En dag på Champs-Elysées og Einstein fik ret

null38 grader, sol fra en skyfri himmel, tusindvis af cykelfans, kolde fadøl – og Tour de France på Champs-Elysées: Hvad mere kan man ønske sig? Feltet.dk var til Tour afslutning på en af de mest berømte gader i verden.



En dag kom konen og fortalte mig, at hun sammen med et par kolleger skulle holde et paper om metaforer på en konference om Language, Mind & Culture midt i juli – og at jeg og de små uskyldige børn skulle med. Men - belært af tidligere kombinationsforsøg med hendes arbejde og efterfølgende familieferie – var jeg noget skeptisk. Hvem har fx lyst til at blive ædt levende af myg i Rovaniemi i Finland eller blive hjernevasket i døgndrift af tysk hitparademusik ved Balatonsøen i Ungarn? Men alle betænkeligheder blev gjort til skamme, da det viste sig, at konferencen blev afholdt i Paris. Og startede i den uge, hvor Touren sluttede.

Sidst jeg stod på Champs-Elysées til en Tour afslutning heppede vi (og mange franskmænd for øvrigt også) på CSC nuværende sportsdirektør Kim Andersen, der havde kørt en fremragende Tour og sågar haft den gule trøje i flere dage. Denne gang - med en toptunet Ivan Basso på startlisten – så det endnu mere spændende ud.

Efter at vi – adjunkten som er en af konens kolleger og undertegnede – havde fulgt begivenhedernes gang på tv på diverse cafeer og tabacs i omegnen af Paris i løbet af ugen, blev det så tid til at drage til hovedstaden søndag den 23. juli.

Metroen til Les Halles. Derfra gik vi gennem hele Louvre og Jardin de Tuileries hen til Concorde pladsen, hvorefter jeg forbandede mig selv for ikke at have tænkt mig om. Vi ville længere op på Champs-Elysées, men hele lortet var selvfølgelig afspærret, og det vrimlede med gendarmer, der gavmildt lod kniplerne danse på de arme stakler, der kravlede over hegnene for at krydse gaden. Så vi endte med en omvej på en 5-6 kilometer bare for at komme over Rue de Rivoli.

Vi tog en parallelgade til Champs-Elysées, indtil vi ca. kom på niveau med det danske hus. Her fandt vi en dyrt udseende fortovscafe, hvor vi kunne forbedre væskebalancen, inden vi styrtede os ud i masserne.

Ud over at opleve små fadøl til 80 kr. blev adjunkten og jeg også vidner til et lille eksklusivt frokostmøde mellem Victor Cordero, løbsdirektøren for Vuelta a Espana, og Eusebio Unzue, manageren for Illes Balears holdet, der spiste snegle i hvidløgssmør og ikke så ud, som om cykelsporten havde nogen problemer.

Med hård kamp kunne vi måske have fået en plads i syvende række foran det danske hus. Men heldigvis havde en af de små gadeboder foran Bang & Olufsen udstillingen stillet et lille 19` sort/hvid tv op under en parasol, så her stimlede folk sammen. En anden lille bod ved siden af solgte indtørrede pizza slices og store kolde fadøl til 30 kr. Det var jo straks en mere forbrugervenlig prispolitik. Og i betragtning af at temperaturen var 38 grader var det selvfølgelig nødvendigt at indtage en del væske.



Dannebrog vejede over folkemængden, der primært bestod af danskere, og stemningen var høj. Masser af folk i ens røde t-shirts med påskriften Tour d’Paris 2006. Det viste sig, at de rent faktisk var ca. 250 i alt og havde cyklet fra Danmark til Paris på 9 etaper. Dvs. omkring 130 kilometer i snit om dagen. Ikke dårligt gået i betragtning af at flere af dem for længst havde passeret de 70.



Et andet farverigt indslag var Dave Zabriskies fanklub, der var en multinational gruppe af folk, der havde fulgt løbet rundt omkring i Frankrig og var så overbeviste om Dave Zs kvaliteter, at de mente, han kunne modbevise Einsteins relativitetsteori. Men det mislykkedes jo som bekendt. Og havde han haft succes, så ville han jo teoretisk set gå med ble og køre på trehjulet cykel på nuværende tidspunkt.



Feltet havde kørt endnu mere søndagskørsel end sædvanligt, så de var langt efter tidsskemaet. Men endelig rullede de ind på stjernernes boulevard, og tilskuerne flokkedes ved barriererne. Vi stod sikkert i kø ved fadølsboden på det tidspunkt, for vi fik kun en plads i 9’ende række.



Hushovd fik endelig ram på McEwen, og gamle Zabel fik endnu en lang næse. Landis blev den nye helt i 4 dage, indtil han blev lavet til hakkekød i mediemaskinen. Dårlige nyheder er gode nyheder. Og gode nyheder er ikke nyheder.

Men god underholdning: Det var det.

Jørgen Nielsen