Et stort professionelt gadeløb med deltagelse af hele den hjemlige danske Elite bl.a. den nykårede danske mester i linieløb Alex Rasmussen, samt flere udenlandske stjerneryttere her iblandt italienske
Rinaldo Nocentini fra AG2R Prevoyance, der for nylig vandt Grand Prix Miguel Indurain 2007 og blev nr. 6 i Protour løbet La Flèche Wallone.
”Flere professionelle navne vil blive offentliggjort senere – heriblandt CSC-ryttere,” siger løbsarrangør Henrik Bandsholm til Feltet.dk.
Kl. 18.00 går starten til en af aftenens store begivenheder, et stort motions gadeløb, hvor mange af de gamle danske cykelstjerner bl.a. Brian Holm, Søren Lilholt, Thomas Bay, Steen Michael Pedersen, Kim Marcussen samt Vagn Scharling stiller til start i det 100 mand store motionsfelt, og kæmper om de mange flotte penge- og sponsorpræmier. Motions gadeløbet køres over 15 omgange, i alt 39 km. med en række indlagte ”Gittermand” spurter.
Løbet køres på en 2,6 km. rundstrækning i Hvidovre Midtby, hvor der på torvet vil være opstillet boder, stor udendørs grill, musik samt et VIP område med mulighed for autograf skrivning m.m. Aftenen fortsætter med ”Grand Prix Gittermand Prof Gadeløbet 2007”, hvor aftenens speaker, Michael Sandstød, kl. 19.20, kort før start, præsenterer det professionelle felt.
Til start kan vi bl.a. præsentere den nykårede danske mester i linieløb Alex Rasmussen, samt de 3 øvrige fra bronze holdet i 4 km. hold-løb ved
VM i banecykling 2007: Michel Mørkøv (Team GLS), Casper Jørgensen (Team
Odense Energi) og Jens Erik Madsen (Team Designa Køkken). Derudover er Jacob Moe (Team GLS), den mest vindende danske prof. rytter de sidste 2 år, ligeledes at finde i feltet, i fornemt selskab med bl.a. flere danske samt udenlandske professionelle cykelstjerner.
Kl. 19.30 skydes løbet i gang og feltet kører ud på 30 omgange, i alt 78 km. med en gennemgående ”Gittermand” spurtserie, hvor der dystes om store penge- og sponsorpræmier.
Kom og få en glad aften i herligt selskab med de gamle helte og morgendagens nye professionelle cykelstjerner ved Grand Prix Gitterman Gadeløbet 2007.