev der råbt i megafonen, ”Find rytmen, Find rytmen.” Men desværre lykkedes det ikke. Venstre knæ blev ved med at pege ud til venstre, i et forsøg på at kompensere for smerten i armen. Det estimeredes fra bilen, at det mindst kostede Almblad et minut, at han ikke sad optimalt på cyklen. Alligevel så jeg, at hastigheden flere gange lå tæt på de 50 kilometer i timen, på trods af modvind, og at det gik en smule opad.
Hver gang vi kørte på de længere stræk, kunne vi se rytteren foran Almblad. Der blev taget manuelt tid, så Almblad hele tiden vidste, hvor langt op han havde. Der blev også kigget bagud, for at sikre, at han ikke var ved at blive hentet af en bagfrakommende.
Ved vendepunktet så vi to ryttere foran ham, og der var kun omkring 35 sekunder op til dem, så den gode besked blev hurtigt givet videre til Almblad. Efter vendepunktet blev der sat endnu mere skub på cyklen, hastigheden nærmede sig nu de 55 kilometer i timen. Det gik nu så stærkt, at man ikke engang kunne nå at registrere de tusindvis af tilskuere, som stod langs ruten.
Lige inden tusindmetermærket var der et skarpt sving til venstre. Jeg kunne mærke, at bilen skred igennem svinget, samtidigt med at opmuntringerne til den unge rytter blev råbt i megafonen. Carsten begyndte at kunne mærke, at han nu havde holdt megafonen ude af vinduet igennem stort set samtlige 14 kilometer. Armen var begyndt at sove, og der blev ikke længere råbt så højt.
700 meter fra mål gav Carsten en besked til chaufføren: ”husk, at vi ikke kører med Almblad over stregen, så hold øje med hvornår vi bliver kaldt ind til siden.” Tre sekunder senere stod der en mand med gult flag foran os, og bilen blev kastet ind ad en indkørsel til venstre.
Almblad mod mål / Foto Feltet.dk
Jeg træder ud af bilen og kan stadigvæk mærke farten i kroppen. Carsten tager en lille snak med landstræner Lars Bonde, inden han går over for at finde Almblad. Ganske kort efter kommer de gående tilbage, det vil sige, Almblad kommer haltende. Det er tydeligt, at han ikke er fysisk på toppen. Tiden var 18.07, hvilket senere viste sig at være 1.52 langsommere end Cancellara. Hvis han havde kørt det minut hurtigere, som Carsten estimerede, at skaden kostede, så var han sluttet som nummer 13.
Jan Almblad viste dog ingen direkte tegn på skuffelse. Det var som om, at han godt vidste, hvad der ventede ham denne dag. Han blev spurgt, om han kunne høre de informationer, som var blevet råbt til ham igennem enkeltstarten, og svaret var meget klart. ”Ikke en skid.”
Jeg siger tusinde tak for i dag, og går over for at følge resten af enkeltstarten fra målområdet. Men det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har prøvet dette, hvis jeg selv kan bestemme. Forhåbentlig er Almblad i topform til næste år, og så kan det måske blive til en top 10 tid. Men det kan jo så kun betyde, at det skal gå endnu hurtigere igennem svingene…
På grund af parkeringsproblemer var jeg først fremme 20 minutter inden Almblad skulle køre. Så Almblads personlige træner, Carsten, gav mig lige nogle hurtige instrukser, inden han skulle finde Almblad ude ved opvarmningen. ”Du skal sidde her, og hvis jeg spørger efter et hjul, skal du bare række det frem til mig. Ellers kan du bare stille spørgsmål og tage billeder, som du vil.” Fint nok, tænkte jeg og satte mig ind på bagsædet. Jeg kastede et blik på hjulene, tog fat i dem, og begyndte at ”træne” i at levere dem frem i bilen. Det skulle i hvert fald ikke være min skyld, at noget eventuelt gik galt.
Henne ved startstregen holdt vi i tredje position. Jan Almblad fik de sidste informationer og kørte op på rampen. Der var nu kun 4-5 minutter til det hele gik løs. Carsten fortalte mig, at det nok ikke blev nødvendigt at skifte hjul, da de nok hellere bare ville give ham cyklen på taget, hvis han punkterede. Pyha, tænkte jeg, og begyndte at slappe af igen. Klokken var nu 18.14, og vi blev sendt afsted.
Almblad på rampen / Foto Feltet.dk
Almblad satte lige fra starten et godt tempo ude i modvinden. Grundet skaden i armen kunne han dog ikke komme ind i nogen god rytme. Igen og igen blev der råbt i megafonen, ”Find rytmen, Find rytmen.” Men desværre lykkedes det ikke. Venstre knæ blev ved med at pege ud til venstre, i et forsøg på at kompensere for smerten i armen. Det estimeredes fra bilen, at det mindst kostede Almblad et minut, at han ikke sad optimalt på cyklen. Alligevel så jeg, at hastigheden flere gange lå tæt på de 50 kilometer i timen, på trods af modvind, og at det gik en smule opad.
Hver gang vi kørte på de længere stræk, kunne vi se rytteren foran Almblad. Der blev taget manuelt tid, så Almblad hele tiden vidste, hvor langt op han havde. Der blev også kigget bagud, for at sikre, at han ikke var ved at blive hentet af en bagfrakommende.
Ved vendepunktet så vi to ryttere foran ham, og der var kun omkring 35 sekunder op til dem, så den gode besked blev hurtigt givet videre til Almblad. Efter vendepunktet blev der sat endnu mere skub på cyklen, hastigheden nærmede sig nu de 55 kilometer i timen. Det gik nu så stærkt, at man ikke engang kunne nå at registrere de tusindvis af tilskuere, som stod langs ruten.
Lige inden tusindmetermærket var der et skarpt sving til venstre. Jeg kunne mærke, at bilen skred igennem svinget, samtidigt med at opmuntringerne til den unge rytter blev råbt i megafonen. Carsten begyndte at kunne mærke, at han nu havde holdt megafonen ude af vinduet igennem stort set samtlige 14 kilometer. Armen var begyndt at sove, og der blev ikke længere råbt så højt.
700 meter fra mål gav Carsten en besked til chaufføren: ”husk, at vi ikke kører med Almblad over stregen, så hold øje med hvornår vi bliver kaldt ind til siden.” Tre sekunder senere stod der en mand med gult flag foran os, og bilen blev kastet ind ad en indkørsel til venstre.
Almblad mod mål / Foto Feltet.dk
Jeg træder ud af bilen og kan stadigvæk mærke farten i kroppen. Carsten tager en lille snak med landstræner Lars Bonde, inden han går over for at finde Almblad. Ganske kort efter kommer de gående tilbage, det vil sige, Almblad kommer haltende. Det er tydeligt, at han ikke er fysisk på toppen. Tiden var 18.07, hvilket senere viste sig at være 1.52 langsommere end Cancellara. Hvis han havde kørt det minut hurtigere, som Carsten estimerede, at skaden kostede, så var han sluttet som nummer 13.
Jan Almblad viste dog ingen direkte tegn på skuffelse. Det var som om, at han godt vidste, hvad der ventede ham denne dag. Han blev spurgt, om han kunne høre de informationer, som var blevet råbt til ham igennem enkeltstarten, og svaret var meget klart. ”Ikke en skid.”
Jeg siger tusinde tak for i dag, og går over for at følge resten af enkeltstarten fra målområdet. Men det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har prøvet dette, hvis jeg selv kan bestemme. Forhåbentlig er Almblad i topform til næste år, og så kan det måske blive til en top 10 tid. Men det kan jo så kun betyde, at det skal gå endnu hurtigere igennem svingene…
DEL
INFO
Jan Almblad
Nyheder
Profil
Resultater
Statistik
Annonce
Annonce
Coppa Agostoni(1.1) 28/09
Cro Race(2.1) 26/09-01/10
Coppa Agostoni(1.1) 28/09
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 01/10
Tour de Vendée(1.1) 01/10
Trofeo Baracchi(1.1) 01/10
Binche - Chimay - Binche(1.1) 03/10
Elfstedenrace Friesland(1.1) 04/10
Tour of Peninsular(2.1) 04/10-08/10
Paris - Bourges(1.1) 05/10
Tour de Kyushu(2.1) 06/10-09/10
Annonce
Oversigt
Annonce
|
AG2R Citroen Team |
|
Alpecin-Deceuninck |
|
Arkea Samsic |
|
Astana Qazaqstan |
|
Bahrain Victorious |
|
Bora-Hansgrohe |
|
Cofidis |
|
EF Education - EasyPost |
|
Groupama-FDJ |
|
INEOS Grenadiers |
|
Intermarché - Circus - Wanty |
|
Lidl - Trek |
|
Movistar Team |
|
Soudal - Quick Step |
|
Team DSM-Firmenich |
|
Team Jayco AlUla |
|
Team Jumbo-Visma |
|
UAE Team Emirates |
Annonce
Log ind med Facebook!